Ondt i ryggen! - der er noget at gøre ved det

Dato: 14. oktober 2003

Ondt i ryggen! - der er noget at gøre ved det. Behandling af rygproblemer. Forebyg ondt i ryggen.


De vedvarende uhensigtsmæssige spændingstilstande opstår når vi over længere tid belaster kroppen mere end den kan klare. Det behøver ikke nødvendigvis være de helt store belastninger, men mere det vedvarende jævne fysiske arbejde uden pauser, der er det farligste. Musklerne har brug for jævnlige korte pauser til at restituere sig i. Hvis de ikke får det, opbygges de permanente muskelspændinger. Musklerne forsøger at få os til at holde pauser med de signaler vi kender: træthed, ømhed og "det spænder".

MEN vi har aldrig lært at lytte til og forstå disse signaler og derfor giver vi ikke musklerne de pauser de har brug. Kroppen vil gradvist øge intensiteten af signalerne og de bliver efterhånden så kraftige at vi opfatter som lidelser.

Det har vist sig at et hidtil meget overset muskelpar benævnt Psoas Major, populært kaldet mørbraden, som ligger dybt i bughulen, er kraftigt involveret ved lænderyg-problemer. Muskelparret hæfter i deres øverste ende på lændehvirvlernes indvendige side, går ned bagtil i bughulen, gennem underliv og lysken og ender øverst på lårene. Muskelparrets funktion er at løfte benet, dvs. bøje i hofteleddet. Problemerne opstår når disse muskler bliver permanent stramme og forkortede. De vil være som to meget kraftige elastikker, der hele tiden forsøger at trække sig sammen og dermed forsøger de at trække overkroppen forover med bøjning i hofteleddet. For at bevare oprejst stilling, kommer rygmusklerne på lændens bagside på overarbejde. De skal uafladeligt modvirke mørbradens træk forover for at holde overkroppen oppe. Det er en af grundene til at man får ondt og bliver træt i lænden.

Udover de her nævnte muskler, er der altid flere af bækkenets muskler involveret i et lænderygproblem og det varierer fra person til person hvilke muskler og hvilke spændingstilstande der er involveret. Derfor foregår behandling af lænderygproblemer altid med individuelt hensyn. Disse individuelle forskelle er sandsynligvis årsag til at den meget anvendte styrketræning af ryggen hjælper nogle mennesker, mens andre ikke får det bedre og nogle får det endog værre. Nogle væsentlige elementer i den afspændingspædagogiske behandling af lænderyglidelser er at øge den ryglidendes kropsbevidsthed og at afbalancere muskulaturens spændingstilstande i bækken og lænd.

Afspændingspædagogen "kortlægger" sammen med den ryglidende smerter og spændingstilstande i muskulaturen på en måde, hvor klienten selv er aktivt medvirkende. Ved selvoplevelse får klienten meget konkret og præcist bevidsthed om hvor i kroppen muskulaturen er underspændt og overspændt og hvor der er smertetilstande. Med sine hænder og i snævert samarbejde med klienten, afbalancerer afspændingspædagogen muskulaturen ved at løsne den overspændte muskulatur og stimulere og vækker den underspændte.

Afspændingspædagogen giver instruktioner i både udspænding og opspænding, som klienten selv udfører. Klienten lærer at mærke kroppens signaler, at acceptere og respektere dem og handle hensigtsmæssig derefter. Et af de store problemer kommer af at vi aldrig har lært at lytte til kroppens signaler eller at rette os efter dem. Den øgede kropsbevidsthed sætter klienten i stand til selv at gøre noget ved sin tilstand. Danmarks mest udbredte folkelidelse, Ondt i ryggen, er så omfattende, at hver tiende dansker har vedvarende rygsmerter og op mod halvdelen af befolkningen har haft ondt i ryggen indenfor det sidste år.

De samfundsmæssige omkostninger til Ondt i ryggen løber op på 10 milliarder kroner om året. Indtil nu er det ikke lykkedes det etablerede sundhedsvæsen at finde årsagen til disse lidelser. Hidtil har lægevidenskaben anset disse lidelser for at være sygdomme, hvis årsag skal findes i biologiske-, fysiske- eller kemiske fejl i kroppen. Denne opfattelse, at lede efter årsagen som en fejl i vores krop, kan være en blindgyde.

Det er sandsynligvis derfor at 75-80% af alle ryglidelser ikke kan diagnosticeres. Den afspændingspædagogiske behandling har givet lovende resultater og har hjulpet mange til et normalt liv, befriet for smerterne i deres lænderyg. Resultaterne skyldes ikke mindst at den afspændingspædagogiske behandling omfatter hele mennesket, hvor kroppen, psyken og samspillet med omgivelserne inddrages.

 

 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...