JS er her:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Transposition af de store blodkar

Forfatter:Læge, Zaigham Saghir
Dato:08. august 2006

   
 Transposition af de store blodkar
  Mest læste artikel
 
  


Definition og årsager


Transposition af de store blodkar er en misdannelse, hvor de store kar, hovedpulsåren aorta og lungekarret arteria pulmonalis, har byttet plads. Det betyder, at aorta afgår fra højre hjertekammer og arteria pulmonalis fra venstre hjertekammer, modsat det normale. Konsekvensen er, at allerede iltet blod fra lungerne igen føres til lungerne og ikke-iltet blod i stedet føres ud i kroppen.

Denne misdannelse er i 25% af tilfældene ledsaget af et hul mellem de to hjertekamre (ventrikelseptumdefekt, VSD) og i 5% af tilfældene er der både VSD og forsnævring af passagen fra højre hjertekammer til lungekredsløbet ( pulmonalstenose ).

Ombytningen af karrene gør, at der forekommer en generel iltmangel. Den særlige opbygning af fosterets kredsløb kompenserer for denne iltmangel, da der er forbindelse mellem det iltede og u-iltede blod. Der er således tilstrækkelig ilt til, at fosteret kan overleve fødslen. Efter fødslen lukker denne forbindelse imidlertid, hvilket medfører, at der bliver tiltagende iltmangel til kroppens organer. I værste fald kan de helt sætte ud, hvilket medfører døden.

Symptomer på transposition af de store blodkar


Allerede fra fødslen ses tegn på iltmangel i form af en karakteristisk blålig farve i huden og slimhinderne (cyanose). Barnet kan have såkaldte trommestikfingre, urglasnegle og være væksthæmmet.

Diagnose på transposition af de store blodkar


Diagnosen stilles på baggrund af barnets vedvarende cyanose. Der tages en blodprøve i en pulsåre for at vurdere iltindholdet i blodet. En ekkokardiografi (en ultralydsundersøgelse, hvor man kan se hjertets bevægelser) kan endelig fastslå diagnosen.

Behandling af transposition af de store blodkar


Behandlingen er et kirurgisk indgreb, hvor de store kar ombyttes, og eventuelle ledsagende misdannelser rettes. Dødeligheden ved operationen er lav, og prognosen er god.


 


Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

åben ductus arteriosus (persisterende ductus arteriosus, PDA)
Aortaforsnævring (Coarctatio aortae, CA)
Fallots tetrade (Steno-Fallots tetralogi)
Medfødt aortastenose
Medfødt hjertefejl
Medfødt hul mellem de to forkamre (Atrieseptumdefekt, ASD)
Medfødt hul mellem de to hjertekamre (Ventrikelseptumdefekt, VSD)
Medfødt pulmonalstenose
Transposition af de store blodkar
Pulmonalstenose og -insufficiens






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk