Klumpfod

Dato: 3. august 2006
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Hvad er Klumpfod, symptomer på Klumpfod, behandling af Klumpfod, medfødt klumpfod,


Definition og årsager


Medfødt klumpfod er en misdannelse, hvor foden er drejet indad, fodsålen peger bagud og fodryggen fremad. Ca. halvdelen af børn med klumpfod har misdannelsen i begge fødder. Det er desuden den hyppigste fodmisdannelse, og det er omkring 1 ud af 1000 nyfødte, der får den.
Årsagen er ukendt, men der ses en vis arvelighed i udviklingen af tilstanden.


Symptomer og behandling af klumpfod


Foden er stiv og lader sig ikke føre tilbage i korrekt stilling. Indledningsvist henvises børnene til fysioterapeut, der dagligt manipulerer og bandagerer foden i korrekt stilling. Efter ca. tre måneder, hvis foden ikke er rettet ud, udføres et kirurgisk indgreb.

Fysioterapi genstartes efter at bandagen er fjernet, og foden genoptrænes med en skinne på. Efterfølgende kontrolleres foden i ambulatoriet ind til skolealderen. Prognosen er meget god.