JS er her:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Spiserørsatresi

Forfatter:Læge, Zaigham Saghir
Dato:04. august 2006

   
 Spiserørsatresi er en misdannelse i spiserøret. Der er forskellige typer af spiserørsatresi.
  Mest læste artikel
 
  


Definition og årsager


Spiserørsatresi er en misdannelse i spiserøret, hvor der ikke er forbindelse mellem spiserøret og mavesækken. Misdannelsen forekommer i ca. 1 ud af 3000 fødsler.

Der er forskellige typer af spiserørsatresi. Ved den hyppigste af dem (87% af alle tilfælde), danner den øverste del af spiserøret en blindt endende udposning, mens den nederste del munder ud i luftrøret (en fistel). Misdannelsen gør, at barnet ikke kan synke hverken mad eller slim. Slimen havner således i luftrøret og kan blokere, hvilket giver barnet åndedrætsbesvær.

Årsagen til misdannelsen er ukendt.

Symptomer på spiserørsatresi


De fleste nyfødte med denne misdannelse har massive madningsproblemer med det samme. De kan have meget opspyt eller have en del slim i munden. Forsøg på at give barnet mad medfører, at spiserøret fyldes op, og indholdet flyder over og ned i luftrøret, så barnet begynder at hoste. Hvis der også er fisteldannelse til luftrøret, kan vejrtrækningen være besværet, og barnet kan få en karakteristisk blålig farve i huden (cyanose) som tegn på iltmangel.

Diagnose på spiserørsatresi


Diagnosen stilles ud fra symptombilledet, som burde give en mistanke til misdannelse af spiserøret. Et blødt bøjeligt rør føres ned igennem næsen og spiserøret. Hvis det ikke kan føres længere ned end 10 cm, er det sandsynligvis spiserørsatresi. En røntgenundersøgelse kan fastslå diagnosen endeligt. På grund af en eventuel fistel mellem luft- og spiserør kan der være luft i mavesækken og tarmene.

Behandling af spiserørsatresi


Misdannelsen skal behandles med det samme, da den ubehandlet medfører døden. Behandlingen er et kirurgisk indgreb, hvor spiserørets to ender syes sammen til et helt spiserør. Barnet kan dog få spisevanskeligheder op gennem barndommen pga. dårlig motorik i spiserørsmuskulaturen og forsnævringer i spiserøret.

 

 


 


Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Atresi i galdegangene
Diafragmabrok hos børn (Diaphragmabrok)
Medfødt forsnævring af den nedre mavemund (Pylorusstenose)
Medfødte fejl i fordøjelsesorganerne
Megakolon (Hirschsprungs sygdom)
Misdannelse af endetarmsåbningen (analatresi)
Misdannelser i tarmkanalen
Spiserørsatresi
Cystisk fibrose
Nedsat aktivitet i skjoldbruskkirtlen (Myksødem)






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk