Fordøjelsesorganerne og deres funktion beskrives her .
Næring før og efter fødslen
Igennem livet i moderens mave får fosteret næring fra moderens blod. Det er derfor vanskeligt at se, om barnet har misdannelser i fordøjelseskanalen før fødslen. Efter fødslen, hvor fordøjelsesorganerne aktiveres, kan misdannelser med indflydelse på funktionen komme tydeligt til udtryk.
Misdannelsestyper i fordøjelsesorganerne
Fordøjelseskanalen rammes hovedsagelig af to typer misdannelser: Atresi og stenose.
Med atresi forstås, at der er en tillukning af et afsnit i en kanal, herunder fordøjelseskanalen. Dette betyder, at der ikke er passage i denne del af fordøjelsesystemet. Hyppigst findes spiserørsatresi , atresi i galdegangene , atresi i tarmene og misdannelse i endetarmsåbningen .
Med stenose forstås, at der er en forsnævring af en del af fordøjelseskanalen. Graden af forsnævringen har betydning for symptomerne hos barnet. De hyppigste er pylorusstenose og stenose i tarmene .
Risici ved fejl i fordøjelsesorganerne
Barnets evne til at nedbryde føden og optage den vigtige næring vanskeliggøres i høj grad ved misdannelser. Undertiden er dele af fordøjelseskanalen næsten helt tillukkede, hvilket gør, at barnet kaster meget op. Opkastet kan i værste fald komme ned i luftvejene og kvæle barnet eller forårsage lungebetændelse. Desuden medfører opkastninger også større væsketab, der kan være livsfarlige.
|
