JS er her:
Javascript:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Atresi i galdegangene

Forfatter:Læge, Zaigham Saghir
Dato:02. august 2006

   
 Hvad er Atresi i galdegangene. Symptomer på Atresi i galdegangene. Behandling af Atresi i galdegangene. Diagnose på Atresi i galdegangene. Komplikationer til Atresi i galdegangene. Forebyggelse til Atresi i galdegangene.
  Mest læste artikel
 
  


Definition og årsager


Galdens funktion beskrives i afsnittet Leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen . Atresi i galdegangene er en misdannelse, der består i, at dele af galdegangene mangler. Det medfører, at galden ikke kan transporteres til galdeblæren og tolvfingertarmen på normal vis og deraf ophobning af galdefarvestoffet bilirubin i leveren og blodet (se Gulsot hos nyfødte ). Misdannelsen optræder hos ca. 1 ud af 14.000 nyfødte, og årsagen er ukendt.

Symptomer og komplikationer på Atresi i galdegangene


Symptomerne på atresi af galdegangene kommer først til udtryk 1-2 uger efter fødslen. Barnet udvikler gulsot, som karakteriseres ved, at det hvide i øjnene og huden antager en gullig farve. Urinen kan få en mørk farve, medens afføringen kan være affarvet. Farverne kan dog variere.

I starten er barnet upåvirket og vokser normalt, men hvis misdannelsen ikke behandles, kan der opstå markant dårlig vækst, vægttab og skrumpelever. Ved svær gulsot kan niveauet af bilirubin i blodet blive så højt, at det trænger igennem til hjernen og giver hjerneskade, kramper og koma.

Diagnose på Atresi i galdegangene


Børn, der er i mistanke for atresi af galdegangene, indlægges til videre undersøgelse. Man kan ved hjælp af en speciel billedundersøgelse (isotopskintigrafi) af lever og galdegangene fastslå evt. mangel på afløb af galde og dermed diagnosen.

Behandling af Atresi i galdegangene


Hvis misdannelsen indbefatter manglende forbindelse fra galdeblæren til tarmene, kan man ved et kirurgisk indgreb skabe en sådan forbindelse. Ved misdannelser, der ikke kan rettes ved almindelig kirurgi, kan den eneste udvej være en levertransplantation (se transplantationer ). Der er i dag, på verdensplan, foretaget flere levertransplantationer på børn med lovende resultater.

 

 


 


Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Atresi i galdegangene
Diafragmabrok hos børn (Diaphragmabrok)
Medfødt forsnævring af den nedre mavemund (Pylorusstenose)
Medfødte fejl i fordøjelsesorganerne
Megakolon (Hirschsprungs sygdom)
Misdannelse af endetarmsåbningen (analatresi)
Misdannelser i tarmkanalen
Spiserørsatresi
Cystisk fibrose
Nedsat aktivitet i skjoldbruskkirtlen (Myksødem)






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk