Medfødte fejl i det centrale nervesystem

Dato: 4. august 2006

Hvad er Medfødte fejl i det centrale nervesystem. Medfødte misdannelser i det centrale nervesystem har en familiær tendens.


Centralnervesystemet (CNS) består af hjernen og rygmarven.

Centralnervesystemets udvikling


I løbet af graviditetens første tre måneder begynder udviklingen af CNS fra rygsiden på embryoet (fostervæv indtil 12. graviditetsuge). Her dannes en fure, som bliver dybere og omsluttes endeligt af kanterne, således at der dannes et rør, hvori rygmarven senere udvikles. I den forreste del dannes hjernen.

CNS er yderst følsomt for ydre påvirkning, derfor er det vigtigt, at det er godt beskyttet. En af de vigtigste beskyttende foranstaltninger er den støddæmpende virkning af cerebrospinalvæsken, der omgiver hjernen og rygmarven. Yderligere beskyttelse forekommer ved udvikling af kraniets knogler og rygraden.
 
Udviklingen af CNS er kompleks, og mange faktorer skal falde i hak for at danne den normale hjerne og rygmarv og deres beskyttende foranstaltninger.

Somme tider kan medfødte misdannelser i CNS forekomme. I dette afsnit behandles Spaltet rygrad (spina bifida) og Hydrocephalus (vand i hovedet).


Arvelig komponent


Medfødte misdannelser i CNS har en familiær tendens. Hvis man derfor har fået et barn med CNS-misdannelser eller har sådanne i familien, er det af stor vigtighed, at man taler med sin læge om risikoen for udvikling af en misdannelse hos et nyt barn. Dette gælder både mænd og kvinder.
(se Genetisk rådgivning ).

 

 

 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...