Mavesår (Ulcussygdommen)

Dato: 13. februar 2016, revideret 14. februar 2016

Mavesår er en relativ almindelig lidelse og er lokaliseret til mavesækken eller hyppigere til den øverste del af tolvfingertarmen. Der forekommer ca. 8.500 nye tilfælde af mavesår pr. år i Danmark. De vigtigste årsager til mavesår ( ulcussygdommen) er infektion med bakterien Helicobactor pylori og indtagelse af visse lægemidler. som acetylsalicylsyre eller NSAID-præparater, og ikke som mange tror grundet stress og bekymringer. Læs mere om årsager og behandling her

flere mænd end kvinder får mavesårMavesår er en relativ almindelig lidelse og er lokaliseret til mavesækken eller hyppigere til den øverste del af tolvfingertarmen. Der forekommer ca. 8.500 nye tilfælde af mavesår pr. år i Danmark. De vigtigste årsager til mavesår ( ulcussygdommen) er infektion med bakterien Helicobactor pylori og indtagelse af visse lægemidler som acetylsalicylsyre eller NSAID-præparater, og ikke som mange tror grundet stress og bekymringer. Læs mere om årsager og behandling her.
 

Definition og årsager


Mavesår er en relativ almindelig lidelse og er lokaliseret til mavesækken eller hyppigere til den øverste del af tolvfingertarmen. Oftest findes kun ét sår. Det er rundt eller ovalt, er velafgrænset og er oftest en halv til halvanden cm stort. Det ses som en defekt i slimhinden. Erosioner (se mavekatar) er mere overfladiske.

Der forekommer ca. 8.500 nye tilfælde af mavesår pr. år i Danmark. Sår i tolvfingertarmen (duodenalsår) er fem gange hyppigere end sår i mavesækken (ventrikelsår). Mavesår ses nogenlunde lige hyppigt hos mænd og hos kvinder. Duodenalsår er hyppigst i alderen 30-55 år og ventrikelsår er hyppigst i alderen 55-70 år. Man regner med, at 10% af en befolkning i den vestlige verden på et tidspunkt i deres liv vil have haft mavesår.
 

Vigtigste årsager til mavesår

Den præcise mekanisme, hvorved såret dannes, er stadig kontroversiel, men der findes en række faktorer, som øger risikoen. Uanset de øvrige omstændigheder kræver dannelsen af et sår en svækket slimhindebeskyttelse mod den tilstedeværende mavesyre eller proteinet pepsin. De vigtigste årsager er infektion med bakterien Helicobactor pylori og indtagelse af visse lægemidler, acetylsalicylsyre (smertestillende) og NSAID-præparater (gigtpræparater).

  • Den hyppigste årsag til mavesår er bakterien Helicobactor pylori, der kan overleve i det sure miljø i mavesækken. I Danmark er omkring 10-20% af 30-årige og 50-60% af 60-årige inficeret med bakterien. De fleste (op mod 95%) med duodenalsår og op mod 75% med ventrikelsår er inficeret med bakterien. Derimod er det kun 15-20% med bakterien, der udvikler ulcussygdom - mavesår.
     
  • Den næst hyppigste årsag til mavesår er indtagelse af medicin som acetylsalicylsyre og NSAID-præparater, hvor NSAID-præparaterne dobbelt så ofte medfører ulcussygdom som acetylsalicylsyre. Disse stoffer svækker slimhinden i mavesækken og giver en 4-5 gange øget risiko for ventrikelsår (og muligvis også duodenalsår.
     
  • Tobaksrygning fordobler risikoen for mavesår.
     
  • Hvis en nær slægtning har mavesår, har man ca. 2½ gange højere risiko for mavesår (særligt hvis man er mand).
     
  • Alkohol øger muligvis risikoen.
     
  • Brug af SSRI-præparater (Selective Serotonin Reuptake Inhibitors - lykkepiller) særligt i kombination med NSAID-præparater øger risikoen for ulcussygdom med op til 12 gange.
     
  • Det er en almindeligt udbredt opfattelse i befolkningen, at kaffe og stress øger risikoen for mavesår, men studier har vist, at dette IKKE er tilfældet. Men stress og kaffe hænger muligvis sammen med andre problemer i den øvre maveregion.
 

Symptomer på mavesår

Mavesår kan give mange forskellige symptomer, og symptomerne er afhængige af lokalisationen af såret. Undertiden er mavesår symptomløse, og i andre tilfælde viser mavesår sig først ved alvorlige komplikationer (se disse nedenfor). Smerterne ved ventrikelsår er mere ukarakteristiske end ved duodenalsår. De hyppigste symptomer er:

Duodenalsår

  • Smerter i øvre maveregion. Hyppigst er der tale om sultsmerter med lindring ved indtagelse af føde. I nogle tilfælde stråler smerterne ud til ryggen. Der kan også være tale om en sviende eller brændende fornemmelse i øvre maveregion.
     
  • Halsbrand og sure opstød.
     
  • Opkastninger (kan skyldes forsnævring nederst i maven og dermed helt eller delvist blokering for passage af føde (se Pylorusstenose)).

Ventrikelsår

  • Smerter i øvre maveregion.
     
  • Kvalme og opkastninger.
     
  • Nedsat appetit.
 

Forholdsregler og diagnose ved mavesår

Mistænker man mavesår skal man søge læge, da diagnosen stilles let, og behandlingen i de fleste tilfælde er effektiv og kort.

Diagnosen stilles ved en kikkertundersøgelse (gastroskopi) kombineret med udtagning af minimum fem vævsprøver  (biopsier) for at udelukke, at såret skyldes Cancer .

Helicobactor pylori kan opdages let, da bakterien vha. et enzym, urease, spalter urinstof til ammoniak og hydrogenkarbonat. Man anvender en såkaldt "breath-test", hvor man efter indtag af en lille mængde radioaktivt urinstof kan måle nedbrydningsprodukterne i udåndingsluften.

 

Behandling af mavesår

Tidligere var mavesår en kronisk lidelse, der ofte endte med fjernelse af dele af eller hele mavesækken. Men efter opdagelsen af bakterien Helicobactor pylori har behandlingen ændret sig radikalt. Opdager man tilstedeværelse af bakterien, går behandlingen ud på at udrydde denne. De nuværende behandlinger er såkaldte kombinationsbehandlinger med tre eller flere stoffer. Oftest gives et stof, der enten nedsætter syreproduktionen eller beskytter slimhinden, samt to forskellige typer antibiotika for effektivt at udrydde bakterien.

I mange tilfælde er en uges behandling tilstrækkelig, men undertiden er man nødt til at behandle over en længere periode. Efter endt behandling mod den bakterielle infektion, bør patienten igen gastroskoperes, for at kontrollere effekten af behandlingen (efter 3 måneders tid fx).

Skyldes mavesåret indtagelse af acetylsalicylsyre eller NSAID-præparater, skal man ophøre med disse. Eventuelt kombineres med et syrereducerende eller slimhindebeskyttende middel. Findes der ingen mistanke om samtidig tilstedeværelse af Helicobactor pylori, fortsættes der med syrereducerende behandling i 2-8 uger.

 
Rygestop bør altid forekomme, hvis man lider af ulcussygdom
 

Forløb og komplikationer

Tidligere fik over 80% efter endt behandling for mavesår et nyt mavesår indenfor et år. Efter indførelsen af behandlingen mod Helicobactor, får under 10% et nyt sår, og dette kan oftest også behandles effektivt.

Der kan være en del komplikationer forbundet med mavesår. Den hyppigste er blødning. Oftest er der blot tale om småblødninger, der enten ses ved blodige opkastninger eller sort særdeles ildelugtende afføring (pga. fordøjet blod). Men blødende mavesår skal tages alvorligt og kræver akut hospitalsindlæggelse, da det kan medføre en shocktistand og være livstruende. Længerevarende småblødninger kan give Blodmangel .

Mavesåret kan trænge hele vejen gennem væggen (perforation) af mavesækken eller tolvfingertarmen og skabe hul mellem mave-tarm-kanal og bughule. Dette viser sig som pludseligt opståede stærke smerter og kan hurtigt udvikle sig til Bughindebetændelse som er en akut og indlæggelseskrævende tilstand.

Hvis såret sidder nær overgangen mellem mavesæk og tolvfingertarm, kan det give anledning til en yderligere forsnævring af den i forvejen smalle overgang (se pylorusstenose ). Dette viser sig ved kvalme og opkastninger.

Helicobactor pylori er forbundet med øget risiko for Cancer i mavesækken .
 

 

Forebyggelse af mavesår

Man kan selv gøre flere ting for at forebygge mavesår. Først og fremmest kan man undgå at tage acetylsalicylsyre (Magnyl, Aspirin m.fl.) og NSAID-præparater (Ipren, Ibuprofen m.fl.). Er man sat i behandling med et af disse præparater og får symptomer, skal man tale med sin læge. Ofte er det muligt at finde en anden type medicin med samme virkning og uden mavesår som bivirkning. Ryger man, skal man stoppe. Derudover kan man forsøge at spise mange små måltider, da føden neutraliserer mavesyren.

 

Artiklen er oprindeligt udgivet på Sundhedsguiden.dk den 21/11 - 2006. Opdateret den 13/2 - 2016 af ovennævnte lægefaglige skribent. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk.


AKTUELT

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Bi- og hvepsestik

Det gør ondt at blive stukket af bier eller hvepse. Det er vist kun...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...

8 gode råd mod flåten

Flåten er vel det tætteste vi i Danmark kan komme på et farligt dyr....