Leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen

Dato: 12. december 2007
http://sundhedsguiden.dk/media/101/images/Billeder/IllustrationerSygdomsleksikon/68_lever_galdebl_txt.jpg

Leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen. Leveren ligger i den øverste højre del af bughulen. Leveren og bugspytkirtlen danner begge stoffer, der hjælper til fordøjelse og optagelse af føde i tarmsystemet. I leveren nedbrydes mange affaldsstoffer. I bugspytkirtlen (pancreas) dannes en række hormoner, der er med til at opretholde et normalt blodsukker.


Leveren ligger i den øverste højre del af bughulen, og den venstre del af leveren krydser midtlinjen og strækker sig lidt over i den venstre del. I leverens nedre flade er galdeblæren indlejret. Den ligger i den højre del af bughulen, under de nederste ribbenskurvaturer. Bag den venstre del af leveren ligger mavesækken og den første del af tarmen (tolvfingertarmen), der fra mavesækken danner en slynge med buen mod højre. I den konkave del af buen, under mavesækken, ligger Bugspytkirtlen indlejret.

Leveren og Bugspytkirtlen danner begge stoffer, der hjælper til fordøjelse og optagelse af føde i tarmsystemet.

Leveren


I leveren nedbrydes desuden mange affaldsstoffer. Dette gælder bl.a. nedbrydningsprodukter fra hæmoglobinmolekylet fra de røde blodlegemer , der nedbrydes til bilirubin. Dette udskilles med galden, og er det, der farver afføringen brun.

Leveren virker også som rensefilter for mange andre molekyler, der er optaget enten direkte i blodet, eller via tarmen. Dette gælder bl.a. mange medikamenter og giftstoffer, herunder alkohol. Endelig deltager leveren i opretholdelsen af et normalt blodsukker, da den oplagrer sukkermolekyler som lange glykogenkæder, når blodsukkeret er højt (lige efter fødeindtag) og frigiver glukose til blodbanen, når blodsukkeret er lavt (under faste).


Galdesystemet


Galden, der produceres i leveren, indeholder galdesalte, der bindes til fedtstoffer i tarmen, og bedrer den enzymatiske nedbrydning af fedstoffer i tarmen, og dermed optagelsen over tarmslimhinden.

Galden samles i de små galdegange inde i leveren, der løber sammen til større og større galdegange, til de mødes i en primær galdegang, der løber ned mod Bugspytkirtlen , og herefter ud i tolvfingertarmen. Enten udmunder den alene i tarmen, eller (hyppigere) efter at have samlet sig med pancreasgangen, der er udløbsgangen fra Bugspytkirtlen (se nedenfor).

Undervejs (i starten af den store galdegang, lige under leveren) er galdegangen forbundet med galdeblæren. Galdeblæren har funktion af reservoir, og her opbevares den galde, der produceres i leveren, til den skal frigives til tarmen efter fødeindtag. Når der er føde i tolvfingertarmen, trækker galdeblærevæggen sig sammen og frigiver galde.

Bugspytkirtlen


I Bugspytkirtlen (pancreas) dannes en række hormoner, der er med til at opretholde bl.a. et normalt blodsukker. Nogle af cellerne i Bugspytkirtlen producerer insulin, og nedsat funktion af disse kan føre til insulinkrævende sukkersyge . Desuden producerer Bugspytkirtlen enzymer, der nedbryder sukkerstoffer, proteiner og fedt, som indtages med føden. Enzymerne transporteres som bugspytkirtelsaft via pancreasgangen til tolvfingertarmen, hvor det blandes med føden.
Bugspytkirtlen er inddelt i caput (hovedet), corpus (kroppen) og cauda (halen).