Galdesten (Cholecystolithiasis og choledocholithiasis)

Forfatter: Læge, Rune Sort
Dato: 19. oktober 2006, revideret 17. februar 2015

Læs om galdesten. Hvad er Cholecystolithiasis og choledocholithiasis. Hvordan behandles galdesten. Hvorfor opstår galdesten. Få råd til forebyggelse af galdesten.

Definition og årsager

Galdesten er små eller store sten, der kan dannes i galdeblæren, når balancen i galdens sammensætning afviger fra det normale. Galdesten er hyppigt, men tilstanden giver først symptomer, når stenen blokerer afløbet fra galdeblæren eller sætter sig fast i de dybe galdegange på vej til tolvfingertarmen.

Galden er flydende og dannes i leveren af blandt andet kolesterol og affaldsstoffer som bl.a. billirubin (farvet produkt fra døde røde blodlegemer) og samles i galdeblæren, som sidder i tæt relation til leveren. Når man spiser, ledes galden gennem de dybe galdegange til tolvfingertarmen, hvor galden er nødvendig for fordøjelsen af vigtige fedtstoffer og neutralisering af mavesyren. Samtidig udskilles affaldsstofferne i afføringen, hvilket er årsagen til dens mørke farve. Se i øvrigt Leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen .

Når balancen mellem stofferne i galden skubbes for meget over mod højt kolesterolindhold, kan der udfældes kolesterol-krystaller, som er det hyppigste grundlag for galdesten. Stenene vokser, når galdens indholdsstoffer binder til de faste krystaller og består af kolesterol, galdepigment og kalk (kalcium). Der kan være mange små sten eller enkelte store, som kan blive større end et hønseæg. Store sten behøver dog ikke at give værre symptomer.

Galdesten er hyppigt og findes hos 5-10% af den danske befolkning. Hos ældre ses det hos op imod 1/3-del. På grund af hormonelle årsager er galdesten 2-3 gange hyppigere hos (især overvægtige) kvinder end hos mænd. Stenene (både store og små) findes dog ofte tilfældigt ved andre undersøgelser, idet kun meget få sætter sig fast og giver symptomer.

 


Symptomer på galdesten


Som nævnt giver galdesten kun symptomer, hvis den sætter sig fast og blokerer for galdeblærens afløb til galdegangene. Alternativt kan stenen sætte sig fast længere nede i selve de dybe galdegange (choledocholithiasis), typisk ved udmundingen til tarmen. Dette ses hos 5-10% af personer med galdestenssygdom og kan give lidt andre komplikationer og følgesygdomme end galdeblæresten (cholecystolithiasis).

 

Symptomerne på galdesten kommer typisk i anfald og ofte lige efter man har spist. De inkluderer:

  • Kraftige, ret pludseligt opståede smerter under højre ribbenskant, evt. med udstråling til ryg eller skulder (smerterne kan dog sidde andre steder). Anfaldet klinger af over flere timer.
  • Ofte samtidig kvalme og opkastninger.
  • Rastløshed (pga. smerter).

Derudover kan der ses:

  • Gulfarvning af hud og øjne, kaldet Gulsot .
  • Affarvning af afføringen, der bliver kitfarvet (årsag: Se gulsot).
  • Mørkfarvning af urinen, der bliver porter- eller colafarvet (årsag: Se gulsot).


Der kan opstå komplikationer som infektioner (se nedenfor) og i disse tilfælde vil man udvikle feber evt. med kulderystelser samt mere konstante smerter. Ved sten i galdegangene kan symptomerne svinge i intensitet, fordi en sten her skiftevis kan blokere og tillade passage af galden.

Komplikationer til galdesten


Sten i galdeblæren kan give forskellige komplikationer:

 

  • Infektion i galdeblæren (cholecystitis).
  • Sten i galdevejene (choledocholithiasis).
  • Dannelse af en kanal fra galdeblæren til f.eks. tyndtarmen, hvorigennem selv store sten kan passere og blokere tarmen og give symptomer på tarmslyng  (mekanisk ileus). Dette sker dog sjældent.


Sten i galdegangene kan desuden give:

  • Infektion i galdegangene (cholangitis), som giver høj feber (over 39 grader), og Gulsot er forholdsvis hyppigt.
  • Akut Bugspytkirtelbetændelse (akut pancreatitis) kan opstå. Dette skyldes, at bugspytkirtlens udførselsgang løber sammen med galdegangen, og en sten kan derfor blokere begges afløb til tarmen (se Leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen ).

 


Forholdsregler og diagnose


De kraftige smerter ved galdestensanfald får i reglen hurtigt folk til at søge læge. Symptomerne giver mistanken, og diagnosen stilles ved en ultralydsundersøgelse , der som regel også kan afsløre de nævnte komplikationer.

 

Det er dog ikke altid muligt at finde eventuelle sten på ultralyd, men blodprøver med levertal kan give et indtryk af, om der er blokerede galdeveje. Endvidere kan man foretage en ultralydsundersøgelse ved hjælp af et kikkertinstrument, som via indføring gennem spiserør, mavesæk og tarm kan komme tæt på området og give tydeligere ultralydsbilleder (endoskopisk ultralyd).
Endelig kan man foretage en MR-scanning  af galdegangene, kaldet MRCP.

Behandling af galdesten


Behandlingen af sten i galdeblæren og sten i galdegangene er lidt forskellig.

 

Sten i galdeblæren
Behandles med operativ fjernelse af galdeblæren. Operationen foregår i dag som en kikkertoperation gennem små huller i maveskindet og kaldes Laparaskopisk cholecystektomi . Der opstår meget sjældent komplikationer til denne operation, men skulle de opstå undervejs, kan det blive nødvendigt at åbne op og operere på traditionel vis. Fordelen ved kikkertmetoden er hurtigere udskrivelse (efter 1-2 dage), og at man kommer sig hurtigere (i løbet af 1-2 uger).

Man kan sagtens undvære galdeblæren, da galden stadig produceres i leveren. Den flyder blot mere konstant i stedet for at leveres til tarmen, når galdeblæren trækker sig sammen efter måltider. Næsten alle bliver helbredt og symptomfri efter indgrebet, men nogle få oplever på uforklarlig vis symptomer som dem, de havde før operationen. Det lykkes ikke altid at finde årsagen til dette.

Sten i galdegangene
Disse kan i nogle tilfælde fjernes med et kikkertinstrument (endoskop), der føres ned i tarmen gennem mund og spiserør. Her findes galdegangens udmundingshul til tarmen, og åbningen udvides med et lille snit. Herefter fjernes sten i galdegangen med en lille gribeklo på instrumentet (en stenfanger). Proceduren kaldes ERCP og kan bruges på næsten alle galdevejssten. De resterende kan sten kan evt. forsøges knust ved hjælp af højfrekvente lydbølger.

 

 



 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...