Forhøjet fedtindhold i blodet (Hyperlipoproteinæmi, også hyperkolesterolæmi)

Forfatter: Redaktionen
Dato: Revideret 14. oktober 2014 - første publicering 14. oktober 2003
Forhøjet fedtindhold i blodet (Hyperlipoproteinæmi, også hyperkolesterolæmi)

Forhøjet fedtindhold i blodet (Hyperlipoproteinæmi) kaldes også for forhøjet kolesteroltal. Forhøjet kolesteroltal skyldes at fedtværdierne - triglyciderne - i blodet er for høje. Hvis koleteroltallet er over 6 mmol/l bør man få det tjekket en gang i mellem. Som oftest skyldes for højt koleteroltal at man spiser for meget mættet fedt og motionere for lidt.

Mange mennesker får høje kolesterol- og fedtværdier (såkaldte triglycerider) i blodet. Da fedt og kolesterol ikke er opløseligt i vand, transporteres det rundt i blodet i kemiske sammensætninger som kaldes lipoproteiner, som har en olieholdig kerne og en overflade der er dækket af proteiner. En person med forhøjede mængder af kolesterol eller triglycerider i blodet har også et højt niveau af lipoproteiner. Tilstanden kaldes hyperlipoproteinæmi.

Den almindeligste årsag til hyperlipoproteinæmi er at man gennem flere år har spist for mange mættede fedtstoffer og motioneret for lidt. Hyperlipoproteinæmi kan imidlertid også forårsages af en arvelig fejl i stofskiftet. I sjældne tilfælde kan det skyldes en hormonal forstyrrelse, som påvirker den kemiske balance.

Det er vigtigt at finde årsagen til hyperlipoproteinæmi i hvert enkelt tilfælde, så en passende behandling kan sættes i værk inden fedtniveauerne fører til sygdomme i blodkarrene. Åreforkalkning , hjerteinfarkt og slagtilfælde blandt mennesker under 50 år skyldes ofte en uopdaget hyperlipoproteinæmi.

Forholdsregler ved forhøjet kolestroltal

Hvis kolesteroltallet er under 7 mmol/l, og der ikke er nogle af de tidligere omtalte risikofaktorer tilstede, behøver man ikke være urolig. Hvis det er mellem 6 og 7 bør det dog kontrolleres af og til.

Hvis det er for højt, bør man undersøge værdierne for triglycerider, HDL-kolesterol, som man mener beskytter mod sygdom og LDL-kolesterol, som man anser for farligt. Prøverne kan afgøre om man har en lav eller en høj risiko for at rammes af hjerte-kar-sygdomme.

Det første skridt er at man må ændre sin kost for at imødegå de høje lipoproteinværdier. Man bør skære ned på mængden af mættede animalske fedtstoffer og mindske den totale fedtindtagelse så den ikke overskrider 30% af den totale kaloriemængde per dag.

Også dette tal skal eventuelt mindskes senere. Hvis niveauet for lipoproteinerne, især LDL-værdierne, fortsat er høje, bør man behandle dem med et lægemiddel, der sænker kolesterolværdierne.

Dette gælder uanset årsagen til tilstanden. Hvis prøverne tyder på en arvelig komponent, bør også andre familiemedlemmer testes. Det gælder også børn. Det kan tænkes at hele familien skal spise en kost, som indeholder få kalorier, lav total fedtmængde, små mængder mættet fedt og meget fiber. Herudover kan flere medlemmer behøve medicinsk behandling.

Man kan også kontrollere om hyperlipoproteinæmien skyldes en hormonal ændring eller en stofskifteforstyrrelse som nedsat aktivitet i skjoldbruskkirtlen. Hvis det er tilfældet vil værdierne for lipoprotein falde, når man behandler den bagvedliggende sygdom. Det kan dog alligevel være påkrævet med forandringer i kosten.