Definition og årsager
Tarmslyng er en tilstand, hvor tarmpassagen er helt eller delvist ophævet. De fleste tilfælde af tarmslyng (75-80%) er lokaliseret til tyndtarmen. De resterende er lokaliseret til tyktarmen. Man taler om mekanisk ileus, hvis det er en mekanisk blokering og om paralytisk ileus, hvis tilstanden skyldes manglende tarmfunktion.
Mekanisk ileus
Den hyppigste årsag til mekanisk ileus er sammenvoksninger eller skrumpninger i tarmen pga. ardannelse efter tidligere operationer eller bughindebetændelse . Andre årsager udenfor tarmen er indeklemt brok , volvulus (der er drejning af en del af tyktarmen omkring blodårerne medførende ophævet blodforsyning). Tumorer fra andre organer kan ligeledes give tarmslyng.
Årsagen kan også skyldes tilstande i tarmlumen, som galdesten eller ufordøjede føderester, der sætter sig fast, men dette er ikke hyppige årsager til tarmslyng.
Derudover kan sygdomme i selve tarmvæggen som f.eks. Crohns sygdom eller Colitis ulcerosa medføre forsnævringer og videre medføre mekanisk ileus. Strålebehandling kan også medføre, at tarmvæggen skades og under ophelingen vokser sammen og danner forsnævringer. Endelig er tyktarmskræft en relativt hyppig årsag til mekanisk ileus.
Obstruktionen medfører, at der sker føde- og væskeophobning og tarmen udspiles ovenfor. Udvidelsen af tarmen medfører nedsat optagelse af blandt andet væske, hvilket yderligere forværrer udspilningen. Udspilningen medfører også abnorme tarmbevægelser og voldsomme opkastninger.
En særlig farlig form for mekanisk ileus er såkaldt strangulationsileus, hvor blodforsyningen til tarmen er afbrudt. Dette er en meget alvorlig tilstand.
Paralytisk ileus
Ved paralytisk ileus (også kaldet funktionel tarmslyng) er der ingen tarmbevægelser, og tarmfunktionen er derfor ophævet.
Den hyppigste årsag til paralytisk ileus er operationer i bughulen. Efter næsten alle operationer i bughulen ses paralytisk ileus i op til tre til fire dage, hvorefter tilstanden ophæves af sig selv. Derudover ses paralytisk ileus også ofte ved bughindebetændelse eller andre irritationstilstande i bughulen.
Symptomer på tarmslyng
Mekanisk ileus
Symptomerne afhænger af lokalisationen af blokeringen, og også om blokeringen er total eller delvis:
- Kolikagtige smerter (smerter der kommer og går). Smerterne vil typisk vare nogle minutter og forsvinde igen. Ved tarmslyng i længere tid vil smerterne ofte blive konstante. Ved lokalisation langt nede i tarmen er smerterne det dominerende symptom.
- Store opkastninger. Hvis tilstanden har varet længe kan opkastningerne være afføringslignende. Ved tarmslyng højt oppe i systemet er opkastninger det dominerende symptom.
- Udspilning af mave og tarme.
- Stop af afføring og stop af afgang af luft fra tarmene.
Paralytisk ileus
- Udspilning (både tynd- og tyktarm) pga. ophobning af gas og væske.
- Diffus spænding og ubehag i mavetarmregionen, pga. af udspilningen.
- Efterhånden kvalme, opkastninger og stop af afføring og af luftafgang.
- Undertiden kan ophobning af gas og væske blive så stor, at indholdet i bughulen presses op mod brystkassen og kan give vejrtrækningsproblemer.
Begge tilstande kan ved længere varighed medføre dehydrering, da væsken løber ud i tarmen.
Forholdsregler og diagnose
Ved ovenstående symptomer skal man straks søge læge.
For at stille diagnosen tages nogle blodprøver, men den vigtigste undersøgelse er et røntgenbillede med kontrast af hele mavetarmregionen.
Behandling af tarmslyng
Først rettes behandlingen mod eventuel dehydrering med indgift af væske. Derefter anlægges et sug i mavesækken, og væske og føderester suges op, så trykket lettes og smerterne mindskes. Desuden gives smertestillende medicin.
Behandlingen af mekanisk ileus er næsten altid operation, hvor blokeringen ophæves. Eventuelt fjernes en lille del af tarmen. Hvis der er mistanke om et indeklemt brok eller en strangulationsileus, skal operationen være akut.
Ved paralytisk ileus rettes behandlingen primært mod den tilgrundliggende årsag. Herefter vil tilstanden ofte gå i sig selv. Det postoperative tarmslyng vil som nævnt ofte forsvinde af sig selv efter nogle dage.
Forløb og komplikationer
Tarmslyng er en alvorlig tilstand, der kræver hurtig behandling.
Dehydringen kan blive så slem, at der kan udvikles hypovolæmisk shock . Derudover kan tarmen blive så udspilet, at den brister medførende bakterier i bughulen og bughindebetændelse .
Hvis smerterne pludseligt forsvinder efter lang tids varighed, kan det tyde på, at dele af tarmen er død. Det sker, fordi udspilningen har medført, at blodforsyningen er afklemt. Dette er en meget alvorlig tilstand, der kræver akut operation, med fjernelse af de døde områder.
| 
