Forstoppelse under graviditeten

Dato: 17. juli 2007
Forstoppelse under graviditeten

Forstoppelse under graviditeten kan være meget generende. Læs om forbyggende Forstoppelse under graviditeten

Behandling af forstoppelse under graviditeten

Det vigtigste er kostregulering. Kvinden skal huske at drikke rigeligt med vand, og indtage fiberrig kost, som rugbrød og grøntsager (rodfrugter, løg, porrer og kålarter). Dertil kan abrikoser og specielt svesker, der findes både som grød og juice være et hjælpemiddel til at gøre afføringen lidt mere lind.

Stærkere afføringsmidler fra apoteket er i reglen ikke nødvendigt, og man bør rådføre sig med sin læge, inden man anvender disse, da de på længere sigt kan give mere forstoppelse, idet tarmen bliver tilvænnet dem. Til gengæld kan fiberprodukter som f.eks. hørfrøskaller, der også kan købes på apoteket, hjælpe. Virkningen er den samme som fiberrig kost, idet de i tarmen trækker vand til sig, og giver afføringen form uden at være for hård.


Forløb og komplikationer

Den hyppigste komplikation til forstoppelse er Hæmorider, da det øgede tryk i maven, og de ofte længervarende toiletbesøg medvirker til udviklingen af Hæmorider .

Forebyggelse af forstoppelse under graviditeten

Den vigtigste forebyggelse er at indtage en god fiberrig kost, med rigelige mængder væske. Forebyggelse af Hæmorider hviler først og fremmest på forebyggelse af forstoppelse, men det er også vigtigt, at lade være med at undertrykke afføringsstrang, og gå på toilettet, når man føler trangen. Desuden skal man holde toiletbesøgende korte, da trykket gennem længere tid øger risikoen for udvikling af Hæmorider.