Forstoppelse et stigende problem

|
Kilde: Sundhedsguiden.dk
Dato: 14. oktober 2003
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Her kan du læse om Forstoppelse. Få viden om forskellige årsager til forstoppelse. Læs mere om hvordan du kommer af med forstoppelse. Information om forstoppelse og behandling af træg mave.


Her kan du læse om Forstoppelse. Få viden om forskellige årsager til forstoppelse. Læs mere om hvordan du kommer af med forstoppelse. Information om forstoppelse og behandling af træg mave.
For at have et godt afføringsmønster er der flere faktorer der spiller ind. Vi ved, at kosten og levevisen er særdeles vigtige. Alle har fra tid til anden, grundet kosten haft ”hård mave”, og kender ubehaget ved ikke at kunne komme af med sin afføring, uden smerter. For at kunne forstå mekanismen bag forstoppelse, er det nødvendigt at kende til menneskets afføringsmekanisme.
Hele vort fordøjelsessystem er opbygget af muskulatur, der generelt ikke er underlagt viljens kontrol. Kun muskulaturen i den øverste del af spiserøret og noget af muskulaturen ved endetarmens lukkemuskel har vi selv kontrol over. Muskulaturens stimuleres via et automatisk reguleret nervesystem, som til et hvert tidspunkt er påvirket af kroppens hormoner. Stresshormoner og antistresshormoner påvirker tarmsystemet i hver sin retning. Stresshormonerne fjerner kroppens fokus fra fordøjelsen, og fokuserer kroppens energi til håndtering af mere akutte situationer. Fx at være klar og beredt til flugt ved farer, fx synet af en bjørn eller lignende i skoven. Det ville i sådan en situation ikke være hensigtsmæssigt at kroppen bruger energi på at fordøje. Antistresshormonerne påvirker derimod mavetarmsystemet til fordøjelse. Når koncentrationen af disse hormoner er høje i kroppen, er vi ikke klar til kamp, men derimod klar til at fordøje / slå mave.
Det er for de fleste et velkendt fænomen at holde på afføringen i specielle situationer. Gør vi dette for tit påvirkes den automatisk regulerede funktion negativt. Herudover kan vi påvirke den automatiske funktion ved at bruge viljemæssig kontrolleret bugmuskulatur, når vi forsøger at komme af med afføringen. Vi presser med andre ord afføringen ud. Gør vi dette for tit øger vi trykket i bugen og dermed trykket i venesystemet med risiko for hæmorider til følge.
Det er derfor ikke risikofrit i for høj grad at holde afføringen tilbage. Dette kan medføre en ond cirkel som betyder, at tiden for passage af indtaget føde gennem hele fordøjelsessystemet øges. Da tyktarmen foruden videre transport af afføring også reabsorberer vand kan afføringen blive hård og den onde ring er sluttet.

Nogle vil hævde, at det ikke betyder så meget, hvor længe affaldsprodukterne i tarmen - afføringen - bliver i systemet. Et faktum er, at »naturligt« levende afrikaneres middel transittid gennem fordøjelsessystemet i 70'erne var 24 timer og vesteuropæers transitdid på samme tid var 36 timer. På daværende tidspunkt registreredes tyktarmskræft ikke blandt »naturligt« levende afrikanere, medens dette i høj grad var tilfældet for vesteuropæere. Sammenhængen kan synes indlysende når man tænker på, hvad afføringen er - nemlig affaldsstoffer, som ikke er til gavn for kroppen. Det er dog her vigtigt at pointere at transittiden i tarmen ikke er den eneste faktor, der har effekt på udviklingen af tyktarmskræft. I 70’erne var gennemsnitslevetiden for naturligt levende afrikanere ikke specielt høj, og da tyktarmskræft primært ses blandt den ældre befolkning, kan dette naturligt forklare de manglende tilfælde. Der er nok heller ikke mange naturligt levende afrikanere, der er udredt for kræftsygdom. Dermed ikke sagt at kost og transittid ikke er væsentligt, og sikkert spiller en rolle i kræftudviklingen. Der foregår meget forskning netop nu indenfor området – tiden bakterier og affaldsstoffer er eksponerede over for tarmslimheden og risikoen for at udvikle kræftsygdom i tarmen.


Det er med andre ord heller ikke i et sundhedsmæssigt aspekt uvæsentligt at kunne komme af med afføringen.
For at kunne føre afføringen i gennem tyktarmen skal muskulaturen fungere hensigtsmæssigt. Dette indebærer, at den ikke må være for krampagtig - kendetegnet ved afføring med lille diameter - og ej heller uden funktion.
Et andet evident faktum er det forhold, at kvinder i højere grad end mænd har problemer med forstoppelse. Kan det hænge sammen med nogle af de foregående fakta? Svaret kan måske besvares alene ud fra det forhold, at kvinder generelt har flere problemer med at have afføring på for dem »fremmede« steder og som følge heraf hyppigere holder afføringen tilbage. Sidst men ikke mindst har kvinder generelt flere galde problemer, hvilket alt andet indebærer en risiko for resterende fedt i afføringen som kan forsæbe og dermed lave »hård« afføring.

Levevisen og kosten er af stor betydning for afføringens konsistens. Vi ved da også i dag, at ældre populationer i høj grad fokuserede på netop afføringens konsistens og farve samt hyppighed og regelmæssighed. Desværre er samtaler om afføring i vores samfund desværre forsat tabubelagte, hvorfor folk med symptomer på forstoppelse ofte går længe med symptomerne, inden læge opsøges.


Tarmindholdet, tarmvæggens muskulatur og vores organismes påvirkning af denne gennem det automatisk regulerede system har altså betydning for afføringsmekanismen.
I dag råder læger til rigelige fibre i kosten og rigeligt med væske, for derigennem at øge afføringens volumen og indhold af vand, således at afføringen forbliver lind. En anden fordel ved øget volumen af tarmindholdet er den positive virkning på tarmmuskulaturen. Læger råder herudover til motion, idet at motion øger tarmmuskulaturens funktion. Herudover kan den enkelte selv arbejde med ikke at holde på sin afføring og fremfor alt ikke presse for meget. Det er således, at mellemgulvet ved sin sammentrækning nærmest »sparker« til tarmene og derigennem sætter peristaltikken i gang. Man kan sagtens forestille sig, at det er den væsentligste virkning af motionen.
Den enkelte kan selv gøre meget for at undgå forstoppelse, igennem regulering af kost og motionsvaner.
Er uheldet ude, og forstoppelse en realitet må tages mere drastiske midler i brug for at sætte maven i gang. Det skal dog ikke være således, at vi jævnligt har behov for dette. Udover de egentlige afføringsmidler er der flere husmorråd der kan bruges, fx svesker og sveskejuice.
De egentlige afføringsmidler kan groft delt op i midler, der ændrer tarmindholdets konsistens og midler, der påvirker tarmvæggens muskulatur.
De midler, der ændrer tarmindholdets konsistens kan igen deles op i 2 forskellige grupper, idet den ene gruppes virkning formidles gennem udsondring af tarmvægsvæske og den anden ved at holde på tarmindholdets væske via uabsorberbare indholdsstoffer.
Af midler med væskeholdende effekt kan nævnes Magnesia, som er et magnesiumsalt og Laktulose, som er et uabsorberbart kulhydrat samt Resultat Plus, som indeholder fibermidlet Skallin samt pektiner. Det sidste middel har desuden kolesterolsænkende effekt.
Af midler med overvejende væskesondrende effekt kan nævnes Vi-Siblin, som er skaller af hvide loppefrø. Sidst men ikke mindst findes midlerne med effekt på tarmvæggens muskulatur herunder kan nævnes Laxoberal, som øger tyktarmens peristaltik, således, at tarmindholdet hurtigere føres mod endetarmen.
Hvad angår de enkelte produkters egentlige beskrivelse, virkninger, bivirkninger indtagelsesformer, doseringer og kontraindikationer henvises til Apotekerne og firmaernes produktbeskrivelser. Ved behandlingskrævende forstoppelse anbefales det at søge læge.

Artiklen er oprindeligt forfattet af Læge Morten Fauner og udgivet den 10/14 - 2003. Opdateret af Læge Thomas Piper den 27/06 - 2016 af ovennævnte lægefaglige skribent. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk.