Flere danske mænd mangler testosteron

Kilde: JCEM, Bayer
Dato: 11. September 2013
Flere danske mænd mangler testosteron

Flere mænd på 40 år vil i dag opleve problemer, der er relateret til testosteron-mangel, end for 20 år siden. Testosteron mangel kan give symptomer som mindre lyst til sex, og problemer med at få rejsning. Manden kan også opleve at blive større om maven men mindre om overarmen, og i det hele taget føle sig træt og trist. Heldigvis vil behandling hurtigt have en effekt

Livsstil kan være grund til testosteron mangel

Testosteron niveauet hos danske mænd falder. Et studie fra Rigshospitalet viser, at mænd, der blev undersøgt for 20 år siden, har højere testosteron end mænd med samme alder, der bliver undersøgt i dag. Man kender endnu ikke årsagen, men regner med, at livsstilsproblemer som stress, manglende motion og usund kost spiller ind sammen med forurening, pesticider og lignende.

- Når testosteronniveauet bliver for lavt, og man dermed ofte bl.a. oplever nedsat seksuel lyst, så vil det være en meget god ide at gå til læge og blive undersøgt for, hvad årsagen kan være. Det er vigtigt, at man ikke bare slår det hen, for der kan være tale om alvorlige sygdomme. Så manden bør gå til lægen, få taget en blodprøve og finde ud af, om han mangler testosteron,” siger overlæge Peter Lyngdorf, speciallæge i urologi.

Læs også: Mandens overgangsalder - Hypogonadisme

Mange mænd vil opleve en hurtig effekt ved behandling med testosteron. Testosteron har betydning for opretholdelsen af sexlysten og sædproduktionen og derudover for mandens kognitive evner, humør, kropsbygning og knoglemasse.

Læs også: Rejsningsproblemer - årsag, symptomer, behandling


Symptomer på for lidt testosteron hos mænd

En undersøgelse viser, at hver femte mand over 60 har et så lavt testosteron niveau, at han får mangelsymptomer. Nedenfor finder du nogle af de symptomer, som kan være forbundet med mangel på testosteron:

  1. Har du nedsat sexlyst?

  2. Har du fået rejsningsproblemer?

  3. Har du nedsat styrke eller udholdenhed?

  4. Er du blevet lavere?

  5. Er du blevet dårligere til idræt?

  6. Har du sværere ved at styre dit temperament?

  7. Mangler du energi?

  8. Føler du mindre ”glæde over livet”?

  9. Sover du til eftermiddag?

  10. Er du mindre effektiv på arbejdet?

Læs og undersøgelse som viser mænds fald i testosteron:  The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 2007, 92(12):4696–4705 Secular Decline in Male Testosterone and Sex Hormone Binding Globulin Serum Levels in Danish Population Surveys, Anna-Maria Andersson, Tina K. Jensen, Anders Juul, Jørgen H. Petersen, Torben Jørgensen, and Niels E. Skakkebæk