JS er her:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Lus

Forfatter:Læge, Rune Sort
Dato:05. oktober 2006

   
 Lus og behandling med lusemidler. Hvad er Lus. Symptomer på lus. hvad kendetegner lus. Ny behandlingsform får lusene væk. virker kæmming, behandling af lus.
  Mest læste artikel
 
  


Lusen er et snyltedyr, dvs. et lille insekt, der har specialiseret sig i at leve på og af mennesker. Lus findes som tre forskellige slags. Hovedlus findes i hårbunden og er langt den hyppigste. Fladlus lever i kønsbehåringen, og kropslus lever i tøjet, men er meget sjældne. Fælles for alle lus er, at de lever af næring fra værtsmenneskets blod, og at de formerer sig, idet de lægger æg. En lus lever ca. en måned og lægger normalt 7-8 æg om dagen, hvorfor de hurtigt bliver til mange!

 

Symptomer og kendetegn på lus


Lusene bider og suger blod flere gange om dagen. Biddene kan give små røde eller blålige mærker og giver ofte, men ikke altid, udtalt kløe i det angrebne område. Lusene er små, men kan ses med det blotte øje. En voksen hovedlus er 2-3 mm lang og varierer i farve fra lysegrå til meget mørke. Æggene måler knap 1 mm og er hvide. De kan ligne sandkorn eller skæl, men sidder klæbet fast på hårene. Fladlus er lidt mindre - ca. 1,5 mm.

 

 

Komplikationer


Lus er irriterende, men er normalt helt ufarlige for mennesker. Der kan i visse tilfælde ses forværring i form af udslæt eller infektion af bidemærkerne, specielt som følge af kradsning. En infektion vil også kunne give hævede, evt. ømme, lymfeknuder og nogen generel utilpashed i slemme tilfælde.

 

 

Smitte


Lus lever kun på mennesker og forlader nødigt sin varme yngleplads nær huden. De kan ikke overleve længe ude i omgivelserne. Hovedlus smitter derfor stort set kun ved direkte hovedkontakt - for eksempel under leg. Derfor spredes hovedlus oftest blandt børn i børnehave og de første skoleklasser. Også huer, halstørklæder, børster og lignende kan overbringe smitte, hvis de bliver brugt af flere inden for kort tid. Efteråret er højsæson for hovedlus, og her ses ofte udbrud i børnehaver og lignende - især efter ferier.
Fladlus smitter næsten udelukkende ved seksuel kontakt.

 

 

Konstatering og forholdsregler


Ved mistanke om lus undersøges håret grundigt - helst med en tættekam. Kæmning er den eneste sikre metode til at konstatere, om der er lus til stede. Hele håret kæmmes fra rod til spids (brug evt. balsam først) og kammen bankes af på et hvidt underlag så eventuelle lus ses tydeligere. Findes levende lus eller æg, bør man starte behandling (se nedenfor).

Er den angrebne et barn, bør man meddele legekammerater og en eventuel pasningsinstitution om fundet af lus. Barnet bør først vende tilbage til institutionen, når behandlingen er indledt. Det er vigtigt, at hele barnets familie og omgangskreds bliver checket for lus og de smittede behandlet, da barnet ellers kan blive smittet igen og igen. Alle bør undersøges flere gange inden for de næste par uger.

Er der konstateret lus, bør kamme, børster, huer og lignende lægges i sæbevand eller eventuelt i fryseren i et døgn. Resten af omgivelserne, inklusiv sengetøj osv., kræver ikke behandling.

 

 

Behandling med lusemidler


Hoved- og fladlus kan behandles med lusemidler, som fås i håndkøb på apotektet. Man kan ligeledes behandles mod hovedlus ved hjælp af grundig kæmining gennem et par uger (se nedenfor).

Kropslus behandles ved at varmebehandle sit tøj et par timer ved 60 grader nogle dage i træk samt ved bedre hygiejne.

 

Ny behandlingsform


Der er kommet et nyt middel på markedet, der hedder Hedrin. Midlet indkapsler lusene, så de dør. Midlet er baseret på silikoneforbindelser. Med midlet kan lusene ikke blive resistente.

Midlet indeholder ikke insektgift og farvestoffer. Midlet kan derfor benyttes af gravide, ammende, astmatikere og børn over 6 måneder. Er du i tvivl så kontakt din læge.

 

 

Luseshampoo og -liniment


De traditionelle lusemidler fås i form af shampoo eller liniment. Shampoo anvendes i fugtigt hår og liniment i tørt hår:

 

  • Prioderm (tilhører gruppen organofosfater) - fås både som shampoo og liniment.

     
  • Nix (tilhører gruppen pyrethroider) - fås som shampoo.
     

 

NB!: Det er meget vigtigt at følge brugsanvisningen nøje ved brug af disse præparater! Gravide, ammende kvinder og børn under 2 år bør ikke behandles med lusemidler uden lægens anvisning og bør eventuelt overveje kæmning som behandlingsform (se nedenfor).

Det frarådes at benytte balsam i forbindelse med behandlingen, da dette kan mindske effekten af lusemidlerne. Behandlingen gentages altid efter 8 dage for at sikre, at alle lus er udryddet. Der kæmmes dagligt mellem behandlingerne. Ses levende lus dagen efter behandlingen, tyder det på mislykket behandling (eller et nyt angreb, hvis lusene er store).

Ved særlige tilfælde kan især fladlus findes i tæt kropsbehåring samt i øjen- og skæghår. Lus i øjenhårene bør behandles med en særlig øjensalve.

 

Mislykket behandling


Er behandlingen mislykket, skyldes det ofte, at brugsanvisningen ikke blev fulgt godt nok, at håret f.eks. var for vådt, eller at der blev anvendt balsam eller for lidt lusemiddel. Lus er desuden kendte for at kunne udvikle resistens (modstandsdygtighed) overfor lusemidler. Derfor bør man ikke gentage en mislykket behandling med det samme lusemiddel. Et alternativ til lusemidlerne er som nævnt grundig kæmning af håret.

 

 

Kæmning som behandlingsform


Behandling i form af kæmning er effektiv men tidskrævende. Skal lusene udryddes, kræves det, at håret kæmmes grundigt (mindst 30-45 minutter pr. gang) med en tættekam hver anden dag i to uger. Gøres dette korrekt, bør lusene herefter være udryddet. Kæmningen lettes, hvis der benyttes balsam, og dette gør også lusene langsommere og lettere at fange med kammen. Samtidig er det vigtigt, at bruge en tættekam med den rigtige afstand mellem tænderne - så man kan fange lusene.
 

 

Artikler om emnet:

 

 



 

 
 
 
Søg efter behandler indenfor lus på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Hovedlus
Hovedlus – behandling med lusemidler
Hovedlus - Kæmning som behandlingsform
Hvorfor kan jeg ikke slippe af med lusene
Lus

Dagens nyhed

Stress-spisning kan give en vægtøgning

Ny undersøgelse viser, at stress kan påvirke og hæmme stofskiftet.

Læs her

 

Temaer


Astma
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp