Forældrene synes sjældent, det er så sjovt, at deres barn har fået lus, eller får det igen og igen. Det er et problem, som alle småbørnsforældre nok kender til. Specielt ved efterårstide, hvor børnene trækker indendørs, og stikker hovederne sammen over f.eks. barbiedukkerne, eller gameboys og computerne. Det ses i børnehaverne og i de små skoleklasser op til ca 4. kl, drenge som piger. Derefter ses det ikke så ofte, måske fordi legene bliver mere åbne?
Men selv voksne kan få lus, forældre såvel som de lærere, der har de små klasser. Og de synes endnu mindre, det er særligt spændende at være ramt af lus selv.
Omhyggelig forebyggelse
Det overordnede råd er, at man som forældre skal sørge for, at ens eget barn/børn/familie er lusefri. Hvis alle tænkte sådan og handlede derefter, var der måske ingen lus?
Det er ikke helt let. Det kræver, at man som forældre er meget opmærksom på hele tiden at kigge sit barn efter for lus. Det forebyggende ligger i at lave nogle rutiner i hjemmet, hvor man en gang om ugen, f.eks hver søndag aften, når man evt. klipper børnenes negle, også kæmmer deres hår med en tættekam. Måske vaskes håret inden med balsam, der gør kæmningen lettere.
I handlen findes nu mange forskellige slags kamme eller støvsugere til kæmning. De gør kæmningen lettere, og børnene synes måske, det er lidt sjovere at få kæmmet hår. Men det er stadigt vigtigt at være meget omhyggelig, og tage sig den tid det tager.
Nemlig skille håret ad i bittesmå skilninger, og rede hver skilning for sig, hele vejen rundt, forfra og bagfra helt nede i hovedbunden.
Behandling
Der er forskellige slags lusemidler til behandling, når man har fået lus. Behandlingen med lusemidler skal foretages meget omhyggeligt og skal også - altid - efterfølges af kæmning af håret.
Pharmakologisk virkende midler
Der er to grupper af pharmakologisk virkende midler til behandling af hovedlus, som er anbefalet af Statens Skadedyrslaboratorium. Da der i Danmark er observeret en vis form for tilvænning til midlerne, er det vigtigt at følge op med kæmningen, så man kan se, om der stadig er levende lus.
Organofosfater
Det er enten prioderm-shampoo eller prioderm-liniment. Prioderm-shampoo indgnides i fugtigt hår/hovedbund, og sidder i 5 min i to omgange, og derefter kæmmes håret. Priodermlinimentet anvendes i tørt hår, og håret lufttørres. Efter 12 timer vaskes linimentet ud med normal shampoo. Og kæmmes. Det er vigtigt at følge brugsanvisningen på midlerne meget nøje.
Begge behandlinger skal gentages efter otte dage, da ikke alle æg rammes. Herefter udklækkes de, og der går 9-12 dage inden en lus selv kan parre sig og lægge æg.
Pyrethroider
Det ene er mærket nix shampoo. Det indgnides i fugtigt hår og sidder i 10 min. Derefter skylles det ud, og håret kæmmes. Det andet er Para, der er et liniment, der sprayes i det tørre hår, og sidder i 30 min.
Også disse behandlinger gentages efter 8 dage.
Genbehandling
Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Skadedyrslaboratoriet anbefaler, at man altid genbehandler efter 8 dage, uanset hvad lægemiddelproducenterne anbefaler på de enkelte produkter. Hvis man ikke har haft god effekt af ét middel skiftes til et andet, men det er vigtigt, at man gør det klart for sig selv, om man har udført behandlingen meget nøjagtigt. Og i forbindelse med behandling frarådes brug af balsam både før og efter, for at det aktive stof ikke bliver uvirksomt.
Mekanisk virkende metoder og midler
Behandling med tættekam
Man kan godt komme lusene til livs ved hjælp af tættekam eller sugere. Kæmning skal da foretages hver anden dag i 14 dage. Her kan man godt bruge balsam. Specielt hvis man har et langt og kraftigt hår.
Andre midler
Der er også en række andre midler til lusebekæmpelse i handlen. Der er en løbende udvikling på området og nye midler kommer til. Nogen midler er veldokumenterede og andre er ikke.
Efter behandling
Efter behandlingen, uanset hvilken man vælger, anbefales det altid at kæmme barnet fortsat de kommende uger. Man kan godt blive smittet igen, det er desværre ikke sådan, at man er blevet immuniseret, når man har været ramt én gang. Desuden er det nogen gange sådan, at det ofte er det samme barn, som bliver ramt igen og igen. Specielt for de familier kan det være ret irriterende.
Information til omgivelser
Man skal informere institutionen om, at ens barn har lus. Det er ikke nødvendigt at sende et barn hjem, hvis det opdages i institutionen, da evt. smitte jo er sket. Forældrene skal behandle barnet, og institutionen giver resten af forældrene besked om, at der er lus i institutionen, og forældrene checker selv deres børn.
Det er kun de personer, som har lus, der skal behandles. Det er for at undgå overbehandling og udvikling af resistens. Der er som sagt påvist en vis resistensudvikling her i Danmark.
Kamme, børster og huer vaskes i sulfovand eller vaskemaskine, lægges i fryser 1 døgn eller isoleres i 48 timer. Da det er de gamle lus der falder af, har de ikke kræfter til at kravle tilbage til hårbunden igen, og man skal ikke være så bekymret for sengelinned og lignende. En parringsdygtig lus forlader ikke godvilligt sin yngleplads. Kun ved tæt kontakt med en anden hovedbund, hvor der er varmt (30 grader), og mad (blod) , kan de finde på at kravle over. Lusene lever kun i hovedbunden og ikke i omgivelserne. De dør uden varme og blod ret hurtigt, og ihvertfald efter 48 timer.
Min erfaring er, at går man som forældre virkelig ind for at ens barn/børn/familie skal være lusefri, lykkes det også.
Mere information findes på http://www.dpil.dk/ . Statens Skadedyrslaboratorium.
Læs desuden om Store Nationale Lusedag d. 31. januar på http://www.hovedlus.dk/
Denne artikel er opdateret på Sundhedsguiden d. 22. juni 2007
|
