Sarkoidose (Morbus Boeck)

Forfatter:BA. med., Jakob Fraes Rasmussen
Dato:14. marts 2007


Definition og årsager


Sarkoidose er en systemisk (i hele kroppen, modsat lokal) betændelsessygdom af ukendt årsag. I vævet ses der knudeformede ansamlinger, som skyldes betændelsesprocesser og består af celler fra immunforsvaret. Sygdommen kan ramme ethvert organ som f.eks. øjne ( regnbuehindebetændelse ) og nervesystemet, men i 90% af tilfældene er lungerne også involveret.

Der findes milde tilfælde, som går over af sig selv i løbet af måneder, og der findes sværere tilfælde, hvor der kan udvikles åndedræts- og hjerteproblemer. Ved sidstnævnte udvikles der arvæv i lungerne, og lungernes funktion nedsættes.

Der ses ca. 500 nye tilfælde i Danmark hvert år, og sygdommen er hyppig blandt yngre voksne, ofte kvinder.

Symptomer


Milde tilfælde:

  • Er ofte symptomfrie.

  • Ses med sygdommen erythema nodosum , som giver ømme røde knuder på skinnebenets forside.

Svære tilfælde

  • Tør hoste.

  • Tiltagende åndedrætsproblemer ved fysisk anstrengelse.

  • I få tilfælde kan den nedsatte lungefunktion medføre hjerteproblemer  (cor pulmonale) med udtalt åndenød.

Forholdsregler og diagnose


Hvis man har ovennævnte symptomer, bør man opsøge egen læge. Typisk vil man blive videresendt til en røntgenundersøgelse af brystkassen for at komme diagnosen nærmere. På et røntgenbillede vil sarkoidose ofte vise sig som forstørrede lymfeknuder ved de store bronkier (luftvejsgrene), som forgrener sig ud for enden af luftrøret, men en CT-scanning visualiserer sygdommen bedst. Desuden vil man i få tilfælde kunne se nogle ændringer på blodprøver.

En kikkertundersøgelse gennem luftrørsgrenene (bronkoskopi), hvor man tager en biopsi fra lungevævet vil kunne stille diagnosen i 90% af tilfældene. Har man samtidig erythema nodosum , kan en biopsi fra huden være diagnostisk.

Behandling


I langt de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at foretage en behandling, og man vil vælge at følge sygdommen, indtil den går over af sig selv (måneder til år). Ved svære symptomer som f.eks. regnbuehindebetændelse  kan man behandle med steroider, som hjælper på symptomerne. Dog kan man ikke sige, om steroidbehandling har en positiv indflydelse på selve sarkoidosens forløb.

Forløb og komplikationer


Sarkoidose forbundet med erythema nodosum har en god prognose, og forsvinder af selv i løbet af få måneder. Har sygdomsudviklingen en mere snigende karakter, kan der være tale om et langvarigt forløb.

 

 

 


 

Læs også:

Lungerne - forebyggelse og sundhedsfremme
Nyttig viden om lungerne
Akut Bronkitis
ARDS (Adult Respiratory Distress Syndrome)
Bronkiektasi (Bronkieudvidelse)
Empyem i lungehulen (Lungehulebetændelse)
Hoste
Interstitielle lungesygdomme
Kronisk Bronkitis
Lungebetændelse (Pneumoni)
Lungebyld (Lungeabsces)
Lungeemfysem
Lungehindebetændelse (Pleuritis)
Lungerne og luftvejene
Pneumothorax (Lungekollaps, Punkteret lunge)
Sarkoidose (Morbus Boeck)
Støvlunger (Pneumokoniose, Asbestose)
Vand i lungerne (Lungeødem)
Lungekræft (Lungecancer)
Rygestop og KOL
Sygdommen astma
 






Nyheder

Test dig selv

Symptomguiden

Temaer

TIlbud

Top 5

Sundhedsfagbogen

Information

Nyheder: Dagens Nyhed | Alle Nyheder Temaer: Alle temaer | Allergi | Barnet| Børn og inkontinens | Brystkræft | Cancer/kræft | Dermatologi - Laserbehandling | Diabetes/sukkersyge | Forkølelse og influenza | Gastric bypass | Gigt | Graviditet og fødsel | Hjerte-kar sygdomme | Knogleskørhed | Kom i form | Kost og ernæring | KOL & Rygestop | Kønssygdomme | Lus | Overvægt og vægttab | Psoriasis | Rygproblemer | Søvnproblemer | Test dig selv | Underlivssvamp Information: Om Sundhedsguiden | Annoncering | Kontakt

Foreign editions: Brain and Nerves | Mózg i nerwy

 
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site.
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold. Hjem. Kontakt
 
© Copyright 1999 - 2010 - www.sundhedsguiden.dk
 
Sundhedsguiden
9. September 2010    |    Bookmark Sundhedsguiden    |    Om sundhedsguiden    |    Annoncering
Søg på sundhedsguiden.dk:Find behandler:
Søg
Temaer / Alle temaer / Lunger- og lungesygdomme / Sarkoidose (Morbus Boeck)