Definition og årsager
Lungeefysem defineres som en permanent udvidelse af luftrummet i de områder i lungerne, hvor udvekslingen mellem kuldioxid og ilt finder sted. Disse områder kaldes alveolerne eller lungeblærerne og er de sidste forgreninger af luftvejene. Udvidelsen sker som følge af nedbrydning af de elastiske alveolevægge. Der ses også nedbrydning af blodkar. Dette medfører, at lungerne bliver stivere, og der er nedsat udveksling af kuldioxid og ilt mellem blod og luft, og dermed opstår iltmangel i resten af kroppen.
Lungeemfysem regnes sammen med kronisk bronkitis og astma til gruppen af obstruktive lungesygdomme. Det er også en af de to sygdomme (den anden er kronisk bronkitis), der sammen eller hver for sig medfører KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), også kaldet rygerlunger.
Lungeemfysem ses næsten kun hos rygere. Det er giftstofferne i røgen, der medfører, at alveolevæggene nedbrydes. Lungeemfysem kan også udvikles som følge af kronisk bronkitis, forurening eller lang tids udsættelse for støv. Desuden kan mangeårig astma og visse genetiske lidelser medføre udvikling af lungeemfysem.
Symptomer på lungeemfysem
Det mest almindelige symptom er:
- Åndenød (dyspnø).
- Desuden kan der optræde pibende vejrtrækning, hoste og opspyt af slim. I disse tilfælde skyldes tilstanden formodentlig kronisk bronkitis eller astma.
Forholdsregler og diagnose
Som nævnt skyldes emfysem næsten altid rygning, og den bedste forholdsregel er ikke at ryge.
Lider man af åndenød, skal man altid søge læge. Lægen vil lytte på lungerne og lave en lungefunktionsundersøgelse. Der tages også et røntgenbillede af brystkassen. Dette gøres for at udelukke andre sygdomme i lungerne. Ved udtalt emfysem ses lungerne at være større end normalt på røntgenbilledet (emfysem betegnes derfor iblandt som for store lunger).
Behandling af lungeemfysem
Lungeemfysem kan ikke kureres. Rygestop kan bremse yderligere udvikling af sygdommen, men den nedsatte lungefunktion kan ikke genvindes. Desuden skal man undgå områder med meget luftforurening.
De andre obstruktive lungesygdomme kan behandles med inhalation af medicin, der udvider bronkierne, men denne behandling har lille eller ingen effekt ved lungeemfysem. Ved meget fremskreden sygdom kan det blive nødvendigt med iltbehandling i hjemmet. Dette forudsætter rygestop, da iltbehandling pga. eksplosionsfare ikke tilbydes rygere.
Forløb og komplikationer
Ved emfysem sker udåndingen ved en øget modstand, mens der er normal eller nedsat modstand ved indånding. Dette medfører en utilstrækkelig tømning af lungerne, og at der til en hver tid er en øget mængde luft i lungerne. Brystkassen udvides derfor gradvist, og ved udtalt emfysem kan brystkassen fremstå tøndeformet.
På grund af nedbrydningen af lungevævet har man øget risiko for, at lungerne klapper sammen ( Pneumothorax ).
Ved meget nedsat lungefunktion er sygdommen forbundet med en øget dødelighed. Hvis man stopper med at ryge, og sygdommen ikke er alt for fremskreden, kan man dog leve mange år med lungeemfysem og have god livskvalitet uden mange begrænsninger.
Se relaterede artikler:
Rygning og rygestop
Kronisk bronkitis
KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom)
Forebyggelse af KOL
Forebyg KOL med rygestop
Forebyg KOL med motion og vægttab
| 
