JS er her:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Kraftig menstruation (Menorragi)

Forfatter:Læge, Peter Bonde
Dato:05. september 2006

   
 Kraftig menstruation (menoragi) er en tilstand, hvor kvinden bløder mere end normalt eller længere end de gennemsnitlige 4-5 dage.Cirka 100.000 danske kvinder lider af kraftige og langvarige menstruationsblødninger. Mange af disse kvinder bløder så kraftigt, at deres livskvalitet og arbejdsevne forringes.
  Mest læste artikel
 
  
Kraftig menstruation (menoragi) er en tilstand, hvor kvinden bløder mere end normalt eller længere end de gennemsnitlige 4-5 dage.Cirka 100.000 danske kvinder lider af kraftige og langvarige menstruationsblødninger. Mange af disse kvinder bløder så kraftigt, at deres livskvalitet og arbejdsevne forringes.

Definition og årsager til kraftig menstruation

Kraftig menstruation (menoragi) er en tilstand, hvor kvinden bløder mere end normalt eller længere end de gennemsnitlige 4-5 dage. Det optræder typisk sammen med blødningerne mellem menstruationerne (intervalblødninger) og uregelmæssig menstruation (oligomenorré).
  • De uregelmæssige blødninger kan forekomme i den tidlige graviditet, uden det behøver at være et faretegn. Derudover kan de første menstruationer hos den unge pige være både kraftige og uregelmæssige.
     
  • Systemiske sygdomme, ofte af hormonel oprindelse. Sygdomme i stofskiftet, specielt skjoldbruskkirtlen  kan forårsage kraftige menstruationer. Derudover kan defekter i blodets evne til at størkne være en sjælden årsag til kraftige menstruationer.
     
  • Ændringer i de indre kønsorganers struktur, dvs. eksempelvis fibromer i livmoderen og livmoderhalsen , endometriose , vedvarende underlivsbetændelse og kræft i æggestokkene , livmoderen eller livmoderhalsen kan alle give kraftigere blødninger ved menstruation.
     
  • Opsætning af spiral kan være årsag til kraftigere blødninger.
     
  • En tidlig abort kan være årsag til nyopståede kraftige blødninger.
     
  • Hos ca. 60% af kvinder med menoragi finder man ikke nogen systemisk eller strukturel årsag. Årsagen kan være ændringer lokalt i livmoderens evne til at stoppe blødningen, eller en ændring i æggestokkene, der gør, at hormonniveauet i den sene fase af menstruationscyklus ikke opretholdes. Denne tilstand kaldes under et Dysfunktionel uterinblødning (DUB).
     

Symptomer ved kraftig menstruation (Menoragi)

Hvis blodtabet er så stort, at kvinden får blodmangel, vil symptomerne herpå være bl.a. træthed udover det sædvanlige (se desuden blodmangel (anæmi)).

Der kan forekomme smerter, ofte i forbindelse med menstruationen (specielt ved endometriose), og kvinden kan have en tyngdefornemmelse eller en fornemmelse af, at noget fylder (specielt ved fibromer og kræftsygdomme).

Læs også: TEST - Hvor kraftig er din menstruation
 

Forholdsregler og diagnose

Kvinder, der oplever, at deres menstruationsblødninger bliver kraftigere og har flere menstruationer end normalt, bør kontakte deres læge. Ligeledes bør hun søge læge, hvis blødningen er meget kraftig og ikke reduceres inden for 24 timer. Hvis der er mulighed for, at kvinden kan være gravid, dvs. hvis hun har haft samleje, uanset anvendelse af prævention, bør hun overveje en graviditetstest og iøvrigt søge læge. Det er en god idé at føre menstruationsdagbog, således at lægen kan danne et overblik over menstruationscyklus' varighed, hyppigheden af intervalblødninger og blødningens størrelse.

Undersøgelsernes rækkefølge, og hvor hurtigt de sættes igang, afhænger typisk af kvindens alder (herunder om hun er gået i menopausen ), om hun er arveligt disponeret for kræft, og om hun er i behandling for menstruationsforstyrrelser. De primære mål med undersøgelserne er at udelukke, at der kan være tale om kræft og kan omfatte:
  • Gynækologisk undersøgelse.
  • Biopsi fra livmoderslimhinden, herunder eksempelvis udskrabning .
  • Hysteroskopi .
  • Ultralyd.
  • Blodprøver for at afdække om kvinden har blodmangel samt stofskiftelidelser og forstyrrelser i blodets evne til at størkne, hvilket kan være årsag til den kraftigere blødning.

 

Behandling af kraftige menstruationer (Menoragi)

Behandlingen afhænger af årsagen til den kraftige menstruation, og derfor retter den sig mod den tilgrundliggende sygdom. Findes denne ikke, eller er årsagen hormonel, kan der anvendes P-piller. Hos en stor andel af kvinderne kan en hormonspiral (gestagenspiral) anvendes.
Præparater, der indeholder tranexamsyre, anvendes i nogle tilfælde til at reducere blødningens mængde.

Som sidste udvej kan kvinder, der er meget generet af kraftige menstruationer, og som evt. har blodmangel samt ikke ønsker at blive gravide, få foretaget en udskrabning af endometriet (det inderste lag i livmoderen) eller evt. hele livmoderen.
 

Forløb og komplikationer ved kraftige menstruationer (menoragi)

Den kraftige blødning er i sig selv ikke farlig, med mindre blodtabet er så stort, at der udvikles blodmangel (anæmi). Dette udvikles dog over længere tid.

Sygdommene, der kan ligge bag, kan derimod være farlige, hvorfor det første led i udredningen også er at udelukke kræftsygdomme.

Generne i forbindelse med kraftig menstruation i form af hyppige toiletbesøg og frygten for gennemblødninger, kan dog være af en sådan grad, at kvinden føler sig invalideret af det.
 
 
 
Søg efter behandler indenfor kvindens sygdomme på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Afspænding mod underlivs- og menstruationssmerter
Fertilitet og Menstruation
Forstyrrelser i den kvindelige kønshormonbalance
Kraftig menstruation (Menorragi)
Kraftige menstruationsblødninger kan afhjælpes
Lider du af kraftige og langvarige menstruationsblødninger?
Menstruation hæmmer danske kvinders liv
Menstruationssmerter (Dysmenorré)
Præmenstruelt syndrom (PMS)
TEST - Hvor kraftig er din menstruation
Udebleven menstruation (amenorré - menostasi)
Uregelmæssige menstruationer (Oligomenorré)
Overgangsalderen (Klimakteriet) og menopause
 
 
 
 
 

Temaer


Astma
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp