Kvindens kønslige udvikling
Kvindens kønsorganer består af de ydre kønsorganer med venusbjerg, skamlæber og klitoris samt skedeåbningen. De indre kønsorganer omfatter skeden (vagina), livmoder (uterus), æggeledere (salpinges) og æggestokke (ovarier). Æggestokkene betegnes de primære kønsorganer (gonaderne), som er den kvindelige pendent til mandens testikler. Her dannes æggene. Hos den nyfødte pige er alle æggene allerede dannet i hendes endnu umodne æggestokke.
Når pigen vokser, vil der på et tidspunkt ske en øgning i produktionen af kvindelige kønshormoner, og pigen vil gå i pubertet, og udvikle kvindelige kønskarakteristika, dvs. kritelvævet i brysterne vokser, hun vil få begyndende kønsbehåring, fedtfordelingen begynder at ændre sig, og hun vil på et tidspunkt få sin første menstruation (menarche). Alle disse ændringer skyldes et kompliceret samspil af hormoner, hvis fuldstændige sammenhæng ikke endnu er kendt.
Hormonsystemer involveret i udvikling og fertilitet
De bedst kendte hormonsystemer, der regulerer kvindens fertilitet (herunder menstruation), er balancen mellem GnRH (der frigives fra hypothalamus i hjernen), LH/FSH (der frigives fra hypofysen i hjernen) og østrogen/progesteron, der primært frigives fra æggestokkene.
GnRH står for Gonadotropin Releasing Hormone, hvilket betyder, at det er det hormon, der sørger for udskillelsen af gonadotropiner, som er LH og FSH.
LH står for Luteiniserende hormon og FSH for folikelstimulerende hormon. Disse to hormoner øger udskillelsen af de kvindelige kønshormoner Østrogen og Progesteron, og står for modningen af æg og ægløsningen.
FSH og LH hæmmer udskillelsen af GnRH. Østrogen og Progesteron hæmmer udskillelsen af både GnRH og FSH/LH. Således holdes hormonniveauet gennem menstruationscyklus i skak.
Pubertet, ægløsning og menstruationscyklus
Når pigen når sin pubertets begyndelse, begynder hypothalamus at udskille GnRH, og hormonsystemet sættes i skub, således at bl.a. østrogen niveauet stiger. Dette er primært årsagen til udviklingen af de kvindelige kønskarakteristika.
Efter en tids påvirkning med østrogen (i reglen omkring 2 år) vil pigen opleve sin første menstruation. De første menstruationer er oftest noget uregelmæssige, men efterhånden vil der opstå en forholdsvis regelmæssig menstruationscyklus, der i gennemsnit varer 28 dage, hvoraf ca. 5 dage er menstruation, altså blødning. En menstruationscyklus start er ved første blødningsdag, og den slutter ved næste periodes første blødning.
FSH stimulerer æggestokkene til at udvilke en primær folikel, der er en lille blære i æggestokken, som, udover ægget, indeholder nogle celler, der producerer østrogen. Ca. midt i menstruationscyklus brister denne folikel, og ægget frigives (ægløsning/ovulation). Ægget samles op af nogle fimrehår på æggelederne og transporteres mod livmoderen, hvilket tager flere dage. Den folikel, der indeholdt ægget, og som nu er punkteret, falder sammen, og danner det gule legeme (corpus luteum). Dette producerer både østrogen og progesteron.
Østrogen har, mens foliklen modnede, fået det inderste lag i livmoderen (endometriet), til at vokse. Efter ovulationen, hvor der også findes progesteron i blodet, vil endometriet vokse endnu mere, og kirtlerne heri vil udskille noget slim, der gør det nemt for et evt. befrugtet æg at sætte sig fast.
Slimet i livmoderhalsen er i starten af cyklus, når der kun er påvirkning af østrogen, være nemt at passere for sædceller. Efter ægløsningen vil den øgede mængde progesteron få slimet i livmoderhalsen til at ændre sammensætning, og gøre det svært for sædceller at trænge igennem. Dette er en af årsagerne til at det mest optimale tidspunkt for befrugtning er fra ca. 4 dage før ægløsningen til en dag efter.
Hormonpåvirkning under ægløsning og menstruation
På tegningen ovenfor er hormonernes sammenhæng skitseret. Hypothalamus frigiver GnRH, der stimulerer hypofysen til at udskille FSH, der stimulerer udviklingen af en primær folikel. Et par dage før ægløsningen sker der en ædring i østrogens virkning på udskillelsen af FSH og LH. Fra at hæmme denne udskillelse stimuleres den nu istedet, og derfor stiger niveauet af FSH og LH. Denne stigning får foliklen til at briste, og der sker en ægløsning. Den bristede folikel udvikler det gule legeme, der producerer østrogen og progesteron. Det gule legeme vil langsomt gå til grunde, hvis der ikke sker en befrugtning, og udskillelsen af østrogen og progesteron vil derfor falde.
Dette hurtige fald i østrogen og progesteron niveauet vil få livmoderens slimhinde til at gå til grunde, og den vil derfor udskilles som blod og vævsrester, hvilket markerer første dag i menstruationen.
Befrugtning
Hvis ægget bliver befrugtet på sin vej mod livmoderen i æggelederen, vil det sætte sig fast i livmoderens slimhinde, hvor der så dannes nogle celler, der udskiller hormonet hCG. Dette vil i graviditetens første trimester opretholde funktionen af det gule legeme, og dermed østrogen og progesteron produktionen. Senere vil moderkagen overtage produktionen af østrogen og progesteron, således at livmoderslimhinden ikke går til grunde. hCG er det hormon, man måler på, når man tager en graviditetstest.
Overgangsalderen
Når kvinden nærmer sig overgangsalderen, vil hendes æggestokke pga. ældning være dårligere til at danne folikler og dermed østrogen. Således stopper ægløsningerne, og kvinden kan begynde at opleve de symptomer, der følger klimakteriet .
P-piller
P-piller indeholder kunstig østrogen og progesteron. Disse to hormoner har i denne sammenhæng til funktion at holde niveauet af FSH og LH nede, hvorved der ikke kan ske en modning af en folikel og dermed en ægløsning. Progesteron har som tidligere nævnt også en virkning på slimen i livmoderhalsen, og gør det således svært for sædceller at nå op i livmoderen.
Østrogen og progesteron i p-piller stimulerer også livmoderslimhinden til vækst. Når kvinden holder pause med p-piller, vil slimhinden også her gå til grunde, og kvinden får en menstruationslignende blødning.
|
