Kræft i mavesækken (Cancer Ventriculi)

Dato: 29. September 2006
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Her kan du finde informationer om Mavesækscancer. Kræft i mavesækken (Cancer Ventriculi)


Definition og årsager


Kræft i mavesækken var tidligere en meget hyppig form for cancer, men indenfor de sidste 40 år er antallet af nye tilfælde, uden kendt årsag, faldet til en tredjedel. Nu diagnosticeres ca. 600 nye tilfælde pr. år, og lidt flere dør af sygdommen hvert år. Mænd rammes hyppigere end kvinder, og langt de fleste er over 50 år.

Der er ikke fundet nogen direkte årsag, men flere tilstande er forbundet med cancer i mavesækken.

Hos patienter med Mavesår ses lidt oftere end hos raske udvikling af mavesækscancer.  Kronisk mavekatar  og infektion med bakterien Helicobactor pylori giver ligeledes øget risiko for cancer i mavesækken.
Tidligere operation i mavesækken medfører også væsentligt øget risiko for cancer i den tilbageværende del.
Perniciøs anæmi , (f.eks. som følge af operation, hvor store dele af mavesækken er fjernet eller kronisk ved mavekatar) giver en næsten 20 gange øget risiko.

Derudover er cancer i mavesækken forbundet med en række miljøfaktorer. Tørret, røget og saltet mad er forbundet med øget risiko, og i Japan og på Island, hvor disse typer fødevarer er almindelige, er sygdommen særdeles hyppig. Nitratholdig mad (bakteriedræbende tilsætningsstof, der kan omdannes til det sundhedsskadelige nitrit) er ligeledes forbundet med en højere risiko for mavesækscancer.

Over halvdelen af alle cancere i mavesækken sidder i dennes nederste del.


Symptomer på kræft i mavesækken


Symptomerne på mavesækscancer er ofte uspecifikke og kommer snigende. Derfor opdages sygdommen oftest sent i forløbet. Symptomerne er:

  • Vægttab.

  • Smerter i maveregionen.

  • Kvalme og opkastninger.

  • Træthed.

  • Blodmangel (giver også træthed).


Forholdsregler og diagnose


Der findes ikke nogen måde at forhindre mavesækscancer, men man kan forsøge at undgå ovennævnte typer fødevarer. Desuden kan man spise masser af grøntsager, da disse nedsætter den tid, føden er om at passere igennem mavetarmkanalen, og dette giver eventuelle giftige stoffer mindre tid at virke i.

Ved ikke planlagt vægttab skal man altid søge læge. Hvis man har nogle af de andre symptomer over en længerevarende periode, skal man ligeledes søge læge. Er man over 50 år, skal man være ekstra opmærksom på disse symptomer.

Diagnosen stilles ved en kikkertundersøgelse ( gastroskopi ) kombineret med udtagning af en vævsprøve ( biopsi ).


Behandling af cancer i mavesækken


Den eneste helbredende behandling er fjernelse af canceren, evt. fjernelse af hele mavesækken, og dette skal ske før en evt. spredning af canceren. Hvis sygdommen er fremskreden uden mulighed for helbredelse, opererer man også alligevel, da dette i mange tilfælde kan mindske symptomerne og dermed bedre livskvaliteten. Strålebehandling og kemoterapi har lille effekt på kræft i mavesækken.

Efter operationen, hvor en stor del af mavesækken er blevet fjernet, er man nødt til at spise mindre måltider. De fleste vil komme til at mangle jern og B12-vitamin, hvorfor man er nødt til at tage livslangt tilskud af disse.

Forløb og komplikationer


Som nævnt opdages kræft i mavesækken oftest sent, og sygdommen har en dårlig prognose. Den spreder sig hyppigst til leveren. Imidlertid er det kun meget få personer med ovennævnte symptomer, der rent faktisk har cancer.

De hyppigste komplikationer er blødninger (viser sig som blodigt opkast eller sort særdeles ildelugtende afføring (pga. fordøjet blod)) og forsnævringer, der medfører blokeringer med efterfølgende synkebesvær og opkastninger.

I sjældne tilfælde kan canceren vokse ud gennem mavesækken og ind i et andet organ eller medføre perforation (hul mellem mavesæk og bughule) med efterfølgende Bughindebetændelse og kræft i bughinden.