Prostatakræft (Kræft i blærehalskirtlen, Prostatacancer)

Dato: 21. november 2006
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Læs om prostatakræft. Hvad er symptomerne på kræft i blærehalskirtlen. Få viden om behandling af prostatacancer. Forebyg cancer.

 

Definition og årsager til prostatakræft


Kræft i blærehalskirtlen  (prostata) udvikles typisk fra cellerne i den bagerste del af kirtlen og vokser bagud i retningen mod endetarmen og opad mod blæren. Her kan canceren forårsage en spærring af urinrøret, således at der opleves vandladningsproblemer. Canceren kan spredes (metastaseres) via lymfesystemet til lymfeknuder langs de store kar i bækken og mave. Ligeledes kan canceren spredes via blodet typisk til knoglerne i bækkenet, lænderyggen, den øverste del af lårbenet og til ribbenene (se Knoglecancer ).

 

Prostatacancer er den tredje hyppigste cancerform blandt mænd og den hyppigste i urinvejene. Tilfældene er kraftigt stigende fra 50 til 80 års alderen, og ved obduktioner af mænd over 50 år, som er døde af anden årsag, finder man prostatacancer i 30% af tilfældene. Ved obduktion af mænd, som har fået fjernet dele af prostata pga. prostatahypertrofi , ses der i 10% af tilfældene prostatacancer.

De nye årlige tilfælde har igennem de sidste årtier været stærkt stigende, men der findes sjældent tilfælde af prostatacancer før efter 50 års alderen.

 


Symptomer på prostatacancer


I tilfælde af at canceren ikke har spredt sig endnu, kan der enten opleves en symptomløs tilstand eller de samme symptomer, som der ses ved prostatahypertofi:

 

Irritationssymptomer:

  • Hyppige vandladninger med små portioner urin.
     
  • Natlige vandladninger.
     
  • Kraftig vandladningstrang.
     
  • Urge-inkontinens, som er pludselig kraftig indsættende vandladningstrang, hvor man ikke kan nå at komme på toillettet.

Obstruktionssymptomer pga. det sammenpressede urinrør:

  • I forbindelse med vandladning kan der være igangsætningsbesvær, hvor man er nødt til at  vente og presse, før man kan lade vandet.
     
  • Svag strålekraft og efterdryp. Fornemmelse af at blæren ikke tømmes helt.
     
  • Pludselig indsættende total vandladningsstop.
     
  • Blod i urinen ses i svære tilfælde.

I tilfælde af at canceren spredes udenfor prostatas bindevævskapsel, kan der ses:

  • Smerter i perineum (området mellem symfysen, halebenet og siddeknuderne) pga. indvækst i nerver.
     
  • Forstørrede lymfeknuder pga. metastaser vil forårsage lymfeødem (væskeophobning) i benene og komprimere urinlederne fra nyrerne, således at der sker en udvidelse af nyrebækkenet. Dette vil vise sig som smerter i siden af ryggen.
     
  • Ved metastaser til knoglerne vil der opleves knoglesmerter og evt. spontane brud på knoglerne specielt i lænderyggen og den øverste del af lårbenet.
     
  • Hvis canceren har spredt sig til Knoglemarven , kan der ses nedsat produktion af celler, som dannes i Knoglemarven. Dette vil opleves som træthed, vægttab og blodmangel .

 

Forholdsregler og diagnose


Oplever man ovenstående symptomer, skal man søge egen læge, som vil starte med at tage en blodprøve. Der undersøges for blodmangel, nyrefunktionen samt for specifikke stoffer, som er karakteriske for prostatacancer. Det drejer sig om prostataspecifikt antigen (PSA) og basisk fosfatase. Ligeledes vil lægen undersøge prostatas form og størrelse med en behandsket finger gennem endtarmsåbningen.

 

Er der mistanke om prostatacancer, sendes man videre til en specialistafdeling (urologisk afd.), hvor der vil blive foretaget en ultralydsscanning af prostata gennem endetarmsåbningen for at vurdere hhv. størrelsen, udbredelsen og formen. Samtidig kan der tages ultralydsvejledte biopsier af prostata, som vil blive undersøgt i mikroskop for at se, hvilke celletyper det drejer sig om.

Der vil også blive foretaget en række billedundersøgleser for at komme diagnosen nærmere. Der laves en kontrastundersøglese (røngtenbilleder med indgift af kontrastvæske) af nyre og urinveje for at se på udvidelser af nyrebækkenet og urinlederne. Der vil blive foretaget en knogle-scintigrafi (undersøger for knogletæthed) samt røntgenbilleder af smerteprægede knogler. Forstørrede lymfeknuder kan visualiseres ved CT- eller MR scanning  af maven.

Diagnosen stilles ved forhøjet PSA og vha. ultralydsscanning inkl. biopsier samt knoglescintigrafi.

 


Behandling


Ved svære vandladningsproblemer kan der foretages en delvis fjernelse af prostata gennem urinrøret (se Prostatahypertrofi ). Har canceren ikke spredt sig, kan man overveje at fjerne hele prostata hos yngre mænd.

Ligeledes kan man forsøge strålebehandling på 2 måder: Enten som ekstern stråling eller ved ultralydsvejledt at indsætte nogle radioaktive nåle i prostata. Der ses her bivirkninger i form af stråleskade på endetarm og blære.

 

Hvis canceren har spredt sig, kan man benytte hormonbehandling, der blokerer dannelsen af mandlige kønshormoner, og dette kan gøres medicinsk eller kirurgisk. Kirurgisk kan man fjerne begge testikler. Hormonbehandlingen har god effekt på knoglesmerter og lokal vækst i prostata de første 2 år, hvorefter man vil opleve en forværring i sygdommen.

 

Forløb og komplikationer


Prognosen afhænger af, hvor meget canceren har spredt sig, og er den lokaliseret til prostata, er prognosen rimelig god. Derimod er der en dårlig prognose, hvis canceren har spredt sig til f.eks knogler og lymfeknuder.

 

Komplikationerne i forbindelse med prostatacancer kan ses som vandladningsproblemer, transfusionskrævende blodmangel, spontane brud på knogler og lammelser i benene pga. af sammenfald i ryghvirvlerne.

Komplikationer ved hormonbehandlingen kan være hedeture og impotens.