Kræft i æggestokkene (Ovariecancer)

Dato: Revideret 21. September 2006 - første publicering 14. oktober 2003
Kræft i æggestokkene (Ovariecancer)

Få viden om kræft i æggestokkene. Hvad er ovariecancer. Hvordan behandles kræft i æggestokkene. Læs om symptomer på kræft og cancer i underlivet. Få viden om forebyggelse af cancer i æggestokkene.

Symptomer på kræft i æggestokkene (ovariecancer)

Symptomerne på ovariecancer er også meget lig de symptomer, der ses ved de Godartede tumorer i æggestokkene , hvorfor der igen henvises til denne artikel. Derudover kan der være en række andre symptomer, som hyppigt opleves i forbindelse med kræftsygdomme. Dette kan være:

  • Almene symptomer som træthed, vægttab, Blodmangel .

  • Appetitløshed, træthed og nattesved.

  • Nogle kræftformer producerer også hormoner, hvorfor der kan komme symptomer afhængigt af hvilket hormonsystem, der er afficeret af produktionen.

  • Både godartede og ondartede svulster kan give væske i bughulen og brysthulen.


Forholdsregler og diagnose

Udredningen bygger på de samme undersøgelser som ved fund af godartede tumorer. Forskellen hviler mest af alt på en diagnose, som stilles af den læge, der undersøger biopsien (vævsprøven) under et mikroskop. Derudover kan nogle ultralydsfund give mistanke om ondartet udvikling. Da tages der ofte blodprøver, røntgenbilleder og evt. en kikkertundersøgelse af bughulen.

Behandling af kræft i æggestokkene (ovariecancer)

Behandlingen afhænger af, hvilket stadie kræftsygdommen er i, og om der er spredning. I alle tilfælde fjernes æggestokkene, æggeledere og livmoder, samt det væv, som det er ophængt i. Desuden fjernes evt. lymfeknuder i området. Hvis canceren er fremskreden, behandles desuden med cellegifte (kemoterapi)


Forløb og komplikationer til kræft i æggestokkene (ovariecancer)

Hvis tilstanden ikke behandles, eller hvis den ikke reagerer på behandling, vil indvækst i andre organer (eks. nyrer og lever) føre til funktions-nedsættelse af disse, hvilket med tiden er dødeligt. Prognosen for kvinder med ovariecancer varierer i forhold til det stadium, som canceren er på diagnosetidspunktet.

Desværre opdages sygdommen sjældent i de tidligere stadier, i modsætning til eks. Kræft i livmoderen (endometriecancer), hvorfor den generelle overlevelse er dårligere end for den. Generelt må prognosen siges at være dårlig ved ovariecancer, men den afhænger som nævnt helt af stadiet på diagnosetidspunktet