Wilms' tumor (Nefroblastom)

Forfatter:Læge, Mads Radmer Jensen
Dato:22. august 2007


Definition og årsager


Wilms' tumor er en kræftsygdom, der opstår i nyren hos små børn. Den gennemsnitlige alder hos børnene ved diagnose er 3½ år. Tumoren udgår fra de celler, nyren udvikles fra i fostertilstanden. Sygdommen er sjælden.

Symptomer på Wilms' tumor


Ofte findes tumoren tilfældigt ved lægeundersøgelse i form af en udfyldning i maven eller i flanken, som ikke skal være der. Mange børn har slet ingen symptomer. Dette gælder også selv ved store tumorer. Andre børn har mavesmerter eller blod i urinen (hæmaturi).

Forholdsregler og diagnose


Hvis ens barn får blod i urinen, en udfyldning i maven, der ikke har været der tidligere, eller mavesmerter, bør man søge læge for at få barnet undersøgt. Lægen vil ofte finde en udfyldning i maven eller flanken. Blod i urinen, der ikke kan ses med det blotte øje, kan påvises ved mikroskopi eller urinstiks .

Hos børn over 6 måneder stilles den endelige diagnose ved en CT eller MR-scanning af maven inklusive nyrerne. Hos børn under seks år kan det være nødvendigt at udtage væv fra tumoren ved hjælp af en nål. Grunden til det er, at scanninger kan have svært ved at skelne mellem Wilms' tumor og en mindre farlig kræftform kaldet nefroblastomatose. Vævet undersøges i mikroskop, hvorved diagnosen kan stilles.

Behandling af Wilms' tumor


Når diagnosen er stillet, består den første del af behandlingen i kemoterapi i 4 - 6 uger. Dette mindsker tumorens størrelse og mindsker risikoen for spredning af tumoren under den efterfølgende opration. Om der skal behandles yderligere efter operationen afhænger af om, og i så fald hvor meget, tumoren har spredt sig til det omkringliggende væv og andre dele af kroppen.

Forløb og komplikationer


Tumoren kan spredes til andre dele af kroppen herunder specielt omkringliggende væv, lymfeknuder og lunger. Jo mere indvækst i omgivelser og spredning til andre dele af kroppen, jo mere alvorlig er sygdommen.

Sygdommen er alvorlig, men prognosen er ikke så dårlig. Den gennemsnitlige overlevelse uden, at tumoren vender tilbage er 70-95%. Selv med spredning til lungerne er overlevelsen over 70%.

 


 

Læs også:

Akut lymfatisk leukæmi (ALL)
Wilms' tumor (Nefroblastom)
Generelt om kræft
 






Nyheder

Test dig selv

Symptomguiden

Temaer

TIlbud

Top 5

Sundhedsfagbogen

Information

Nyheder: Dagens Nyhed | Alle Nyheder Temaer: Alle temaer | Allergi | Barnet| Børn og inkontinens | Brystkræft | Cancer/kræft | Dermatologi - Laserbehandling | Diabetes/sukkersyge | Forkølelse og influenza | Gastric bypass | Gigt | Graviditet og fødsel | Hjerte-kar sygdomme | Knogleskørhed | Kom i form | Kost og ernæring | KOL & Rygestop | Kønssygdomme | Lus | Overvægt og vægttab | Psoriasis | Rygproblemer | Søvnproblemer | Test dig selv | Underlivssvamp Information: Om Sundhedsguiden | Annoncering | Kontakt

Foreign editions: Brain and Nerves | Mózg i nerwy

 
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site.
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold. Hjem. Kontakt
 
© Copyright 1999 - 2010 - www.sundhedsguiden.dk
 
Sundhedsguiden
9. September 2010    |    Bookmark Sundhedsguiden    |    Om sundhedsguiden    |    Annoncering
Søg på sundhedsguiden.dk:Find behandler:
Søg
Temaer / Alle temaer / Kræft hos børn / Wilms' tumor (Nefroblastom)