Lightprodukter - et sundere valg?

Forfatter: Sanne Bartkowiak
Dato: 18. juli 2008

Udvalget af lightprodukter på hylderne i dagligvarebutikkerne er stort, og mange fristes til at købe dem, lokket af tanken om at blive både sundere og lettere. Men er lightprodukter reelt sundere end deres mere energimættede alternativer?

Vær kritisk og stol ikke altid på hvad der står på lightprodukterne.
Vær kritisk og stol ikke altid på
hvad der står på lightprodukterne.

Udvalget af lightprodukter på hylderne i dagligvarebutikkerne er stort, og mange fristes til at købe dem, lokket af tanken om at blive både sundere og lettere. Men er lightprodukter reelt sundere end deres mere energimættede alternativer? Taber man sig overhovedet af at drikke light sodavand og spise fedtfattig mayonnaise? Eller får man produkter, der lover mere end de holder, med hjem i posen?
 

Salg af lightprodukter i vækst

I begyndelsen af 2007 fremlagde Bryggeriforeningen, at salget af light sodavand forventes at stige til 34 % af markedsandelen i forhold til 27 %, som er den hidtidige rekord. Light sodavand er blot et af de mange energireducerede produkter, der er i vækst, men hvorfor vælger så mange mennesker disse produkter?
 

Årsagerne er mange og forskellige:

  • De fleste ved, at for meget sukker er usundt, og mange ønsker derfor at spare på det sukker, der findes i almindelige fødevarer som kiks, yoghurt, saftevand, marmelade, morgenmadsprodukter og smør.
     
  • Andre vil gerne tabe sig, og tyr derfor til lightprodukter, der indeholder færre kalorier og mindre fedt.
     
  • Andre igen vælger de nye lightprodukter som en slags identitet, fordi de bliver markedsført på en tillokkende måde, hvor der spilles på skønhed, ungdom, succes og et spændende liv.
     
  • Samtidig anbefales lightprodukter af visse slankekurs-udbydere, mens andre bandlyser dem og henviser til, at sødemidlerne er både kræftfremkaldende og vanedannende.
     
  • Der er altså mange forestillinger og myter om lightprodukter. Men hvad skal man rette sig efter som almindelig forbruger?
 

Lightprodukter og vægttab

De lightprodukter, som vi danskere spiser for at tabe os, er enten "light" pga. et lavere sukkerindhold eller et lavere fedtindhold - eller begge dele. Vi ved alle, at et vægttab kræver, at der indtages et lavere antal kalorier i forhold til, hvor meget kroppen forbrænder. Så når der står "light", "35 % mindre fedt", "50 % færre kalorier" eller lignende på pakken med kiks, på sodavandsflasken eller på bægeret med tunsalat, tror mange, at de reducerer deres energiindtag kraftigt ved at vælge disse produkter

I nogle tilfælde er der noget om snakken - måske kender du én, der har tabt sig mange kilo blot ved at skifte over til light sodavand og ellers spise normalt? Dette sker, fordi vedkommende har haft et så stort forbrug af sukkersødet sodavand, at der virkelig skæres et stort antal overflødige kalorier væk, når sodavanden pludselig bliver light.
 

Kan man spise mere når man blot holder sig til light-produkter?

For langt de fleste forholder det sig imidlertid sådan, at light-betegnelsen på produktet får folk til at tro, at de kan spise mere af det pågældende produkt - og så er man lige vidt (eller kommer til at spise endnu flere kalorier!). Andre oplever, at de fedt- og sukkerreducerede fødevarer ikke tilfredsstiller kroppen tilstrækkeligt og derfor giver lyst til at spise mere.

Hvis du ønsker at tabe dig, er det altså ikke kun nok at tænke på, hvad du spiser, men også hvor meget - og her tæller lightprodukterne også med!
 

Indpakningsstørrelserne bliver større og større

Det kan imidlertid være svært i et samfund, hvor alt bliver større og større - slikposer, sodavandsflasker, menuerne på burgerbaren, chipsposerne osv. osv. Tilmed er det populært at spise på restauranter, hvor der er store buffeter, hvor du kan spise alt det du vil for en fast - og ofte billig - pris. Det er ingen sag at komme til at spise for meget i Danmark anno 2007!

Et velkendt eksempel på de "store størrelsers indtog" er sodavanden: For ca. 10 år siden var en almindelig sodavandsflaske af glas og rummede kun 250 ml. I dag køber rigtig mange børn, unge og voksne flasker med 500 ml - og flaskerne er endda af plastic og med skruelåg, der gør det lettere at tage dem med sig i skole, på arbejde, i bussen, i bilen, på gaden - så nu er det ikke kun om lørdagen eller til fødselsdag, at de sukkerholdige drikke nydes, men derimod overalt og hele tiden.
 

Hvorfor taber nogle sig på lightprodukter?

Er du overvægtig, kan du, som nævnt ovenfor, godt opnå et vægttab, hvis du skifter fedt- og sukkerholdig mad og drikke ud med lightprodukter. Dette sker udelukkende fordi, du har haft et overforbrug af kalorier, som har givet dig de ekstra kilo på sidebenene. Hvis lightprodukterne indeholder et meget lavere antal kalorier end din tidligere kost, vil du naturligt tabe dig.
 

Varieret og sund kost kombineret med andre tiltag er langt bedre end light-produkter

At tabe sig med lightprodukter er dog ikke den optimale måde at få et sundt vægttab på. Ved at spise masser af frugt og grønt, fedtfattige kød- og mejeriprodukter, drikke vand og samtidig motionere, giver du din krop et meget bedre udgangspunkt for både at tabe dig og bevare vægttabet.

En sund og varieret kost giver dig alle de næringsstoffer, som du har brug for, og kan være med til at mindske din trang til søde sager. Motion hjælper med at forbrænde ekstra kalorier og virker muskelopbyggende. Muskler forbrænder flere kalorier end fedt, hvorfor en trænet krop giver dig en god forbrænding samt en mere afbalanceret sult/mæthedsfornemmelse.

Hvis du alligevel ønsker at ty til lightprodukter for at få gang i et vægttab, skal du være opmærksom på, at fødevarer som i originaludgaverne indeholder meget fedt (som chips, italiensk salat, karrysalat etc.) også har et højt indhold af fedt selv i lightversionerne. Sukkerfrit slik har som regel stadig et højt antal kalorier, ligesom fedtindholdet her kan være højere end i udgaverne med sukker.
 

Hvordan vælger jeg det bedste lightprodukt?

Som forbruger, der gerne vil leve nogenlunde let og sundt, kan du bruge næringsdeklarationerne på produkterne i supermarkedet, kiosken osv. som en hjælpende hånd til at gennemskue, hvor meget energi, der egentlig er i lightprodukterne.

Vær kritisk og stol ikke på, at du får et slankeprodukt, blot fordi der står light eller reduceret sukkerindhold på pakningen - det handler nemlig også om, hvad produktet så at sige er "light" i forhold til.

Fødevarestyrelsen har udgivet en "Vejledning om anprisningen light/let for levnedsmidler". Heri kan du finde retningslinjerne for, hvordan betegnelserne let og light må anvendes til almindelige fødevarer med et mindre indhold af fedt eller sukker.
 

Betegnelserne let og light kan anvendes på fedtholdige produkter, hvis:

  •  Fedtindholdet er reduceret med minimum 30 pct. i forhold til et tilsvarende standardprodukt
     
  • Energiindholdet er reduceret med 30 pct. i forhold til et tilsvarende standardprodukt
 

Betegnelserne let og light kan anvendes på sukkerholdige produkter, som sukkersødede drikkevarer, syltetøj mv. hvis:

  • Både sukker- og energiindholdet er reduceret med 30 pct. i forhold til et tilsvarende standardprodukt
 

Vær opmærksom når producenterne bruger betegnelsen "reduceret med.."

Anvender producenten betegnelsen "reduceret" eller "reduceret med x pct." skal reduktionen af indholdet af fedt eller sukker som minimum være 30 pct.

Hvis betegnelserne light, let, reduceret med osv. benyttes til produkter, der efterlever ovennævnte krav, er det fuldt ud lovligt for producenten at bruge betegnelserne. Varen behøver dog stadig ikke at være specielt slankende eller fattig på sukker!

Et eksempel på, hvordan en vare kan lanceres som en variant med mindre sukker, er morgenmadsproduktet Kelloggs Frosties. Produktet markedsføres i en såkaldt mindre sukkerholdig variant overfor børn, med 25 g. sukker i forhold til den "gamle" Kelloggs Frosties, der har 39 g. sukker pr. 100 g. Den nye variant indeholder således 14 g mindre sukker pr. 100 g., men produktet har dog stadig et meget højere indhold af sukker end børn behøver eller har godt af til deres morgenmad!
 

Lightprodukter og sundhed

Når vi nu spiser og drikker større mængder - og tilmed gør det både til måltiderne og udenfor dem - er det så sundere at vælge light produkter, ikke kun for at satse på, at de måske slanker lidt, men simpelthen fordi de har mere sundhed at byde på?

Højst sandsynligt ikke!
 

Når noget fjernes fra et produkt, bliver noget andet tilsat

Tværtimod vil nogle mene, for et produkt, der har fået fjernet enten en del af sukkeret eller fedtet i forhold til originalproduktet, får som oftest noget andet i stedet for - noget der enten søder, giver produktet en fyldig og lækker konsistens eller gør, at produktet smager af mere, fx salt, krydret, friskt.

Der findes et hav af forskellige sødemidler, emulgeringsstoffer, smagsforstærkere, farvestoffer osv., der fyldes i light produkter for at kompensere for det lavere sukker- eller fedtindhold, og da disse ofte er kunstigt fremstillet, tvivler mange sundheds- og kosteksperter på, om kroppen overhovedet har godt af dem.
 

Sødestoffet aspartam (NutraSweet)

Et af de sødestoffer, der har været stærkt omdiskuteret er aspartam, før i tiden kaldet NutraSweet. Gener som hovedpine, træthed, søvnløshed, kløe, depression og senest kræft er nogle af de bivirkninger, som stoffet er blevet beskyldt for, men der er dog aldrig bevist noget endegyldigt. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har for nylig revurderet aspartam, og konkluderet, at stoffet fortsat er sikkert i brug af fødevarer. I Danmark går aspartam under betegnelserne: "sødestof (aspartam)" eller "sødestof (E951)".
 

Sluk din tørst i vand og få samtidig vigtige mineraler

Udover disse tvivlsomme tilsætningsstoffer vil du - hvis du primært slukker tørsten i light sodavand i stedet for almindeligt vand - også gå glip af vigtige mineraler. Vand fra hanen i Danmark indeholder mineraler som calcium, jod og magnesium. Mangel på disse mineraler kan bl.a. give struma, væksthæmning, kramper i muskler og muskelsvaghed.
 

En sød tand...

I forhold til vores egen og vore børns grundlæggende opfattelse af, hvad kost er, kan de mange lightprodukter også være med til at forvrænge billedet og give os den opfattelse, at mad og drikke helst skal være sødt. Vi bliver så at sige vænnet til, at det vi spiser og drikker, smager sødt, og det kan give en ubalance i vores valg af fødevarer.

Syrlige, skrappe og stærke fødevarer som citrusfrugter, surdejsbrød, usødede mælkeprodukter, kål etc. indeholder vigtige næringsstoffer, som vi risikerer at gå glip af, hvis vi primært vælger at lade den søde tand bestemme.

Børn, der tidligt er blevet præsenteret for en "sød" kost, vil være tilbøjelige til at tage de søde vaner med sig fremover, og dermed have forhøjet risiko for at blive overvægtige eller "sukkernarkomaner" som teenagere og voksne.

Selv hvis den søde mad og drikke er sødet med kunstige sødestoffer, og dermed ikke indeholder så mange kalorier som fødevarer med almindeligt sukker, vil den optage pladsen for de fødevarer, der indeholder vigtige næringsstoffer.

Derfor: Spis grønt, groft og varieret, spar på sukker/sødestoffer og fedt, sluk trøsten i vand og dyrk regelmæssig motion!
 

Kilder:
Ritzau, Danmarks Fødevareforskning, Fødevarestyrelsen ( www.altomkost.dk ), Fødevareministeriet, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden den 25.04.07


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...