Emballage industriens giftige hemmelighed

Dato: 14. oktober 2003
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Emballage industriens giftige hemmelighed


Nye afslørende dokumenter viser, at emballageindustrien i årevis har skjult, at visse typer plastikemballage indeholder kræftfremkaldende stoffer. Børsens Nyhedsmagasins afsløring af problemet har fået Fødevaredirektoratet og detailhandlen til kulegrave problemet. Fødevaredirektoratet har holdt hasteindkaldt stormøde med industrien.

Fødevaremyndighederne erkender nu,


at der kan være et alvorligt problem med kræftfremkaldende fødevareemballager. Det sker i forlængelse af, at Børsens Nyhedsmagasin kan fremlægge nye, interne dokumenter, der afslører markante overskridelser af grænserne for, hvor store mængder farlige stoffer fødevareemballage må indeholde.

Dokumenterne viser testresultater, der er foretaget i industriens egne laboratorier. De viser også, at industrien har kæmpet med problemet længe, og at den har meget svært ved at holde mængden af kræftfremkaldende kemikalier i emballagen under en grænse, som er sundhedsmæssigt acceptabel.

Sagen drejer sig om den kraftige, limede plastikemballage, der indeholder kræft- og allergifremkaldende stoffer - aromatiske aminer - hvis limen ikke hærder i tilstrækkelig lang tid.
Børsens Nyhedsmagasin har fremlagt de interne dokumenter for Fødevaredirektoratet:

"De dokumenter, Børsens Nyhedsmagasin nu fremlægger, viser os, at der er tale om en meget seriøs sag. De viser også, at det har været rigtigt - som vi besluttede allerede i mandags (13. august, red.) - at sætte betydelige ressourcer ind på sagen," siger vicedirektør Henrik G. Jensen fra Fødevaredirektoratet.

"Dokumenterne viser os, at industrien sandsynligvis overskrider de lovlige grænseværdier, hvis de ikke er meget påpasselige med de nødvendige hærdningstider. Vi mener, at der er så meget i denne sag, at vi har aktiveret vores kontrolsystem," siger han.
Sagens alvor understreges af, at hele industrien på initiativ af Fødevaredirektoratet og brancheorganisationen Fødevareindustrien blev hasteindkaldt til stormøde torsdag i sidste uge. Mødet foregik hos Dansk Industri på Rådhuspladsen i København, og der deltog cirka 50 virksomheder og organisationer fra både detailhandel, fødevareproducenter og emballageproducenter.

Fødevaredirektoratet anmodede detailhandlen om at afkræve fødevareproducenterne yderligere dokumentation for, at emballagerne overholder grænseværdierne.

Presset fra Fødevaredirektoratet, detailhandlen og fødevareindustrien har i realiteten sat en kulegravning af forholdene i emballageindustrien i gang.
Plastindustrien meddelte i fredags, at man nu opretter en arbejdsgruppe, hvor branchen i samarbejde med Fødevaredirektoratet vil søge at få gennemført én fælles indu-strinorm for kvalitetskontrol.


Industriens interne dokumenter:


Fødevaredirektoratet har meddelt, at der er for stor usikkerhed vedhæftet de testresultater af stikprøver på emballager fra danske supermarkeder, som Børsens Nyhedsmagasin har offentliggjort.

Ifølge Fødevaredirektoratet hersker der metodemæssig usikkerhed om resultaterne, som derfor ikke kan bruges som beslutningsgrundlag for at fjerne madvarer i supermarkederne.

I stedet har Fødevaredirektoratet iværksat en landsdækkende undersøgelse, som skal fremskaffe mere omfattende dokumentation om fødevareemballagerne.

Imidlertid har Børsens Nyhedsmagasin forelagt Fødevaredirektoratets kritik af testresultaterne for flere eksperter, som fortsat mener, at resultaterne afdækker problemer med emballagerne. (Se artiklen "Ballade om testresultater")

Børsens Nyhedsmagasin kan i dag offentliggøre nye fortrolige dokumenter, der redegør for interne analyser af fødevareemballager. Dokumenterne viser meget markante overskridelser af de gældende grænseværdier for, hvor mange aromatiske aminer limet plastikemballage må udskille.

Et af de centrale dokumenter stammer fra den engelske emballageforening, Flexible Packaging Association (FPA), som i 1997 fik gennemført en stribe målinger på almindelige fødevareemballager med lime fra ikke mindre end seks forskellige producenter.
Resultaterne viser meget store overskridelser af de gældende grænseværdier.

FPA har ifølge dokumentet taget standardlime fra en række af Europas største limproducenter, blandt andet de store kemikalievirksomheder Swift, Novacode, ICI, Herbert og Henkel. Selskaberne leverer hovedparten af den lim, som den europæiske emballageindustri anvender.
Resultaterne viser, at den testede emballage selv efter 14 dages hærdning ligger langt over tilladte grænseværdier. Limen fra kemikaliekoncernen Morton topper med 18 gange grænseværdien - mod otte gange grænseværdier fra Herbert, som den mindste overskridelse.
Emballagen ligger sjældent på lager hos emballageproducenterne i mere end 14 dage. Perspektivet er derfor, at en stor del af de producerede emballager i Europa ikke lever op til grænseværdierne.
Resultaterne fra FPA har - som de øvrige dokumenter, Børsens Nyhedsmagasin har haft adgang til - været skjult for myndighederne.
"Hvordan har du fået fat i det? Det dokument har kun været fordelt til ti personer," siger Martin Unwind, direktør i FPA, som reaktion på Børsens Nyhedsmagasins henvendelse.

Ifølge Martin Unwind viser dokumentet fra 1997 resultaterne af en undersøgelse, hvor man forsøgte at overholde de tyske grænseværdier, som i dag er standardkravet i Europa. Som det fremgår af resultaterne var det mere end vanskeligt. Det fik FPA til at anbefale emballageproducenterne til at ændre produktionsmetode.
"Vi anerkender, at der er en fare. Men producerer man i overensstemmelse med vores retningslinjer, er der ingen problemer," siger Martin Unwind. Børsens Nyhedsmagasin har også haft adgang til dokumenter af nyere dato, der viser, at problemet med de skadelige aromatiske aminer stadig eksisterer.

Britiske problemer:


Børsens Nyhedsmagasin har kontaktet de engelske limproducenters organisation, BASA, som ikke ønsker at udtale sig officielt om sagen for øjeblikket. Foreningen oplyser imidlertid, at eventuelle problemer ikke er limproducenternes ansvar, men at ansvaret derimod ligger hos de emballageproducenter, som anvender limene.

Den engelske emballageindustri - som er Europas næststørste - har betydelige problemer, vurderer engelske branchekilder. Myndighederne, som selv har gennemført undersøgelser, er ikke opmærksom på problemets omfang.

Et andet af de dokumenter, som Børsens Nyhedsmagasin er i besiddelse af, stammer fra den svensk-finske emballageproducent Åkelund & Rausing.
Dokumentet, som er udarbejdet af Åkelund & Rausings datterselskab i Finland, viser voldsomt høje forekomster af aromatiske aminer i en række af virksomhedens egne emballager. Værdierne for indholdet af aromatiske aminer ligger på mellem 35 gange og 160 gange de tilladte grænseværdier.

Fødevaredirektoratet vil på grundlag af den nye dokumentation tage fat i Åkelund & Rausing i Danmark.
"Vi vil meddele til vores fødevareregioner, at de skal tage fat i Åkerlund & Rausing," siger Henrik G. Jensen.
Å kerlund & Rausing indgår sammen med blandt andet Dansico Flexible i den svenske storkoncern Amcor Group Europa. Den fusionerede virksomhed er i dag Europas største producent af fleksible emballager.


FDB i aktion:


Herhjemme har emballagevirksomhederne endnu ikke rørt nævneværdigt rørt på sig. De har travlt med at fremskaffe den nødvendige dokumentation til deres kunder. Både fødevarevirksomheder og supermarkedskæder har stillet krav til deres leverandører om at dokumentere deres måle- og fremstillingsmetoder.

Fra Dansk Supermarked siger kvalitetschef Jørgen Bentzen, at supermarkedskæderne har valgt at følge Fødevaredirektoratets henstilling: "Vi har taget kontakt til alle vores leverandører for at sikre os, at de overholder gældende regler omkring de emballager, de pakker deres produkter ind i. Den dokumentation har leverandørerne fået 14 dage til at fremskaffe, hvorefter vi melder tilbage til Fødevaredirektoratet."
FDB's informationsdirektør, Poul Dines, siger, at man ser med alvor på sagen: “Vi har skrevet til samtlige vores leverandører og bedt dem at dokumentere, at emballagerne, de anvender, overholder samtlige krav. Det gjorde vi så snart, undersøgelsen fra Børsens Nyhedsmagasin kom på gaden. Nu afventer vi en tilbagemelding fra leverandørerne.”

Landsdækkende undersøgelse:


Fødevaredirektoratets landsdækkende aktion begyndte straks efter Børsens Nyhedsmagasins afsløring af emballageskandalen mandag den 13. august. Samme dag blev de regionale fødevareregioner varslet om at iværksætte en kontrolaktion mod emballage- og fødevarevirksomheder over det ganske land.

I første omgang omfatter aktionen en gennemgang af selskabernes såkaldte egenkontrol, der går ud på, at virksomhederne selv skal holde øje med, at de overholder reglerne. Fødevareregionernes kontrol skal afsløre, om virksomhederne foretager selvkontrollen på betryggende vis, og om der overhovedet foreligger måleresultater for indholdet af de kræftfremkaldende aromatiske aminer i de emballager, som anvendes til at pakke fødevarer ind i.

Vicedirektør Henrik G. Jensen oplyser, at direktoratet har bedt fødevareregionerne om at gå målrettet efter de fødevarer, som ifølge testresultaterne i Børsens Nyhedsmagasin viste store overskridelser af de gældende grænseværdier.

"Dokumentationen skal fremlægges hurtigst muligt, og fødevareregionerne følger sagen tæt," siger han.
I fødevareregion Vejle har medarbejderne eksempelvis kontaktet et antal fødevarevirksomheder, blandt andet Dansk Supermarked og Tulip International under det danske storslagteri Danish Crown, og udbedt sig dokumentation for migration (vandring, red.) fra pålægsvare-emballager til fødevarerne.

Tilsynsførende, kemiingeniør Mogens Andersen, som har ansvar for projektet i regionen siger: "I første omgang beder vi om den umiddelbare dokumentation, virksomhederne har fået fra deres leverandører, og så får de mulighed for at foretage nødvendige tests, hvis de ikke har gjort det. Derfor har de fået frist til 3. september," siger han.


Kunsten at tage en prøve:


Fødevaredirekto-ratet er nu ved at udarbejde en vejledning, som præciserer, hvordan virksomhederne teknisk set skal teste for at måle den korrekte mængde af sundhedsskadelige aromatiske aminer i emballagerne. Vejledningen vil blandt andet præcisere, hvordan emballageprøverne skal udtages fra de store emballageruller.

Det er helt afgørende, at emballageprøverne tages inde i rullen, og at testen udføres inden fem timer. En prøve fra ydersiden af rullen vil nemlig på grund luft- og fugtkontakt - og dermed hurtigere hærdning - stort set ikke påvise noget indhold af de sundhedsskadelige kemikalier.
En undersøgelse gennemført af de norske fødevaremyndigheder illustrerer, at fejl i selve prøvetagningen, gør en test værdiløs.

Undersøgelsen, som blev omtalt i Berlingske Tidende for nylig, er baseret på prøver, som industrien selv har udtaget uden kontrol - og som er fremsendt med almindelig brevpost i papirkuverter. Limen nåede at hærde, og derfor var indholdet af aromatiske aminer tæt på nul.
Indtil nu har reglerne for, hvordan prøvetagningen skal foregå været meget upræcise, og det har givet virksomhederne stort spillerum til at vælge en metode og procedure, der kan undervurdere indholdet af de skadelige kemikalier i emballagerne.

Henrik G. Jensen oplyser, at Fødevaredirektoratet arbejder på højtryk for at få etableret måleudstyr, så direktoratet selv bliver i stand til at analysere fødevareemballager for aromatiske aminer. Det skulle være på plads i løbet af få uger, hvorefter myndighederne kan hente prøver fra emballagevirksomhederne og selv teste dem.
Det har direktoratet ikke tidligere gjort.

"Vi bliver nødt til at være meget grundige med at få etableret den rigtige testmetode og for derefter opnå en akkreditering (kvalitetsgodkendelse af prøvemetode- og udstyr. Red), så der ikke efterfølgende kan sås tvivl om testresultaterne. Vi skal være fuldstændig sikre i vores sag, ellers får vi virksomhederne på nakken," siger han.

På det lukkede stormøde orienterede Fødevaredirektoratet om reglerne på området, om kravet til virksomhedernes egenkontrol samt direktoratets nye initiativer. Fra Fødevareindustrien siger konsulent Poul Melgaard Jensen:

"Vi fandt, at der var brug for et opklarende møde, hvor de forskellige aktører fik talt om, hvad hinanden gør. Der er klar opbakning til den undersøgelse, som fødevaredirektoratet nu vil have fremskyndet. Sagen skal nu afklares til bunds og det er helt afgørende for forbrugersikkerheden at vi nu får afklaret, om der er et problem omkring plastemballage."

Indtjeningspres i emballageindustrien
Kan beskedne økonomiske resultater i emballageindustrien blokere for, at branchen omlægger produktionen til sundhedsmæssige forsvarlige emballager?

Det står skidt til med indtjeningen for de selskaber, der producerer plastlaminater i emballageindustrien.
Danisco Flexible og Danapak, der er de to største danske selskaber, præsenterede også meget magre resultater i det seneste regnskabsår. Ud af en omsætning på over 4 mia. kr. skabte Danisco Flexible et overskud på små 31 mio. kr., hvilket svarer til en overskudsgrad på under én procent.

Danapak, der er ejet af Arla, havde en omsætning på knap 1. mia. kr., men et underskud på knap 100 mio. kr. De tabte med andre ord 10 øre, hver gang de solgte emballage for 1 kr.

I Europa er industrien domineret af en række store selskaber, hvor de ti største selskaber tilsammen sidder på knap halvdelen af markedet. Langt den største aktør er Amcor Group Europe, som består af Danisco Flexible, svenske Åkerlund & Rausing og australske Amcor Flexible.
Samlet omsætter industrien for mere end 55 mia. kr. årligt. Heraf har Amcor Group Europe en markedsandel på knap 15 procent. Resten af markedet deles af en række mindre selskaber.

Samtidig med at det europæiske marked omsætningsmæssigt i øjeblikket kun vokser med et par procent, er der meget hård priskonkurrence mellem selskaberne. Det betyder, at virksomhederne er tvunget til at fokusere på omkostninger og konsolidering. Det er samtidig hovedårsagen til den pressede indtjening i branchen.

De 20 største virksomheder har i dag en samlet markedsandel på ca. 60 procent. Ifølge fagtidsskriftet Adhesives Age vil andelen i 2004 stige til 80 procent på grund af konsolideringen i sektoren.

Problemer med limrester og primære aromatiske aminer i plastlaminaterne er noget, man i årevis har diskuteret internt i sektoren, men i de offentlige publikationer og fagblade er det en problemstilling, som har været tabu.
Det er på ingen måde givet, at der er problemer med alle emballager eller producenter. Siden resultaterne i de fremlagte dokumenter er udarbejdet, er der kommet nye lime på markedet, som hærder hurtigere, men de kræver også et nyere produktionsapparat, som igen kræver store forudgående investeringer.

Spørgsmålet er, om branchen på grund af den pressede indtjening, har været i stand til at foretage de nødvendige produktionsomlægninger og investeringer. Samtidig har branchen i det store hele i de seneste fem år fået lov til at kontrollere sig selv.

Hvis de danske fødevaremyndigheder vælger at stramme kontrollen og kravene til kontroltest kan det blive et problem for danske emballagevirksomheder. Dyrere lime, længere hærdningstider og nyt produktionsudstyr kan udløse ekstra omkostninger for virksomhederne. Det kan svække deres internationale konkurrenceevne.

Derfor er det nødvendigt, at fødevaremyndighederne i de øvrige europæiske lande følger sagen op med selvstændige initiativer.
Hverken de danske myndigheder eller detailhandlen herhjemme har mulighed for at kontrollere emballagen, der kommer fra udlandet. De bliver fortsat nødt til at læne sig op af de attester, som kommer fra de udenlandske virksomheder, og som sandsynligvis i mange tilfælde bare en værdiløs blankocheck.

Ballade om testresultater


Steins Laboratorium og Fødevaredirektoratet har efter afsløringen af kræftemballagerne skabt tvivl om anvendeligheden af de testresultater, som Børsens Nyhedsmagasin har fået foretaget på en række stikprøver af emballager.

Børsens Nyhedsmagasin har gennemgået kritikken sammen med flere eksperter. Konklusionen er, at størstedelen af kritikken bygger på formalia.

Steins Laboratorium har overraskende dementeret anvendeligheden af sine egne måleresultater, selv om laboratoriet ikke tager afstand fra de enkelte testresultater. Dementiet kom efter at Steins i forrige uge blev orienteret om, at den reelle kunde bag testene var Børsens Nyhedsmagasin. Vi brugte en mellemand som kontakt til Steins for at anonymisere det reelle kundeforhold.

Steins Laboratorium har efterfølgende taget en lang række forbehold, som bl.a. handler om, at nogle af resultaterne kun er regnet ud med to decimaler, ikke tre.

Fødevaredirektoratet påpeger en række procedurefejl i testforløbet, som gør, at direktoratet ikke vil bruge resultaterne som beslutningsgrundlag for at rydde hylder i supermarkederne - ligesom stikprøven i sagens natur ikke belyser problemets egentlige omfang.

Fødevaredirektoratets hovedanke er, at målingen ikke har taget afsæt i det rigtige regelsæt. Direktoratet mener, at man skal anvende EU’s kontroldirektiv om målemetoder til at kontrollere emballager for indholdet af aromatiske aminer. Børsens Nyhedsmagasins test er derimod foretaget med afsæt i de tyske fødevaremyndigheders såkaldte BgVv-regler - der er emballagebranchens egen standardtest og norm.
Det er i øvrigt de regler, som Fødevaredirektoratet selv henviser til i en vejledning fra juni 2001.

Målemetoderne i EU’s kontroldirektiv giver lavere resultater for indholdet af aromatiske aminer end den metode, som har været normen de seneste syv år i Europa.
Fødevaredirektoratets anden hovedanke går på, at testen er foretaget på brugt emballage, der har været pakket omkring fødevarer. Det må man ikke, fordi der i teorien er en fare for, at der kan sive naturlige aromatiske aminer fra fødevarerne ind i emballagen og dermed sløre testresultaterne.
Det stiller bromatolog Helle Buchardt fra Dansk Toksikologi Center sig skeptisk over for. "Jeg har aldrig hørt om, at der kan ske migration den modsatte vej - til bløde plastlaminater. Vi ved, at det kan ske i hårde plastemballager, men ikke i bløde plastlaminater"”

Der kan rent faktisk forekomme ufarlige aromatiske aminer i især animalske produkter og mejeriprodukter - men ikke i alle. Dansk Toksikologi Center har ud fra videnskabelige forskningsresultater vurderet forekomsten af naturlige aromatiske aminer i de fødevarer, som indgår i Børsens Nyhedsmagasins undersøgelse.

Helle Buchardt peger bl.a. på emballagerne med frosne majs fra Danefrost og frosne lammekotelletter importeret af Emborg Foods fra New Zealand.
"Vi har ikke kunnet finde oplysninger om, at majs og frisk frosset kød kunne afgive aromatiske aminer eller andre stoffer, der ville kunne forstyrre analyserne. Det er derfor sandsynligt at de påviste aromatiske aminer virkelig stammer fra emballagen i disse tilfælde," siger Helle Buchardt.

I sit foreløbige notat skriver Fødevaredirektoratet, at "det ikke kan udelukkes, at nogle af resultaterne er korrekte," men at det ikke er sandsynliggjort.

Copyright © 2001 Børsens Nyhedsmagasin