Kolesterol

Dato: 22. februar 2005

Kolesterol er et fedtstof, som bruges ved opbygning af kroppens celler og til at danne hormoner, galdesyrer og D-vitamin. Vi har derfor alle brug for kolesterol i blodet - dog kun i en lille mængde og vi skelner mellem godt og dårligt kolesterol (HDL og LDL)

Sundhedsguiden.dk - <a href=kolesterol | fedtstof, hormoner, galdesyrer, D-vitamin, HDL, LDL" src="/media/101/SG/images_newSG/kost_ernaering/kost_ernaering-kolesterol.jpg" width=150 height=150>
Gennem en sund kost og motion,
kan du påvirke dit kolesteroltal

Kolesterol er et fedtstof, som bruges ved opbygning af kroppens celler og til at danne hormoner, galdesyrer og D-vitamin. Vi har derfor alle brug for kolesterol i blodet - dog kun i en lille mængde og vi skelner mellem godt og dårligt kolesterol (HDL og LDL)
 

Godt og dårligt kolesterol HDL og LDL

Kolesterol føres rundt i kroppen med blodet, og der skelnes mellem skadelige LDL- og gavnlige HDL-partikler (Low eller High density lipoprotein).
 

Kolesterol dannes i lever og tarm

Det meste kolesterol dannes i kroppen, især i leveren og tarmen. Men også gennem kosten, fx fra kød, æg og mælk, får vi kolesterol. Jo federe kost vi spiser (med et stort indhold af mættede fedtsyrer), jo mere kolesterol producerer leveren, hvorfor nogle af de vigtigste faktorer i behandlingen af forhøjet kolesterol findes i kosten.
 

Motion, stress og kolesterol

Når mængden af kolesterol i blodet stiger, stiger aflejringen af kolesterol i blodkarrene også, dermed øges risikoen for at få en blodprop eller anden hjertesygdom . stress kan bevirke stigning i blodtryk og kolesterol, derfor er det vigtigt at være aktiv, da motion kan være afstressende og er godt for kredsløbet.
 

Kost og kolesterol

Kostens indhold af kolesterol er af mindre betydning (kun ca. 1/5 stammer fra kosten), med mindre man er arvelig belastet med risikoen for hjerte-karsygdomme. Generelt bør føden indeholde mest grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter.
 

Eksempler på fødevarer som gavner kolesteroltallet:

Boghvede, havre, kostfibre og bælgfrugter:
Fiberrige produkter forhindrer kolesterol og galdesyrer i at blive optaget i kroppen.

Frugter:
Frugts opløselige fibre der bidrager til reduktion af kolesterolindholdet i blodet

Løg og hvidløg:
Stoffet quercetin i løg bevirker at LDL-kolesterolet ikke iltes og angriber årerne. Hvidløg kan begrænse leverens kolesterolsyntese.

Rødvin:
Kan øge mængden af HDL-kolesterol ved indtagelse af 1-2 glas dagligt. Ved større doser øges mængden af det totale kolesterol og LDL.

Fede fisk som laks og sild:
Øger mængden af HDL og kan sænke mængden af triglycerider.
 

Eksempler på fødevarer med kolesteroløgende effekt:

Fedt:
Det mættede fedt fra smør og kød bør reduceres. Mættet fedt øger blodets kolesterol.

Sukkerholdige fødevarer:
Bevirker stigning i niveauet af triglycerider.

Kaffe:
Bevirker stigning af kolesterolniveau.

Slik, kager, desserter, chips, junkfood osv:
Indeholder transfedtsyrer, der gør blodpladerne mere klæbrige og øger LDL kolesterol.

Æg:
Kan have en kolesterol-øgende effekt, med mindre de indtages i moderate mængder (ca. 4 æg om ugen). 
 

Vitaminer og mineraler kan gavne kolesteroltallet

Forskellige forsøg har vist, at tilskud af vitaminer og mineraler kan have en positiv effekt på kolesteroltallet. Såsom; E-vitamin, C-vitamin, Selen, Krom, B6-vitamin, B3-niacin.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...