Spontan abort

Dato: 9. marts 2007
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

En spontan abort er afstødning af fosteret før udløbet af 22. graviditetsuge. De hyppigste årsager til spontan abort er kromosomdefekter. Forebyggelse af sponatan abort.

Definition og årsager

En spontan abort er afstødning af fosteret før udløbet af 22. graviditetsuge. Sker aborten efter, benævnes det en dødsfødsel (se Fosterdød ). Lang de fleste sker dog før 12. uge, og heraf er de fleste så tidlige, at de slet ikke erkendes af kvinden, men opleves som en forsinket og evt. kraftigere menstruation .

De hyppigste årsager til spontan abort er kromosomdefekter, dvs. fejl i fordelingen af arvemateriale i de tidlige fosterstadier (embryonet).

Andre årsager kan være, at fastsættelsen af det befrugtede æg i livmoderen af en eller anden grund er mangelfuld. Dette kan skyldes forhold i livmoderen, som f.eks. store Fibromer . Der kan også ske fejl i udviklingen af livmoderen. En infektion hos moderen kan også spredes til fosteret og medføre abort. Tobak og alkohol samt stofmisbrug øger risikoen for abort.


Symptomer på spontan abort

Symptomerne kan som nævnt oftest forveksles med en kraftig menstruation, hvis den sker tidligt. Sker den senere, vil den i reglen opleves som en kraftig blødning, ledsaget af smerter, der minder om veer, som sidder lige over skambenet.

Forholdsregler og diagnose

Hvis en kvinde, der er bekendt med at være gravid, oplever ovennævnte symptomer, skal hun søge læge. En af årsagerne til dette er, at symptomerne minder om de, der opleves ved graviditet udenfor livmoderen , der kan være en farlig tilstand for kvinden.

Hvis kvinden ikke har blødt så meget, at hun er påvirket af det, vil lægen starte udredningen af aborten. Lægen vil foretage flere undersøgelser:

Den første er i reglen en graviditetstest, hvor urinen undersøges for graviditetshormonet hCG . Der vil desuden blive foretaget en gynækologisk undersøgelse , suppleret med en ultralydsundersøgelse , udført gennem skeden.


Behandling af spontan abort

Behandlingen afhænger af flere ting. Dels om der er tale om et embryo, der stadig er levedygtigt. Symptomerne er nemlig ikke ensbetydende med, at embryonet er dødt. Der kan være tale om en truende abort, hvor embryonet er i live, og livmodermunden ikke har åbnet sig så meget, at aborten er gået igang. Hvis dette er tilfældet, skal kvinden tage stilling til, om hun vil gennemgå graviditeten. Hun var muligvis slet ikke klar over, at hun var gravid, og ønsker måske ikke barnet. Hvis hun vælger at gennemgå graviditeten, er der ikke nogen forholdsregler eller behandling, hun kan følge, for at mindske risikoen for at tabe barnet. Vælger hun ikke at beholde barnet, skal hun have foretaget en provokeret abort .

Står embryonet ikke til at redde, afhænger behandlingen af, hvor fremskreden aborten er. Er det en komplet abort, hvor hele embryonet er udstødt, behøver man ikke udføre noget indgreb eller starte en medicinsk abort.

Er der derimod tale om en inkomplet abort, dvs. hele det døde embryon eller dele af det resterer i livmoderen, er der to muligheder for behandling, medicinsk eller kirurgisk abort . Valget afhænger af, hvor stort embryonet er, og hvor meget væv der sidder tilbage.

Forløb og komplikationer

Den vigtigste komplikation, set med lægens øjne, er blødning, der kan være potentiel livsfarlig. Desuden er der risiko for, at kvinden kan få en infektion og deraf følgende Blodforgiftning (sepsis). Desuden kan der i sjældne tilfælde være komplikationer i form af nedsat evne til at gennemgå en graviditet efterfølgende, hvis der har været infektion, eller hvis der har været komplikationer til en kirurgisk abort.

Derudover er det ofte traumatisk for kvinden at gennemgå en abort, hvadenten den er spontan eller provokeret. Det skal her tilføjes, at spontane aborter er meget hyppige, men da der ofte er en lidt tabuagtig indstilling til dem, snakker kvinderne ikke så meget om det, og er derfor ikke klar over, hvor almindeligt det er.

Kvinder med en bestemt blodtype kaldet Rhesus-negativ skal have anti-rhesus D for at undgå Rhesusimmunisering , og efterfølgende komplikationer, hvis hun senere bærer et rhesus-positivt barn.


Forebyggelse af spontan abort

Der er ikke nogle egentlige forebyggende foranstaltninger man kan gøre, for at undgå abort. Dette skyldes, at de jo i reglen er forårsaget af fejldelinger i de helt Tidlige fosterstadier. Det bedste man kan gøre, er at leve sundt, uden tobak, alkohol og euforiserende stoffer, og på den måde bedre miljøet for embryonet.

Samleje øger ikke risikoen for abort, ligesom sport ikke gør det, så længe der ikke er tale om kampsport.