Gonorré

Dato: 14. oktober 2003, revideret 9. november 2007

Her finder du informationer om Gonorré. Symptomer og om at leve med Gonorré. Læs om forebyggelse af Gonorré. helbredelse kost - motion - sundhed


Definition og årsager

Gonoré er en meget smitsom, seksuelt overført sygdom, der skyldes bakterien Neisseria Gonorrhoeae (kaldet gonokokken). Bakterien kan i sjældne tilfælde overføres ved brug af samme vaskeklude/håndklæder. Kvinder er mere udsatte for at blive smittet ved samleje med en mandlig smittet partner end omvendt. Bakterien kan invadere slimhinden indenfor anus, urinrøret, livmoderhalsen, svælget og øjnene, hvor den vil forårsage en betændelsestilstand.

Sygdomsforekomsten var på sit laveste i slutningen af 90’erne, og antallet er øget lidt siden, omend det langtfra er ligså hyppigt som i starten af 80’erne hvor tallet lå omkring 10.000 nye tilfælde pr. år. De hyppigst smittede, er unge mellem 15 og 24 år.


Symptomer på gonoré

Symptomerne kan helt udeblive, og op til 70 % af smittede kvinder har ingen symptomer, hvorfor sygdommen diagnosticeres ved rutineundersøgelse.

Når der er symptomer, ses de i reglen indenfor 14 dage efter smitten.

Hos kvinder kan betændelse i livmoderhalsen føre til øget udflåd, og sygdommen kan udvikle sig til en regulær Underlivsbetændelse . Hos både mænd og kvinder kan slimhinden i urinrøret inficeres. Hos kvinder vil dette ofte blive tolket som en blærebetændelse, da symptomerne er sviende smerte ved vandladning. Hos mænd kan man ofte høre en beskrivelse af at ”tisse glasskår”, dvs. en svidende fornemmelse ved vandladning. Dertil kommer betegnelsen ”dryppert”, der dækker over det til tider ret voldsomme udflåd, der kan komme fra urinrørets udmunding. Spredning til bitestiklerne giver voldsomme smerter i en hævet pung.

Hos homoseksuelle mænd ses til tider betændelse i analslimhinden, hvor der føles svie og smerte, specielt ved afføring, og der kan være afgang af blodtilblandet pus.

Efter oralsex kan gonoré smitte til mundslimhinden og føre til halsbetændelse ledsaget af feber.

Forholdsregler og diagnose

Diagnosen stilles ved dyrkning af bakterier efter podning fra urinrør eller livmoderhals.


Behandling af gonoré

Behandlingen af gonoré er antibiotika, og såfremt der ikke er spredning af bakterier til blodet, er dette på tabletform. Bakterier i blodet kræver behandling med antibiotikadrop i en blodåre.

Forløb og komplikationer til gonoré

Komplikationer til gonoré kan for begge køns vedkommende være sterilitet efter spredning til hhv. Æggeledere og bitestikler. Hyppigst ses denne komplikation hos kvinder. 


Forebyggelse af gonoré

Forebyggelse af gonoré er ligesom ved andre kønssygdomme sikker sex med anvendelse af kondom.


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...