Helbredstjek

Dato: 13. juni 2006, revideret 30. juni 2010

Ved at leve sundt og regelmæssigt få kontrolleret, at man ikke har visse sygdomme, kan man opdage dem i tide, og derved øge sin livskvalitet. Afhængig af din alder, dit baggrundsmiljø og din sygdomshistorie, kan lægen foretage forskellige prøver. Ved undersøgelsen har du også mulighed for at spørge lægen om fx rygning, stress, alkoholvaner og vægtproblemer.

Tal med lægen om hvilke undersøgelser, der vil gavne dit helbredVed at leve sundt og regelmæssigt få kontrolleret, at man ikke har visse sygdomme, kan man opdage dem i tide, og derved øge sin livskvalitet. Afhængig af din alder, dit baggrundsmiljø og din sygdomshistorie, kan lægen foretage forskellige prøver. Ved undersøgelsen har du også mulighed for at spørge lægen om fx rygning, stress, alkoholvaner og vægtproblemer.
 

Kontrol hos lægen

Ved et helbredstjek undersøger lægen dig med hensyn til almindelige tilstande, som kan forekomme hos alle uanset baggrund, fx højt blodtryk. Visse sygdomme forekommer derimod oftere hos specielle befolkningsslag eller er forbundet med arbejde. Den genetiske blodsygdom thalasemi er eksempelvis meget almindelig hos folk fra Sydeuropa og Mellemøsten, men forekommer næsten ikke blandt nordeuropæiske folk.
 
Hvis du i dit arbejde regelmæssigt udsættes for skadelige kemikalier, tilrådes det at blive undersøgt oftere, så helbredet ikke påvirkes. Du bør regelmæssigt kontrolleres med hensyn til asbest-lunger og lungecancer, hvis du i en længere periode har arbejdet med asbest.
 
Visse sygdomme er bundet til enkelte familier, hvorfor man bør blive undersøgt oftere, hvis der er tale om en slægtning med sygdommen. Spørg lægen, hvor troværdige prøverne er. Den ideelle prøve påviser i princippet alle med en bestemt sygdom og viser aldrig, at man har sygdommen, hvis det ikke er tilfældet. Lægerne anvender et stort antal forskellige prøver for at kunne påvise forskellige sygdomme. Hjerte-kar-sygdomme og cancer er mere almindelige, jo ældre man er. Derfor er det vigtigt at blive undersøgt oftere, når du bliver ældre.
 
Nedenfor kan du se en kort beskrivelse af undersøgelsesformer, der er mest almindelige at få foretaget med jævne mellemrum.
 

Lægeundersøgelser

Alder og almentilstand er afgørende for, hvor ofte man behøver at få et helbredstjek
Spørg lægen til råds.
 

Øjenundersøgelse

Kontrol af synet, øjenmuskulaturen samt udelukkelse af sygdomsudvikling.
Højrisikopatienter: Diabetikere, patienter med højt blodtryk og personer med slægtninge, der har grøn stær.
 

Tandundersøgelse

Kontrol af tænder, tunge og mund og for i tide at opdage cancer i mundhulen.
Højrisikopatienter: Rygere og brugere af snus.
 

Livmoderhalsundersøgelse (celleprøve)

Kontrol hos kvinder for at opdage celler med afvigende udseende, som kan udvikle sig til cancer.
Højrisikopatienter: Kvinder med herpes i kønsorganerne eller kondylom.
 

Blodtryksundersøgelse

For at opdage et højt blodtryk, inden der opstår komplikationer.
Højrisikopatienter: Personer, hvis slægtninge har højt blodtryk, hjerte- eller nyresygdomme, patienter med slagtilfælde (stroke), diabetikere, overvægtige og kvinder, som tager p-piller.
 

Undersøgelse af kolesteroltallet

For at opdage personer med høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.
Højrisikopatienter: Personer med slægtninge, der har haft et tidligt tilfælde af hjerte-kar-sygdomme.
 

Mammografi (røntgenfotografering af brystet)

For tidligt at opdage brystkræft hos kvinder. Med mammografi kan en forandring opdages, inden den fremtræder ved en almindelig undersøgelse.
Højrisikopatienter: Kvinder med nære slægtninge, som har haft brystkræft.
 

Undersøgelse af ende- og tyktarm

For at opdage cancer i ende- og tyktarm. Der bruges tre undersøgelsesmetoder: a) Undersøgelse med en finger i endetarmen. b) Prøver som påviser blod i afføringen. c) Fiberoptikundersøgelse for at se indersiden af tarmen (såkaldt sigmoideoskopi og coloskopi).
Højrisikopatienter: Personer med en nær slægtning, som har haft cancer i endetarmen eller tyktarmen, polypper i tyktarmen eller personer med langvarig, blødende tyktarmskatar.
 

Komplet lægeundersøgelse

For at afgøre helbredstilstanden og for at få en god patient-lægerelation.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...