Forebyggelse af knogleskørhed

Dato: 23. maj 2006, revideret 23. marts 2009
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/knogleskoerhed/knogleskoerhed_forebyggelse.jpg

I Danmark regner man med, at ca. 300.000 danskere lider af knogleskørhed i højere eller mindre grad. Knogleskørhed er nedsat knogletæthed, hvilket gør knoglerne svagere, således at de lettere brækker. Knoglernes styrke opbygges indtil man er midt i tyverne. Herefter sker der et langsomt tab af knoglemasse, som når dette bliver særligt udtalt, resulterer i knogleskørhed.

I Danmark regner man med, at ca. 300.000 danskere lider af knogleskørhed i højere eller mindre grad. Knogleskørhed er nedsat knogletæthed, hvilket gør knoglerne svagere, således at de lettere brækker. Knoglernes styrke opbygges indtil man er midt i tyverne. Herefter sker der et langsomt tab af knoglemasse, som når dette bliver særligt udtalt, resulterer i knogleskørhed.
 

Et brækket håndled kan være første tegn på knogleskørhed

Det første tegn på knogleskørhed er ofte, at man brækker håndleddet i forbindelse med mindre falduheld. Senere kan der opstå sammenfald i ryghvirvlerne, og endelig opstår der let hoftebrud ved selv ganske små slag mod hoften som f.eks. ved fald i hjemmet. I mange tilfælde opstår de første knogleskørhedsbrud fra 60-års alderen. Det er vigtigt at forebygge disse brud, da de ofte får meget alvorlige følger for ældre mennesker, der i forvejen kan have et skrøbeligt helbred.

Læs også: TEST - Er du knogleskør
 

Kendte risikofaktorer for knogleskørhed:

  • For lidt kalk og D-vitamin gennem kosten.
  • For lidt motion. At motionere styrker knoglemassen.
  • Tidlig overgangsalder. Jo tidligere æggestokkene holder op med at producere østrogen, jo tidligere mister knoglerne proteinstruktur og kalk.
  • Rygning.
  • Stort alkoholforbrug.
  • Lav vægt.
  • Barnløshed.
  • Personer med mørk hud eller personer, der går meget tildækkede, har øget risiko, hvis de bor i lande med kort tid med kraftig solskin, som f.eks. i Danmark.
  • For kortvarige ophold udendørs - solens stråler danner D-vitamin i huden.
  • Langvarig behandling med binyrebarkhormon (kortison).
  • Stofskiftesygdomme (forhøjet stofskifte eller for høj produktion af binyrebarkhormon).
  • Knogleskørhed i familien.
 

Sådan kan du forebygge knogleskørhed

Nogle af de ovenstående risikofaktorer kan man ikke gøre noget ved, men særligt hvis man er i høj risiko, bør man gøre, hvad man kan for at forebygge knogleskørhed.
 

Det kan du selv gøre

Det er vigtigt, at man dyrker motion, da knoglerne styrkes ved at blive brugt. Motion styrker i det hele taget kroppen, således at risikoen for at falde nedsættes. Det er desuden en god ide at tage tilskud af kalk og D-vitamin, særligt hvis man ikke spiser mælkeprodukter. Man bør undgå at ryge og drikke alkohol i større mængder, idet både rygning og alkohol øger hastigheden af knoglenedbrydningen. Det er desuden vigtigt med en god og sund kost. Selvom sollys er vigtigt, for at man kan optage kalk i knoglerne, kan det generelt ikke anbefales, at man opholder sig i solen i længere tid uden beskyttelse.

 Her kan lægen hjælpe

Der findes desuden medicinsk behandling, der kan nedsætte knogletabet, hvis man allerede har fået knogleskørhed eller er i særlig risiko, f.eks. hvis man får langvarig behandling med binyrebarkhormon.
 

Knogleskørhed hos mænd

Flest kvinder rammes af knogleskørhed, men faktisk er hver fjerde, der rammes af sygdommen, en mand. 

Læs også: Knogleskørhed hos mænd 
 
Download kildematerialet fra Sundhedsstyrelsen her