Knogleskørhed.

Dato: 14. oktober 2003
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/knogleskoerhed/knogleskoerhed_knogleskorhed.jpg

Man taler om knogleskørhed (osteoporose) når der er forsvundet så meget af det væv knoglen er bygget op af, at der er risiko for at den brækker, selvom den kun har været udsat for en mindre belastning. Kvinderne taber 6-10 gange så meget knoglevæv årligt som mændene i overgangsalderen.

Knogleskørhed opdages ofte ved brudMan taler om knogleskørhed (osteoporose) når der er forsvundet så meget af det væv knoglen er bygget op af, at der er risiko for at den brækker, selvom den kun har været udsat for en mindre belastning. Kvinderne taber 6-10 gange så meget knoglevæv årligt som mændene i overgangsalderen.
 

Flere kvinder end mænd bliver ramt af knogleskørhed

Hos den 60-årige er der færre af de stabiliserende afstivere inde i knoglen, end hos den 30-årige og de er også tyndere. Knogler er levende. Fra vi fødes til vi dør sker der samtidig en opbygning og en nedbrydning of knoglevævet.

Op til 20-30 års alderen stiger kalkindholdet i skelettet. Derefter falder det gradvist resten af livet, så vi gennemsnitligt mister en halv til en hel % af kalken i knoglerne om året. Hvis vi bliver gamle nok, får vi altså alle knogleskørhed på et tidspunkt. Langt flere kvinder end mænd bliver ramt af knogleskørhed. Når kalkindholdet er størst i 20-30 års alderen, er det ca. 25 % større hos mænd end hos kvinder - mændene har altså mere at tære på.

Yderligere taber kvinderne 6-10 gange så meget knoglevæv årligt som mændene i overgangsalderen. Det skyldes at kroppen, når den producerer mindre østrogen, har sværere ved at optage den kalk, vi får gennem vores mad. Kvinderne har altså både mindre knoglevæv at tære på og større tab med årene. Nyere undersøgelser viser imidlertid, at flere mænd end tidligere rammes of sygdommen.
 

Der er størst risiko for at udvikle knogleskørhed hvis:


  • Der er anlæg hertil i familien
  • Man tidligt er kommet i overgangsalderen - evt. efter en underlivsoperation
  • Man er mager
  • Man ikke bevæger sig nok
  • Man ryger
  • Man tidligere har haft knoglebrud efter kun en mindre belastning

Knoglebrud

Det helt væsentlige problem, når man får knogleskørhed, er større risiko for knoglebrud. I 70-års alderen har det ført til at 4% of danske mænd og 40% af danske kvinder har haft mindst et brud. Oftest går det ud over en ryghvirvel. Derefter kommer håndled, lårbenshals og overarm. Får man brud på en ryghvirvel, medfører det nogle gange slemme muskelspændinger og smerter i området. Klinisk erfaring viser, at det er noget en kiropraktor ofte kan lindre på. Selve bruddet kan man ikke gøre noget ved.

Langt alvorligst er dog brud på lårbenshalsen. Det er således den enkeltsygdom, der fører til det største sengedageforbrug i hospitalsvæsnet og koster årligt samfundet ca. 1,2 milliarder kr. Knoglernes indhold af mineraler kan bestemmes blandt andet ved en BMC-scanning eller en ultralydsundersøgelse. Man kan også danne sig et vist skøn ud fra en normal røntgenundersøgelse, hvis svindet i knoglemassen er på mindst 30%.
 

Behandlingsmuligheder ved knogleskørhed

I praksis er dette af betydning, når man går til kiropraktor. Knogleskørhed er ikke i sig selv nogen hindring for, at man kan søge hjælp hos kiropraktor. Den måde man evt. vil blive behandlet på, er selvfølgelig helt afhængig af bl.a. knoglernes tilstand. Motion og i visse tilfælde ændret kost kan have en gunstig indflydelse. Det helt afgørende er imidlertid at forebygge.

Hormonbehandling af kvinder kan overvejes - specielt hvis man er i risikogruppen og især hvis knogleskørhed allerede har medført knoglebrud. Spørgsmålet om bivirkninger ved behandlingen er imidlertid ikke fuldt afklaret, og det er tankevækkende, at de sidste 10-15 års betydelige forbrug af østrogen-hormoner til behandling af kvinder, ikke har medført noget fald i antallet af brækkede knogler i risikogruppen. Faktisk ses knogleskørhed oftere i dag end tidligere.
 

Kalk og D-vitamin

Hos patienter, der allerede har haft knoglebrud, kan man halvere risikoen for nye brud ved behandling med en ny type medicin, der kaldes "biofosfonater". Langt de færreste, der lider af knogleskørhed, behandles medicinsk. Betydningen af en sund og alsidig kost må aldrig undervurderes. Specielt vigtigt er det at få nok kalk og vitamin D.

Hvis man ryger eller er for mager øges risikoen også for knogleskørhed, og noget tyder på at det også er tilfældet, hvis man får for meget animalsk protein (kød og fisk), kaffe eller alkohol. I de områder hvor befolkningen får for lidt kalk, ser man brud på lårbenshalsen 2-3 gange så tit som i resten af Danmark. Her anbefaler vi unge mellem 11 og 18 år 800 mg kalk pr. døgn, gravide og kvinder der ammer 12-1300 mg, mens resten af befolkningen sandsynligvis kan klare sig med 600 mg. For kvinder efter overgangsalderen hersker der nogen usikkerhed, men noget tyder på, at de skal op på 800-1000 mg eller mere pr. døgn.
 

Blandt de fødevarer der indeholder mest kalk er:

  • Mælk og ost
  • Grøntkål og broccoli
  • Muslinger og sardiner

Vitamin D har betydning for hvordan kroppen optager det kalk, vi spiser.
 

Undersøgelser af knoglevævet hos ældre kvinder, der har brækket lårbenshalsen har vist at mindst 30% har vitamin D mangel.