Kalkmaskinen

Dato: 18. juli 2008, revideret 16. januar 2009

Hvis man skal forebygge knogleskørhed (osteoporose)kræver en aktiv livsstil med sund kost, evt. med et bredt kosttilskud, men det vidste vi jo godt i forvejen. Behandling af knogleskørhed klarer sig dog ikke med kalk og D-vitamin alene. Hvis det var tilfældet, ville problemet være løst for længe siden.

Kalk og D-vitamin er ikke nok, mod knogleskørhed Hvis man skal forebygge knogleskørhed (osteoporose)kræver en aktiv livsstil med sund kost, evt. med et bredt kosttilskud, men det vidste vi jo godt i forvejen. Behandling af knogleskørhed klarer sig dog ikke med kalk og D-vitamin alene. Hvis det var tilfældet, ville problemet være løst for længe siden.
 

Knogleskørhed, når knoglerne mister mineraler

En tredjedel af alle kvinder og mindst en tiendedel af alle mænd vil i løbet af deres liv udvikle knogleskørhed. Det er altså en klientgruppe, som terapeuter ofte har siddende i deres behandlerstol.

Knoglevæv nedbrydes og opbygges gennem hele livet. I ungdommen er opbygningen sædvanligvis større end nedbrydningen. I 30 - 40 års alderen er det omvendt.

Læs også: Forebyg knogleskøhed med motion

Det er vigtigt at forstå, at knogler også består af en indre blød, organisk del kaldet matrix, hvor en række mineraler - ikke blot kalk - indlejres. I sunde knogler er matrix et tæt og finmasket netværk som giver dem smidighed og høj brudstyrke. Ved knogleskørhed sker der også en nedbrydning af matrix, der gør det mindre tæt og mere stormasket, hvorved smidighed og brudstyrke mindskes.

Knogleskørhed eller osteoporose er en proces, hvor knoglerne over et tidsrum har mistet flere mineraler, end de har fået tilført og derfor er blevet porøse og har mistet brudstyrke. 
 

Kalkmaskinen består af mange vitaminer og meneraler

Hvis vi et øjeblik ser de forskellige næringsstoffer som hhv. små, mellemstore og store "tandhjul", der indgår i den mekanisme eller "maskine", som bygger kalken ind i knoglerne, så giver det mening at små tandhjul, altså de næringsstoffer, vi kun har brug for i mindre mængde - eksempelvis mineralerne bor og zink - er lige så vigtige, som de store og mellemstore - f.eks. kalk og magnesium. Og det er en kendsgerning, at dette maskineri består af langt flere "tandhjul" end de to mest anvendte, nemlig kalk og D-vitamin.

Læs også: Forebyg knogleskørhed med rygestop

Nedenstående liste af næringsstoffer (tandhjul) er - ud over de allerede nævnte - ligeledes af betydning for knogleopbygningen. Fjerner vi blot et af disse tandhjul, eller hvis et af tandhjulene har den forkerte størrelse, vil kalkmaskinen ikke fungere, som den skal. Det kan være forklaringen på den ringe succes, som store solotilskud med kalk, men også kalk med D-vitamin, synes at have:
  • D-vitamin, et vitamin med hormonlignende virkning, er nødvendigt for at bygge kalk ind i knoglerne. De fleste danskere er sandsynligvis i underskud med D-vitamin en stor del af året.
  • C-vitamin er også en vigtig ingrediens fordi det er med til at øge knogletætheden.
  • B-vitaminerne B6, folinsyre og B12 som sænker niveauet af det skadelige stof homocystein, som er knyttet til øget risiko for knogleskørhed.
  • K-vitamin kan være i underskud ved dårlig tarmfunktion, som ikke er usædvanlig ved knogleskørhed. K-vitamin er nødvendigt i den proces, der binder kalken i knoglerne.
  • Zink er nødvendig for collagendannelsen, et vigtigt knogleprotein.
  • Bor nedsætter udskillelsen af kalk og magnesium og øger østrogenniveauet.
  • Silicium. Kroppens knogleopbyggende celler hedder osteoblaster, og de har brug for silicium til at indbygge kalken i knoglerne.

Knogleskørhed - forebyggelse og behandling

Knogleskørhed skal først og fremmest forebygges. Når først knoglerne er smuldret, kan det i nogle tilfælde være svært at rette op på. Det har vist sig, at de mineraler, der indbygges i knoglerne i en tidlig alder, er af største betydning som ballast efter overgangsalderen.

Læs også: knogleskørhed rammer også mænd
 

Kalk og D-vitamin ikke nok ved knogleskørhed

Et dagligt tilskud til kosten af relevante mineraler og vitaminer vil ofte være nødvendigt. Vi anbefales ofte at fylde os med mælk eller tage en kalktablet med D-vitamin. En kur, der umiddelbart virker logisk, men som rummer nogle faldgruber.
Hvis det skal siges nogenlunde kort og enkelt, så er tilskud af kalk ikke nok til at forebygge knogleskørhed eller til at bygge mere knoglevæv (calcium) ind i knoglerne: Erfaringer viser, at ikke engang kalk med D-vitamin er tilstrækkeligt.
 

Magnesium et must

Et overset og vigtigt mineral i denne sammenhæng er magnesium. Magnesium er af afgørende betydning for kroppens omsætning af kalk, og vi ved, at befolkningsgrupper med en høj indtagelse af magnesium også har en tilsvarende lav frekvens af hoftebrud. Et magnesiumtilskud skal som et minimum være det halve af kalkdosis, i praksis helst højere, f.eks. 2/3.
 

Mælk er ikke en garant mod knogleskørhed

Det bringer os tilbage til mælk, som ganske vist indeholder meget kalk, men dels ikke tåles af alle pga. mælkesukkeret, dels er fattigt på magnesium og derfor forværrer kalk-magnesiumforholdet i kroppen. Endelig er der mange, som blot ikke bryder sig om smagen af mælk. Statistikker viser tydeligt den begrænsede nytteværdi af mælk mod knogleskørhed: I de lande hvor befolkningen har en lav indtagelse af mælkeprodukter, er problemet med knogleskørhed lavt, og i de lande hvor mælkeindtagelsen er høj, er knogleskørheden tilsvarende høj.
 

Risikogrupperne for knogleskørhed

Et af problemerne med knogleskørhed er, at knogleskørhed ikke giver symptomer, før det næsten er for sent, og der eksempelvis sker et hoftebrud, eller ryghvirvlerne falder sammen.

For at skille de personer ud med den højeste risiko for at udvikle knogleskørhed, kan man kikke på:
  • De der har knogleskørhed i den nære familie
  • Kvinder med lyst hår
  • Kvinder der lider, eller har lidt af anoreksi
  • Kvinder med lidt muskelmasse (BMI <19)
  • Kvinder der tidligt er kommet i overgangsalderen (<45 år)
  • Rygere
  • Alkoholikere og coladrankere
  • Persoer med et stort dagligt kaffeforbrug (>5 daglige kopper)
  • Personer med dårlig tarmfunktion og derfor har nedsat næringsstofoptagelse
  • Personer der bevæger sig for lidt (<30 min daglig motion) og i særlig grad de, der har fået for lidt motion under deres opvækst
  • Tidlig fjernelse af æggestokke
  • Har leddegigt eller anden sygdom, hvor der regelmæssigt ordineres binyrebarkhormon.
Det fremgår af ovenstående risikofaktorer, at knogleskørhed i mange tilfælde kan henregnes under de såkaldte livsstilssygdomme, som derfor vil kunne undgås ved at ændre livsstil. I praksis konstateres knogleskørhed ofte først efter 50 års alderen, hvor kurven over personer med diagnosticeret knogleskørhed stiger markant.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...