JS er her:
 
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
Temaer
Symptomguiden
Test dig selv
Alle Nyheder
Find Behandler

Karpaltunnelsyndrom

Forfatter:speciallæge i håndkirurgi Peter Jørgsholm
Dato:04. december 2009

   
 Karpaltunnelsyndrom, symptomer, behandling. Karpaltunnelsyndrom er en almindelig tilstand, hvor der opstår smerte og nedsat følesans i huden på visse fingre, i håndfladen og på håndledet på grund af tryk på en nerve. Hvordan behandles karpaltunnel syndrom. . Find viden om behandling af Karpaltunnelsyndrom.
  Mest læste artikel
 
  
Karpaltunnelsyndrom er en lidelse, hvor én af håndens tre store nerver - medianusnerven - kommer i klemme i ved håndleddet. Karpaltunnelsyndrom viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre – oftest om natten. Sygdommen er almindelig, og mere end 3000 opereres om året i Danmark.
 

Definition og årsager til karpaltunnelsyndrom

Årsagen til karpaltunnelsyndrom er oftest ukendt, men symptomerne kan til tider opstå efter uvant arbejde så som malerarbejde, havearbejde og lignende.

Syndromet kan også ses under
  • Graviditet
  • Efter flere års udsættelse for vibrationer
  • Ved hånd og håndledsbrud
  • Ved leddegigt og andre sygdomme.
 

Nerve i klemme i karpaltunnelen

Tværsnit gennem håndleddet. Når vævet i karpaltunnelen hæver, bliver medianusnerven klemt mellem det stramme ledbånd og håndrodsknoglerne. Dette giver en prikkenden fornemmelse og følelsesløshed.
Tværsnit gennem håndleddet. Når vævet i karpaltunnelen
hæver, bliver medianusnerven klemt mellem det stramme
ledbånd og håndrodsknoglerne. Dette giver en prikkenden
fornemmelse og følelsesløshed.

Medianusnerven - som er den nerve, der kommer i klemme - passerer sammen med bøjesenerne håndleddet i en trang passage, som kaldes karpaltunnelen. ”Gulvet” i tunnelen består af håndrodsknoglerne, og ”loftet” består af et kraftigt ledbånd. Slimhinden omkring senerne kan af forskellige årsager hæve op og dermed trykke på nerven, som er den mest sårbare struktur.
 

Symptomer på karpaltunnelsyndrom

 Medianusnerven går ud til tommelfinger, pegefinger, langefinger og en del af ringefingeren. Her vil man opleve symptomerne på karpaltunnelsyndrom
Medianusnerven går ud til
tommelfinger, pegefinger,
langefinger og en del af
ringefingeren. Her vil man
opleve symptomerne.

De mest almindelige symptomer er:
  • Prikken og stikken i fingrene
  • Føleforstyrrelser ud i én eller flere af fingrene, dog sjældent i lillefingeren
  • Tryk og ubehag ved håndleddet
  • Smerter i fingrene og ved håndleddet samt evt. op i armen
Symptomerne kan vise sig enkeltvis eller i kombination i én eller begge hænder. Generne er som regel værst om natten. Efter længere tid kan de natlige symptomer aftage, og en vedvarende følelsesløshed i fingrene om dagen dominere. Til tider kan der opstå kraftesløshed i tommelfingeren.
 

Forholdsregler og diagnose ved karpaltunnelsyndrom

Hvis symptomerne er opstået i forbindelse med belastning, kan man i første omgang forsøge med aflastning. En håndledsskinne  kan lindre de natlige gener. I de tilfælde, hvor operation ikke er muligt eller ønsket, kan blokade med binyrebarkhormon afhjælpe symptomerne. I mange tilfælde er den bedste løsning dog en operation.

Diagnosen stilles ved en undersøgelse af hånden i kombination med den typiske sygehistorie. I tvivlstilfælde kan det blive aktuelt med en nerveledningsundersøgelse.

Read this article in English

Przeczytaj ten artykuł w języku polskim

 
 
 
Søg efter behandler indenfor karpaltunnelsyndrom tema på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Behandling af karpaltunnelsyndrom
Karpaltunnelsyndrom- symptomer, definition og årsag

Dagens nyhed

Gennembrud i diabetesforskning – kur lige på trapperne

 

 

Læs her 


Symptom tjekker
Prøv vores symptomguide og få et forslag til en diagnose.

Læs her 

Temaer


Astma
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp