JS er her:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Børnesår (Impetigo)

Forfatter:Læge, Signe Modvig
Dato:02. august 2006

   
 Hvad er Børnesår, symptomer på Blødning under bindehinden, behandling af Blødning under bindehinden, diagnose på Blødning under bindehinden, komplikationer til Blødning under bindehinden, forebyggelse på Blødning under bindehinden.
  Mest læste artikel
 
  


Definition og årsager


Børnesår opstår på grund af en bakterie-infektion i huden. Der er oftest tale om stafylokokker , men sygdommen kan også skyldes streptokokker .

Børnesår kan opstå på normal, rask hud, men kommer for det meste hvor der har været en lille rift eller et område med eksem. Specielt børn med børneeksem (atopisk dermatit) er udsatte.

Børnesår er en meget almindelig sygdom, og som det fremgår af navnet, ses den mest hos børn. Den opstår i varme eller fugtige omgivelser og smitter nemt - oftest i institutioner eller mellem søskende og legekammerater.

Symptomer på børnesår

  • Børnesår kan sidde på hele kroppen men ses som regel i ansigtet omkring næse, mund og ører samt på hænderne.

  • Huden i det ramte område bliver rød, og i kanten af området fremkommer små blærer.

  • Blærerne brister og bliver dækket af gullig-brune (rav-farvede) skorper.

  • Eventuelt væsker sårene.

  • Sårene kan sprede sig til andre dele af kroppen.

  • Barnet har det i øvrigt godt, der er ingen feber, men nærmeste lymfeknuder kan være hævede.

Forholdsregler ved børnesår


Ved mistanke om børnesår bør man opsøge en læge, da sygdommen kan behandles. Man kan selv lette forløbet ved at vaske sårene forsigtigt med varmt vand. Smittespredning forhindres ved grundig håndhygiejne (specielt i forbindelse med madvarer) og vask af tøj ved minimum 80 grader.

Børn bør ikke sendes i institution, da børnesår er meget smitsomt, og da små børn som regel ikke kan lade være med at pille og kradse i sårene. Når skorperne er faldet af, smitter sygdommen ikke længere, og barnet kan komme i institution igen. Større skolebørn kan eventuelt komme i skole med instruktioner om at vaske hænder ofte, ikke at kradse i sårene og ikke at dele håndklæder og lignende med andre børn.

Behandling af børnesår


I lette tilfælde kan benyttes en creme med klorhexidin 1% eller antibiotika. I sværere tilfælde gives antibiotika som tabletter.

 



 


Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Børnesår (Impetigo)
Hudpleje hos børn
Arp
Børnesår
Forkølelsessår
Knopper
Modermærker hos børn
Ringorm






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk