Dato: 4. august 2006, revideret 14. februar 2016
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Rosen (Erysipelas) er en betændelse i huden, som regel udløst af streptokok-bakterien. Rosen opstår ved, at streptokokker trænger ind i huden gennem små, overfladiske sår. Huden bliver rød, hævet og man får feber. Rosen ses oftest kun på den ene side af kroppen. Rosen skal behandles med det samme, da det kan give blodforgiftning. Læs om årsager, symptomer og behandling af Rosen.

Rosen (Erysipelas) er en betændelse i huden, som regel udløst af Streptokok-bakterien. Rosen opstår ved, at streptokokker trænger ind i huden gennem små, overfladiske sår. Huden bliver rød og hævet og man får feber. Rosen ses oftest kun på den ene side af kroppen. Rosen skal behandles med det samme, da det kan give Blodforgiftning. Læs om årsager, symptomer og behandling af Rosen

Definition og årsager

Rosen (Erysipelas) er en betændelse i huden, som regel udløst af streptokok-bakterien. Rosen opstår ved, at streptokokker trænger ind i huden gennem små, overfladiske sår. Hyppigt drejer det sig om kroniske skinnebenssår, svampeinfektion mellem tæerne eller eksem. Sårene kan dog også være for små til at se med det blotte øje. Fra indgangsstedet breder betændelsen sig hurtigt, da bakterien udskiller stoffer (toksiner), der gør huden mere sårbar overfor angreb. Rosen er en forholdsvis almindelig lidelse og kan nemt behandles med penicillin, men skal tages alvorligt da den ubehandlet kan medføre ubehagelige komplikationer.

Ældre borgere med dårligere blodafløb fra benene (åreknuder) og personer med diabetes er særligt udsatte for at udvikle rosen. Derfor er god fodhygiejne og pleje vigtig. Diabetikere kan pga. nedsat følesans i fx. fødderne (neuropati), en komplikation til ukontrollerede blodsukkerniveauer danne sår uden at lægge mærke til dem.

Læs også: Sådan behandler du sår på huden

 


Symptomer på Rosen

  • I forvejen findes evt. et sår, hvorfra betændelsen kan udvikle sig. F.eks. et skinnebenssår, eksem, en rift eller lignende.
     
  • Pludseligt bliver huden rød, varm, øm og hævet. Området er skarpt afgrænset fra den normale hud.
     
  • Det røde område breder sig hurtigt (indenfor timer).
     
  • Typiske steder for rosen er på underbenet (f.eks. fra et skinnebenssår) eller i den ene halvdel af ansigtet (f.eks. ud fra øregangseksem), sjældnere på en arm eller en hånd.
  • Oftest kun ensidige symptomer, fx det ene underben eller den ene kind
     
  • Samtidig med rødmen eller hurtigt derefter bliver man utilpas med feber, kulderystelser, hovedpine og evt. kvalme og opkastninger.
 

Forholdsregler og komplikationer ved Rosen

Hvis man har mistanke om rosen, bør man søge læge. Hvis ikke man behandler rosen, kan bakterierne sprede sig til blodbanen og give Blodforgiftning. En rosen, der behandles i tide, giver sjældent nogle mén. Den vigtigste sygdom at udelukke ved mistanke om rosen er nekrotiserende fasciitis, der er meget alvorlig og hurtigt kan medføre en kritisk tilstand. Her vil patienten have meget kraftige dybe smerter.

 

Behandling af Rosen

Rosen behandles først og fremmest med antibiotika. Da der oftest er tale om streptokokker, vil man give penicilin, der er særdeles virksomt overfor denne type bakterie. I nogle tilfælde, hvor infektionen skyldes staphylococcus aureus, vil dicloxacillin ofte blive anvendt. Symptomerne forsvinder allerede efter nogle dage. Herudover bør det angrebne sted (f.eks. benet) holdes højt og evt. omvikles med komprimerende støttebind. Hvis der er en synlig indgangsport – et sår, skal dette renses og have sårpleje.
 

Denne artikel blev oprindeligt publiceret på Sundhedsguiden.dk den 4/8-2006 forfattet af Læge Signe Modvig. Opdateret den 14/2-2016 af Læge Thomas Baastrup Piper. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk.