Dato: 4. august 2006, revideret 14. februar 2016
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Rosacea er en almindelig, kronisk hudsygdom. Huden blusser op og der kan opstå små hvide knupper. Sygdommen kan godt forvekslets med bumser. Rosacea kan også give portvinsnæse. Rosacea skal behandles af lægen og kan godt vende tilbage efter endt behandling. Læs mere om symptomer og behandling her

Rosacea er en almindelig, kronisk hudsygdom. Huden blusser op og der kan opstå små hvide knupper. Sygdommen kan godt forvekslets med bumser. Rosacea kan også give portvinsnæse. Rosacea skal behandles af lægen og kan godt vende tilbage efter endt behandling. Læs mere om symptomer og behandling her
 

Definition og årsager

Rosacea er en almindelig, kronisk hudsygdom. Sygdommen optræder oftest hos midaldrende, lidt hyppigere hos kvinder. Man kender ikke årsagen til rosacea. Rosacea debuterer oftest i 30-50 års alderen, og det anslås at 3-5% lider af rosacea. Der opstår en udvidelse af blodkarrene og en betændelsestilstand, som dog ikke har noget med bakterier at gøre. Disse to ting tilsammen giver symptomerne.

Læs også: Derfor får nogle voksne bumser
 

Symptomer på Rosacea

  • Flushing (anfald af blussende rødme) i forbindelse med sollys, varme, krydret mad, alkohol og stress.
  • Lokaliseret i ansigtet, som regel værst på næse, kinder og pande.
  • Huden kan føles brændende og være sart overfor påvirkning.
  • Generel rødme, røde eller hvidlige knopper og små udvidede blodkar (teleangiektasier) ses hele tiden.
  • Nogle har også gener fra øjnene, f.eks. øjenlågsbetændelse eller Bindehindebetændelse og sjældent hornhindebetændelse, der kan medføre synsnedsættelse.

Portvinsnæse - rhinophyma

Herudover får nogle rosacea-patienter rhinophyma. Dette kaldes på dansk "portvinsnæse", men har intet med et overdrevent alkoholforbrug at gøre. Det drejer sig om en blå-rød, svampet forstørrelse af næsen. Det er oftest mænd, der får denne komplikation.
 

Forholdsregler ved Rosacea

Rosacea kan være en psykisk belastende tilstand, og dette kan yderligere forværres af folks fordomme om, at rhinophyma skyldes et stort alkoholforbrug. Man kan selv gøre noget for at bedre symptomerne, f.eks. ved at undgå de udløsende/forværrende faktorer. Man bør desuden se en hudlæge, der vil vurdere, om behandling kan gavne.
 

Sygdomme der kan ligne Rosacea

Oral dermatitis, der er et eksem omkring munden kan ligne rosacea, og SLE  (Systemisk Lupus Erytematosis) som typisk kvinder med samme debutalder får, kan også ligne Rosacea.

 

Behandling af Rosacea

Man kan i lettere tilfælde benytte en antibiotika-creme. I sværere tilfælde gives generel antibiotika-behandling eller A vitamin-produkter. Steroidcremer som benyttes til så mange andre hudsygdomme må ikke benyttes ved rosacea, da steroid forværrer tilstanden. I stedet kan fx metronidazal benyttes, eller tetracyklin tabeletter. Rhinophyma kan behandles med CO2 laser-terapi.

Symptomerne svinder som regel ved behandling, men opstår ofte igen. Her kan endnu en kur så gives. Sygdommen fortsætter som regel igennem flere år og kan så evt. brænde ud.

 

Denne artikel blev oprindeligt publiceret på Sundhedsguiden.dk den 4/8-2006 forfattet af Læge Signe Modvig. Opdateret den 14/2-2016 af Læge Thomas Baastrup Piper. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk.