Børnesår (Impetigo)

Dato: 2. august 2006

Børnesår opstår på grund af en bakterie-infektion i huden. Der er oftest tale om stafylokokker , men sygdommen kan også skyldes streptokokker . Børnesår - impetigo er helt normalt og ses mest hos børn - deraf navnet. Børnesår er meget smitsomt og skal behandles af en læge.

Børnesår opstår på grund af en bakterie-infektion i huden. Der er oftest tale om Stafylokokker , men sygdommen kan også skyldes streptokokker . Børnesår - impetigo er helt normalt og ses mest hos børn - deraf navnet. Børnesår er meget smitsomt og skal behandles af en læge.

Definition og årsager

Børnesår kan opstå på normal, rask hud, men kommer for det meste hvor der har været en lille rift eller et område med eksem. Specielt børn med Børneeksem atopisk dermatit er udsatte.

Børnesår er en meget almindelig sygdom, og som det fremgår af navnet, ses den mest hos børn. Den opstår i varme eller fugtige omgivelser og smitter nemt - oftest i institutioner eller mellem søskende og legekammerater.
 

Symptomer på børnesår

  • Børnesår kan sidde på hele kroppen men ses som regel i ansigtet omkring næse, mund og ører samt på hænderne.
  • Huden i det ramte område bliver rød, og i kanten af området fremkommer små blærer.
  • Blærerne brister og bliver dækket af gullig-brune (rav-farvede) skorper.
  • Eventuelt væsker sårene.
  • Sårene kan sprede sig til andre dele af kroppen.
  • Barnet har det i øvrigt godt, der er ingen feber, men nærmeste lymfeknuder kan være hævede.
 

Forholdsregler ved børnesår

Ved mistanke om børnesår bør man opsøge en læge, da sygdommen kan behandles. Man kan selv lette forløbet ved at vaske sårene forsigtigt med varmt vand. Smittespredning forhindres ved grundig håndhygiejne (specielt i forbindelse med madvarer) og vask af tøj ved minimum 80 grader.

Børn bør ikke sendes i institution, da børnesår er meget smitsomt, og da små børn som regel ikke kan lade være med at pille og kradse i sårene. Når skorperne er faldet af, smitter sygdommen ikke længere, og barnet kan komme i institution igen. Større skolebørn kan eventuelt komme i skole med instruktioner om at vaske hænder ofte, ikke at kradse i sårene og ikke at dele håndklæder og lignende med andre børn.
 

Behandling af børnesår

I lette tilfælde kan benyttes en creme med klorhexidin 1% eller antibiotika. I sværere tilfælde gives antibiotika som tabletter.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...