Dato: 3. august 2006, revideret 7. februar 2016

Læs om hudkræft. Hvad er Pladeepitelcancer. Symptomer på Pladeepitelcancer, behandling af Pladeepitelcancer, komplikationer ved Pladeepitelcancer, diagnosen Pladeepitelcancer, forebyggelse af Pladeepitelcancer

 

Definition og årsager til Hudkræft typen - Pladeepitelcancer

Hudkræft består af pladeepitelcancer og Basalcellecancer (tilsammen non-melanom hudkræft) og malignt melanom (modermærkekræft) .

Der er ca. 500 tilfælde af pladeepitelcancer i Danmark om året. Sygdommen skyldes udsættelse for sollys, og ligesom ved Basalcellecancer er den samlede mængde af sollys gennem hele livet afgørende for risikoen. Sollyset forårsager en mutation i genet p53, der normalt fortæller hudcellerne, hvornår de skal gå til grunde. Når dette gen er ødelagt, vil cellerne derfor blive flere og flere. Sygdommen udvikles oftest hos ældre (over 65 år), men også yngre mennesker, der har været udsat for meget sollys og har en lys hudtype, har øget risiko.

Pladeepitelcancer udgør 10-20% af de non-melanome cancersygdomme i Danmark, og 50% er lokaliseret til hoved, hals og nakke – de soleksponerede områder. Risikoen for at udvikle pladeepitelcancer stiger med 10-15%, hvis man har multible forstadier (aktiniske keratoser). Personer i generel immundæmpende behandling med fx prenisolon har en øget risiko for udvikling af pladeepitelcancer, ligesom personer smittet med HIV har større risiko. Humant papillomavirus- HPV  og tobak har betydning for udvikling af pladeepitelcancer. Tobakken for mundhule og tungecancer.

 


Symptomer på pladeepitelcancer


For pladeepitelcancer gælder følgende: 

  • I starten ses en fast knude (tumor) i huden.
     
  • Oftest på lysudsatte områder som ansigt, ører og hænder.
     
  • Den vokser hurtigt. (størrelse fra få millimeter til flere centimeter)
     
  • Kan være et sår, der ikke vil hele.
     
  • Skarp afgrænsning og med en hård overflade.
     
  • Øm, når man trykker på den.

Hvis tumor sidder ved legemsåbninger (læber, øjenrand, kønsorganer eller lignende) skal man være ekstra påpasselig, da disse former vokser hurtigere og spreder sig tidligere.
 

Komplikationer ved Pladeepitelcancer

Pladeepitelkræft spreder sig (metastaserer) i 2-4% af tilfældende til de nærmeste lymfeknuder, men næsten aldrig til fjernere organer. Hvis canceren opdages tidligt, er prognosen rigtig god. Som ved Basalcellecancer er der øget risiko for nye tilfælde, når først man har haft pladeepitelcancer en gang. Dette skyldes, at resten af huden jo har fået den samme høje lysmængde som det allerede angrebne område. Det skal nævnes, at folk med nedsat immunsystem har en højere forekomst af pladeepitelcancer, og at det spreder sig hurtigere.

 


Forholdsregler ved Pladeepitelcancer

Man bør søge læge, hvis man opdager et sår, der ikke vil hele, eller en mistænkeligt udseende knude, der vokser hurtigt. Lægen stiller diagnosen på baggrund af hudforandringens karakteristiske udseende og ved hjælp af en vævsprøve (biopsi). For at undgå at pladeepitelcancer og andre former for hudkræft opstår, bør man tage følgende forholdsregler:

  • Undgå overdreven soldyrkelse, og ophold dig i skyggen mellem kl 11 og 15 om sommeren.
  • Hvis du alligevel opholder dig i solen midt på dagen, så dæk huden til med tøj (husk nakken) og dæk ansigtet og issen til med en hat.
  • Brug altid solcreme med høj faktor-beskyttelse, og husk at smøre et tykt lag på.
     
  • Skærm dine børn fra solskoldninger.

For mere information, se også solbeskyttelse .
 

Behandling af pladeepitelcancer


Tumor fjernes oftest ved en operation, men man kan også benytte røntgenstråler. Efter at have fjernet tumor kan det blive nødvendigt med en hudtransplantation. I modsætning til Basalcellecancer benyttes ikke afskrabning eller frysebehandling pga. risiko for resterende tumor-væv. Efter fjernelse kontrollerer man stedet i fem år for at opdage et eventuelt tilbagefald. De allerfleste tilfælde af pladeepitelcancer kan helbredes. I forhold til mundhule og tungecancer, der ofte er vanskeligere at behandle er rygestop en nødvendighed

   

Artiklen er oprindeligt forfattet af Læge Signe Modvig og udgivet på Sundhedsguiden.dk den 3/8 - 2006. Opdateret af Læge Thomas Baastrup Piper den 14/2 - 2016. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk.



 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...