Definition og årsager
Tryksår kaldes på latin for decubitus, men kaldes på dansk også siddesår eller liggesår. Et tryksår opstår, når huden igennem længere tid påvirkes af tryk eller ensartet forskydning fra side til side. De opstår især på steder, hvor knoglen ligger lige under huden.
Tryksår er en meget hyppig lidelse og ses således hos hver tiende af alle hospitalsindlagte. Det er typisk ældre mennesker, der får tryksår, idet de i højere grad er immobile og har tyndere og mere følsom hud. Risikofaktorer for udvikling af tryksår er bevidstløshed, immobilisering, dehydrering og underernæring.
Tryksår opstår hyppigst omkring halebenet, ydersiden af hoften, hoftekammene samt hælpartierne.
Ved længerevarende tryk mod et hudområde opstår der iltmangel i vævet. Under normale omstændigheder reagerer kroppen på dette ved at danne smerteimpulser fra området, og man vil instinktivt bevæge sig, så blodforsyningen til området reetableres. I særlige tilfælde er denne naturlige reaktion dog sat ud af kraft, f.eks. ved medicinsk påvirkning, bevidstløshed, diabetisk nervelidelse eller lammelse. Iltmanglen i vævet fører til vævsdød.
Symptomer på tryksår
Tryksår dannes langsomt og symptomerne opstår i følgende rækkefølge:
- Til at begynde med ses rødme af hud og smerter over et knoglefremspring.
- Huden gennembrydes, og der fremkommer et smertende sår.
- Tryksåret kan senere udvikle sig til at inkludere muskler, sener og knogler og kan blive inficeret med yderligere rødme, hævelse og smerter til følge.
Forholdsregler og diagnose
Personer, der har forhøjet risiko for at udvikle tryksår, skal undersøges jævnligt for rødme og ømhed omkring udsatte områder. En sengeliggende patient skal desuden vendes jævnligt, f.eks. hver anden time, for at fordele trykket bedst muligt. Huden skal holdes ren og tør.
Det er vigtigt at vurdere den almene helbredstilstand hos den udsatte person, f.eks. er en god ernæringstilstand afgørende for hudens modstandsdygtighed og sårheling.
Behandling af tryksår
Som nævnt er aflastning af tryksåret vigtig som forebyggelse mod dannelse af nye tryksår, men anvendes selvsagt også når såret er opstået. Der kan anvendes særlig vandmadrasser eller luftpudesenge, fjernelse af stramtsiddende bandager, etc.
Revidering af såret, dvs. vurdering af hvad der er dødt og levende væv, foretages med henblik på bortskæring af dødt væv. Herefter sørges der for, at såret har optimale betingelser for opheling (se evt. sårbehandling ), og i de fleste tilfælde heler såret langsomt men sikkert op fra bunden.
Ved særlig store tryksår, der ikke kan forventes at hele op af sig selv, kan plastikkirurgi være en løsning. En hudlap fra et andet område flyttes for at dække over såret, og hermed kan ophelingen fremskyndes.
Hvis tryksåret er inficeret, kan det blive nødvendigt at behandle med antibiotika.
Denne artikel er oprettet på Sundhedsguiden d. 06.09.06
|
