Skinnebenssår (Ulcus cruris)

Dato: 4. august 2006
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Hvad er Skinnebenssår (Ulcus cruris), symptomer på Skinnebenssår, behandling af Skinnebenssår, diagnosen Skinnebenssår, Forholdsregler ved Skinnebenssår. forebyggelse af Skinnebenssår


Definition og årsager


Skinnebenssår er en hyppig lidelse. Der findes flere typer af sår på fødder og skinneben, men når man snakker om skinnebenssår, mener man som regel dem, der opstår på grund af dårligt tilbageløb gennem underbenets vener.

Når blodet skal fra fødderne tilbage mod hjertet, løber det gennem venerne. For at blodet ikke skal løbe tilbage i fødderne på grund af tyngdekraften, er venerne udstyret med såkaldte klapper. Disse klapper kan være utætte af forskellige årsager. Hvis man har haft en blodprop i benet , vil klapperne efterfølgende være utætte. Graviditet, stillestående arbejde, overvægt og åreknuder (nogle slags) giver også utætte klapper.

De utætte klapper øger trykket i benene, da blodet nu påvirkes af tyngdekraften. Det øgede tryk gør det svært at transportere ilt og næringsstoffer i huden og vævet herunder. Derfor er området mere sårbart overfor slag og stød, og når sår først er opstået, har de sværere ved at hele.

Sår på fødder og ben kan også skyldes Diabetes eller åreforkalkning . Sårene ser her lidt anderledes ud (se under symptomer). Disse tilstande kan dog også medvirke til, at skinnebenssår er længere tid om at hele.

Skinnebenssår er en almindelig sygdom, specielt hos ældre. ½ -1% af befolkningen har skinnebenssår, dvs. omkring 50.000 mennesker. Sygdommen kan være meget belastende for den enkelte, og det er derfor vigtigt at opdage og behandle sårene.


Symptomer på skinnebenssår

  • Benene vil, allerede inden såret opstår, være hævede, mørke og med tør, kløende eksem og skæl.

  • Enten opstår såret efter et slag, eller også kommer det af sig selv.

  • Sårene kan være fra millimeter til mange centimeter lange og der kan være flere ad gangen og på begge ben.

  • Sårene sidder typisk omkring ankler og nederste halvdel af underbenet (kaldes gamache-området) og oftest på indersiden.

  • Sårene væsker, er røde og hvidlige i bunden og med rødme af huden omkring.

  • Sårene kan gøre ondt, men gør det ikke nødvendigvis.


I modsætning til skinnebenssårene, der skyldes utætte vener, vil sårene efter åreforkalkning som regel sidde længere nede på fødderne, være mindre og dybere og gøre mere ondt.

Sår, der skyldes Diabetes, vil sidde helt ude ved tæerne eller under trædepuderne, de vil ikke gøre ondt, og man opdager dem måske ikke engang.

Forholdsregler ved skinnebenssår


Allerede inden skinnebenssårene udvikler sig, kan man gøre noget selv for at komme problemet til livs. Hvis man har øget risiko for skinnebenssår (f.eks. en tidligere Blodprop i benet, åreforkalkning, eller stillesiddende tilværelse) skal man holde godt øje med området. Symptomer som hård, mørk hud og eksem kan være tegn på begyndende sår. Man bør søge læge ved disse tegn, eller hvis et sår er opstået.

Når skinnebenssår er opstået, er der stadig meget, man kan gøre selv. Man kan hjælpe blodet på vej, så trykket letter i benene. Dette forebygger skinnebenssår og hjælper allerede opståede sår til at hele. Dette gøres ved hjælp af muskel-vene-pumpen. Muskel-vene-pumpen er et ord for underbenets muskler, der presser venernes blod opad mod hjertet, hver gang de spændes. Man benytter muskel-vene-pumpen, hver gang man går. Derfor er hyppige gåture (selv de små) i løbet af en dag vigtige, hvorimod lang tids ståen stille er dårligt. Man kan også mindske trykket ved at holde benet oppe, f.eks. på en skammel.

Samme princip udnyttes ved støttestrømperne. De trykker på benet, så blodet presses opad, specielt når man samtidig bruger musklerne.


NB. Man skal have undersøgt sit kredsløb (sine pulse), før man benytter støttestrømper, da de ved dårligt kredsløb kan gøre tilstanden værre. 

Forbindinger er også en mulighed, hvis støttestrømper ikke kan benyttes.

Diagnose på skinnebenssår


Lægen kan undersøge venernes funktion med en ultralydsskanning og undersøge kredsløbet og eventuel åreforkalkning med puls-tjek og blodtryksmåling på ankler og tæer. Desuden ser man efter åreknuder og andre sygdomme som Blodmangel og diabetes.


Behandling af skinnebenssår


Såret renses med sæbebade nogle gange om ugen, og døde hudrester klippes af. I mellemtiden skal benet være forbundet, og såret skal evt. skiftes op til to gange dagligt. Senere, når såret begynder at hele, skal det skiftes sjældnere. Der findes mange typer af salve og forbindinger specielt til skinnebenssår.

Ved infektioner (pludseligt opstået rødme, varme, hævelse, smerter) benyttes antibiotika.

Operation kan i egnede tilfælde hjælpe. Åreknuder kan opereres, og ved åreforkalkning kan man lave en bypass-opration på benet. Her sættes en rask arterie (pulsåre) fast på den forkalkede arterie, så den "går udenom" det forkalkede sted.

Forløb og komplikationer til skinnebenssår


Skinnebenssår er ofte til stede gennem lang tid (uger til år) og behandlingen er langvarig og kræver tålmodighed. Ved ordentlig behandling bør et skinnebenssår dog hele op på omkring 1-3 måneder. Mange ting kan dog forlænge dette. Det gælder især Blodmangel, Diabetes, åreforkalkning, overvægt og rygning .