Helvedesild (Herpes zoster)

Forfatter:BA. med., Anders Kehlet Nørskov
Dato:15. august 2006


Definition og årsager


Helvedesild er en smertefuld hudlidelse, der skyldes infektion med virusset Varicella Zoster (Herpes varicellae). Varicella-Zoster virus smitter ved inhalation af viruspartikler fra en smittet patient og giver i første omgang  skoldkopper . Sygdommen er meget smitsom, og 90 har haft skoldkopper i barnealderen. Virusset etablerer sig herefter i følenervernes kerner og bliver inaktivt.

Mange år efter kan virus blusse op, og man får helvedesild. Typisk hos ældre over 60 år, og ofte ses helvedesild i forbindelse med anden sygdom eller andre former for fysisk eller psykisk stress, hvor immunforsvaret er svagt.

Virus vandrer fra nervekernen og langs nervegrenen, hvorfor udslættet får et karakteristisk båndformet udseende svarende til nervens udbredelse. Oftest ses helvedesild på brystet eller maven, og næsten altid ensidigt.

Symptomer på helvedesild


Der opstår stikkende og brændende smerter langs en eller flere nervebaner, svarende til et halvcirkelformet bælte på kroppen. Rødme ses i samme område. 2-3 dage efter kommer der væskefyldte blærer magen til skoldkopper i samme område. Efter 3-5 dage når udbruddet sit højdepunkt, blærerne brister og bliver til sår, som senere dækkes af sårskorper. 2-3 uger efter er alle skorper faldet af.

Forholdsregler og diagnose


Man kan ikke blive smittet med helvedesild fra én, der har helvedesild. Har man haft skoldkopper, er man immun og har allerede virus i "dvale" i sig. Er man aldrig blevet smittet, vil man udvikle skoldkopper ved smitte fra en person med helvedesild.

Ved stress eller alvorlig sygdom er der stor risiko for udbrud, da immunforsvaret er svækket. Helvedesild ses f.eks. ofte hos AIDS-patienter.

Diagnosen stilles ud fra det karakteristiske udslæt, og kan understøttes af podning fra blærer og blodprøver.

Behandling af helvedesild


Udbrud af helvedesild vil gå i sig selv med tiden. Det er vigtigt at holde huden omkring sårene rene, så der ikke går bakteriel infektion i dem efterfølgende.

Udbruddet kan være meget smertefuldt, og der findes forskellige lokalbedøvende og lindrende salver til påsmøring. Smertestillende medicin på tabletform er ligeledes virksomt.

Til patienter over 60 år og i slemme tilfælde behandles herpes zoster med antivirale midler, bl.a. famciclovir eller aciclovir.

Forløb og komplikationer


Langt de fleste udbrud forløber smertefuldt, men dog ukompliceret, og er overstået indenfor 3 uger. En procentdel udvikler såkaldt postherpetisk neuralgi, som er kroniske vedvarende smerter i området, selv efter udslættet er forsvundet. Disse smerter kan vare optil halve år og kan være meget invaliderende. Der findes medicin, der har en vis effekt på smerterne.

Ved helvedesild i ansigtet opleves ofte forbigående lammelse i regionen, og en frygtet komplikation er involvering af øjets hornhinde (se Hornhindebetændelse ), hvilket kan medføre varig skade på denne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Læs også:

Nyttig viden om huden
Acne vulgaris (Bumser)
Akne (Acne vulgaris, almindelig akne)
Almindelige vorter
Dermatitis herpetiformis
Diskoid lupus erytematosus (DLE)
Furunkler og karbunkler
Hård hud og ligtorne
Helvedesild (Herpes zoster)
Iktyose (Ichtyosis/Fiskeskælshud)
Keloid
Lichen planus (Lichen Ruber)
Pigmentforstyrrelser
Pityriasis rosea (Fransk rosen)
Rosacea
Rosen (Erysipelas)
Sårbehandling
Skinnebenssår (Ulcus cruris)
Talgcyster (Aterom)
Tryksår (Decubitus)
Vorter
Fodsvamp
Hudkræft
Nældefeber (Urticaria)
Psoriasis
Sklerodermi
SLE (Systemisk Lupus Erythematosus, LED)
 






Nyheder

Test dig selv

Symptomguiden

Temaer

TIlbud

Top 5

Sundhedsfagbogen

Information

Nyheder: Dagens Nyhed | Alle Nyheder Temaer: Alle temaer | Allergi | Barnet| Børn og inkontinens | Brystkræft | Cancer/kræft | Dermatologi - Laserbehandling | Diabetes/sukkersyge | Forkølelse og influenza | Gastric bypass | Gigt | Graviditet og fødsel | Hjerte-kar sygdomme | Knogleskørhed | Kom i form | Kost og ernæring | KOL & Rygestop | Kønssygdomme | Lus | Overvægt og vægttab | Psoriasis | Rygproblemer | Søvnproblemer | Test dig selv | Underlivssvamp Information: Om Sundhedsguiden | Annoncering | Kontakt

Foreign editions: Brain and Nerves | Mózg i nerwy

 
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site.
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold. Hjem. Kontakt
 
© Copyright 1999 - 2010 - www.sundhedsguiden.dk
 
Sundhedsguiden
2. September 2010    |    Bookmark Sundhedsguiden    |    Om sundhedsguiden    |    Annoncering
Søg på sundhedsguiden.dk:Find behandler:
Søg
Temaer / Alle temaer / Huden / Helvedesild (Herpes zoster)