HPV vaccine - Hvilken type er du

Kilde: Dagens Puls, www.dagenspuls.dk
Dato: 10. marts 2009
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Der er findes et hav af HPV-vira, der kan give livmoderhalskræft, men det er især HPV 16 og 18, man skal vogte sig for.

Der er findes et hav af HPV-vira, der kan give livmoderhalskræft, men det er især HPV 16 og 18, man skal vogte sig for.
 

Danmark højeste dødelighed af livmoderhalskræft

Danmark har den højeste forekomst og dødelighed af livmoderhalskræft i Vesteuropa. Hvert år får ca. 400 kvinder konstateret sygdommen, og ca. 147 dør af den.
 
Sygdommen kan ramme kvinder i alle aldre, men det er den tredje hyppigste kræftform blandt yngre kvinder mellem 15 og 44 år.
På europæisk plan koster sygdommen hvert år 15.000 kvinder livet. Det svarer til, at der dør en kvinde hver halve time som følge af livmoderhalskræft!
 

HPV virus

Sygdommen skyldes et virus, der kaldes HPV (Human Papilloma Virus). Der er ca. 42 forskellige HPV-typer, der kan føre til kræft, men de mest almindelige er de to typer, der kaldes henholdsvis HPV 16 og HPV 18. De tegner sig for 70-75 procent af samtlige kræfttilfælde.
HPV-infektion er i bund og grund meget almindelig, idet 75 procent af alle kvinder og mænd får infektionen på et eller andet tidspunkt i livet.
HPV er især hyppig hos unge, men i de allerfleste tilfælde forsvinder infektionen af sig selv. Hos nogle bliver den dog kronisk.
 

Smitte

 

HPV en seksuel forkølelse

Alle, der har et seksualliv, kan blive smittet med HPV, der både kan smitte via slimhinder og hud. Virusset er så almindeligt, at man populært kan kalde det en slags ”seksuel forkølelse”.
Hvis HPV ikke forsvinder af sig selv, så er det en genstridig fætter at komme af med, fordi der skal meget til at tage livet af den. Det er modstandsdygtigt over for syre og æter og tåler opvarmning op til 50 grader i en time. Ja, faktisk skal det varmes op til 100 grader i en time, for at man kan være sikker på, at det er inaktiveret.
 

HPV ofte uden symptomer

Det gør det heller ikke bedre, at en infektion med HPV-virus ofte er uden symptomer. Derfor kan mange have den uden at vide det. Og desværre yder kondomer kun en delvis beskyttelse.
 

HPV kan give celleforandringer

Nogle gange kan HPV give kønsvorter eller kondylomer, som de også kaldes. Det er en meget udbredt kønssygdom, og ca. 10 procent af alle danskere får synlige kønsvorter. Dertil kommer ca. 20 procent, der formentlig er smittet, uden at det kan ses eller mærkes!
Undersøgelser har vist, at risikoen for at få celleforandringer bliver fordoblet, hvis man har eller har haft kønsvorter.
 

Screening

 

Celleforandringer kan give livmoderhalskræft

Da der ikke kan opstå livmoderhalskræft, uden at man har haft svære celleforandringer, ja, så gælder det om at beskytte sig mod de mest udbredte HPV-typer, der er i stand til at forårsage celleforandringer i livmoderhalsen.
De kan i al ubemærkethed udvikle sig fra at være lette til svære, og det er de svære celleforandringer, der kan give livmoderhalskræft, hvis de ikke opdages i tide.
 

Tag ansvar

Herhjemme tilbydes alle kvinder, fra de er 23 til 59 år, hvert tredje år en gratis screening for livmoderhalskræft.
Desværre viser de tørre tal, at hver fjerde kvinde ikke møder op til screening.
 

Kombiner vaccination og screening

Overlæge Jette Junge fra patologisk afdeling på Hvidovre Hospital, der mener, det er vigtigt at kombinere vaccination og screening, så man kan opnå en maksimal effekt til bekæmpelse af livmoderhalskræft.
”Vaccinen beskytter 100 procent mod de mest gængse HPV-typer 16 og 18 under forudsætning af, at man ikke har fået nogen af dem, men der er jo også nogle lidt sjældnere typer, som ikke opfanges, fordi vaccinen ikke beskytter mod dem. Og derfor er det så vigtigt, at kvinderne bliver ved med at følge screeningsprogrammet,” siger hun.