Spændingshovedpine

Dato: 14. oktober 2003
http://sundhedsguiden.dk/media/101/images/IStock%20billeder/Migraene.jpg

Hovedpine findes i mange former, og der kan være mange forskellige årsager. Den almindeligste form er imidlertid hovedpine af spændingstypen. Indtil 1988 var man ikke enig om hvordan de forskellige former for hovedpine skulle defineres.

Hovedpine findes i mange former, og der kan være mange forskellige årsager. Den almindeligste form er imidlertid hovedpine af spændingstypen. Indtil 1988 var man ikke enig om hvordan de forskellige former for hovedpine skulle defineres.

Det var derfor et stort fremskridt, da den første hovedpine-klassification dengang opstillede en række krav, der skulle være opfyldt, før man kunne tale om en bestemt form for hovedpine. Det gav baggrund for, at forskellige forskere bedre kunne sammenligne deres resultat, og man har da også siden fået en meget større viden, både om hvordan hovedpinen kan opstå og om hvor store sociale og økonomiske konsekvenser, den fører med sig.

Den mest typiske spæningshovedpine føles presserende eller strammende i begge sider af hovedet. Smerten er mild til moderat og bliver som regel ikke værre ved fysisk aktivitet. Den er altså meget anderledes end migræne, hvor smerten oftest er slem og dunkende i den ene side af hovedet samt bliver kraftigt forværret ved fysisk aktivitet. Kvalme og overfølsomhed over for lys og lyde ses oftere ved migræne. Disse kendetegn for forskellige slags hovedpine er de typiske. Den enkelte patient kan sagtens have hovedpine af flere forskellige slags på en gang.

En stor dansk undersøgelse viser, at 74% af den voksne befolkning har haft spændingshovedpine i løbet af det sidste år, ca 10% mindst én gang om ugen og 3% mere end hver anden dag. Kvinder rammes lidt oftere, så hver gang 4 mænd har ondt, er tallet for kvinder 5.

Hos børn er de former for hovedpine man oftest ser, migræne eller spændingshovedpine eller en blanding af dem begge. Spændingshovedpine ses mest hos ældre børn. Nogle forskere mener 2-3 gange hyppigere end migræne og 2-3 gange så tit hos piger som hos drenge.

Smerterne kan optræde i alle grader. Gør det kun lidt ondt, kan smerterne være en god ved, der fortæller én, at man er stresset, får for lidt søvn eller har nogle dårlige arbejdsstillinger. For de, der er hårdest ramt kan det næsten være invaliderende og for dem kan spændingshovedpinen være et langt større problem end for de fleste med migræne. Det har også vist sig, at der er tre gange så mange, der må sygemeldes p.g.a spændingshovedpine end p.g.a. migræne.

Modsat tidligere ved man også idag, at spændingshovedpinen optræder oftere i nogle familier end andre. Har ens mor eller far haft den kronisk, er risikoen for at man selv får det også tre gange så stor, som hvis det ikke havde været tilfældet. Adskillige undersøgelser har vist, at hvis man lider af spændingshovedpine, har man også langt oftere ømhed både i muskler og de steder senerne tilhæfter i hoved- og nakke- og skulderområderne.

Denne ømhed bliver værre, jo oftere man har hovedpine og jo værre den er. Musklerne omkring kraniet bliver også hårdere. Smerter fra halshvirvelsøjlen kan også opleves som om de kom fra hovedet. Nakkens og kæbeleddenes funktion hører nøje sammen. Prøv f.eks. at bøje nakken helt bagover - så kan du mærke hvordan munden åbner sig. Kæbeleddenes bevægelighed og tyggemusklernes tilstand kan altså også være vigtige faktorer.

Det, kiropraktorerne og deres patienter har vidst gennem klinisk erfaring i mange år, er nu bevist i nyere undersøgelser: Både led og muskler i nakken og de omkringliggende områder er af afgørende betydning hos patienter med spændingshovedpine. Når det er muligt skal en behandling selvfølgelig være rettet mod årsagen til ens symptomer - ikke blot mod symptomerne.

Smertestillende håndkøbsmedicin, som f.eks. acetylsalicylsyre eller paracetemol, kan lindre et hovedpineanfald, men ændrer ikke årsagen til smerterne. Og man må aldrig tage dem dagligt, da de så kan forværre hovedpinen. Der er utvivlsomt mange, der lider af hovedpine hver dag, der kunne hjælpe sig selv blot ved at holde op med at tage disse former for medicin!

Nyere forskning viser, at andre former for medicinsk behandling (mod depressive tilstande) måske inden for en overskuelig årrække kan føre til en mere effektiv medicinsk behandling af spændingshovedpine.

Inden man evt. når dertil, bør man selvfølgelig forsøge at behandle årsagen til selve problemet. Patienten skal selv lære, hvad man kan gøre for at bruge led og muskler rigtigt. Musklerne må ikke være for korte, stramme eller svage, og leddenes bevægelighed skal være så korrekte som muligt. Disse ting er netop afgørende i kiropraktisk behandling, og både klinisk erfaring og en ny undersøgelse af de danske kiropraktorer Niels Nilsson, Henrik Wulff Christensen og Jan Hartvigsen viser, at kiropraktisk behandling kan være meget effektiv mod hovedpine der skyldes problemer i nakkeområdet.

 

Denne artikel er opdateret 16.02.06