Migræne

Dato: 21. november 2006, revideret 5. oktober 2015
http://sundhedsguiden.dk/media/101/images/Billeder/IllustrationerSygdomsleksikon/Kopi%20af%20Migraene_txt.jpg

Migræne er en form for hovedpine. Den er ofte kraftig, dunkende og lokaliseret i den ene side af hovedet. Hvad er symptomerne ved migræne. Hvorfor opstår migræne. Hvordan behandles migræne. Hvad er aura. Læs om fødevarer, der kan udløse migræne.

Definition

Migræne er en form for hovedpine. I modsætning til almindelig spændingshovedpine er migræne karakteriseret ved: 
  • Et anfald varer mellem 4 og 72 timer.
  • Hovedpinen er kraftig, ensidig, pulserende (dunkende) eller bliver værre ved fysisk aktivitet. Den afficerede side kan variere fra anfald til anfald. 
  • Der er overfølsomhed for lys og lyd og kvalme eller opkastninger.
  • Nogle har karakteristiske symptomer/tegn optil migræne anfaldet kaldet aura. Varierer fra person til person. Aura kan også forekomme under anfaldet og sjældnere efter anfaldet.
  • Personer med migræne kan også lide af spændingshovedpiner.
Migræne er en almindelig sygdom. 25% af kvinder og knap 10% af mænd vil opleve migræneanfald i løbet af livet. Migræne starter som regel i puberteten og anfaldene bliver hyppigere indtil 40-50 års alderen, hvorefter anfaldene igen aftager.
Migræne opdeles i to typer: Almindelig migræne og migræne med aura. Aura er betegnelsen for en række symptomer, der opstår op til en time inden migrænen og i sig selv også varer under en time, som regel 10-30 minutter. Når disse symptomer er væk, og hovedpinen begynder, er de to migræneformer ens.
 

Årsager til migræne

Man kender ikke den præcise årsag til migræne, men for migræne med aura har man fundet en sammentrækning af hjernens kar under aura-fasen og en udvidelse af karrene under hovedpine-fasen. Dette udnyttes i behandling af migræne. Hos langt størstedelen (ca. 80%) er migræne arveligt, og desuden findes en lang række faktorer, der kan udløse de enkelte anfald: 
  • Forstyrrelser i søvnmønstret.
     
  • Fødevarer (ost, chokolade, kaffe, rødvin).
     
  • Stress.
     
  • Menstruation og andre hormonelle forstyrrelser.
     
  • Sult
     
  • Stærke sanseindtryk
Det er dog forskelligt fra person til person, hvad der udløser et migræne anfald. 

Symptomer på migræne

Før et anfald (med eller uden aura) kan man have symptomer, der signalerer, at et anfald er på vej. Dette kan f.eks. være sult, trang til at gabe, træthed, rastløshed eller gråd. Herudover ses følgende symptomer ved aura og ved hovedpine: 
Aura-symptomer
Fælles for disse symptomer er, at de bevæger sig over dele af kroppen. De har også givet sygdommen navnet migræne (at migrere = at flytte sig). Aura kan som tidligere nævnt opstå inden, under eller efter anfaldet. Aura udvikles normalt inden for 5-20 minutter, og varer maksimalt en time. Normalt kommer auraen lige inden anfaldet, men kan vise sig op til en time inden med et interval til selve anfaldet
  • Synsforstyrrelser. Dette er langt det hyppigste aura-symptom, og det viser sig som et lille flimrende område i midten af synsfeltet, der langsomt breder sig ud til den ene side som en halvcirkel. Inden i halvcirklen er der et blindt område. Når cirklen når ud til kanten af synsfeltet, vender synet tilbage. Symptomet kan være skræmmende, hvis man ikke ved, hvad det drejer sig om, men det er ganske ufarligt. Det kaldes også for et flimmerskotom.
     
  • Føleforstyrrelser. Disse starter som regel i ansigtet eller i en hånd eller finger. Herefter breder de sig henover ansigt eller arm og forsvinder som synsforstyrrelserne efter ca. tyve minutter. Områderne bliver følelsesløse.
     
  • Andre forstyrrelser. Dette kan være lammelse af en arm eller et ben eller talebesvær. Hos ældre mennesker kan disse symptomer også være tegn på slagtilfælde .

Hovedpine-symptomer (både ved migræne med og uden aura)

  • Kraftig hovedpine, som regel i den ene side af hovedet, men kan dog sprede sig til den anden også.
     
  • Hovedpinen er som regel dunkende.
     
  • Forværring ved bevægelse og fysisk aktivitet.
     
  • Overfølsomhed for lys og lyd (at ligge stille i et mørkt rum er som regel mest behageligt).
     
  • Kvalme, opkastninger eller diaré.
Ved migræne med aura er anfaldene sjældnere, ofte kun et par anfald om året. Almindelig migræne er hyppigere, op til flere anfald om måneden er ikke ualmindeligt. Her er hovedpinen også ofte kraftigere end ved migræne uden aura. 
 

Typisk forløb

  • Forvarsel: 20-60% mærker forvarsler på et migræneanfald timer til dage før anfaldet. De kan optræde forskelligt, men kan ofte være psykiske eller neurologiske varsler.
  • Aura evt.
  • Hovedpine
  • Restitueringsfase: Træthed, tomhed, irritabilitet, sløvhed, nedsat koncentrationsevne, humørsvingninger.

Forholdsregler og diagnose

Hvis hovedpine ikke kan afhjælpes med almindelige hovedpinepiller, kan der være tale om migræne. Man bør kontakte lægen, der på de typiske symptomer som regel kan stille diagnosen. Har man migræneanfald, kan man prøve at finde de udløsende årsager og undgå disse. En hovedpine-dagbog, hvor man skriver om sine anfald, og hvad man foretog sig og spiste i tiden op til anfaldene, kan afsløre eventuelle sammenhænge. P-piller kan også udløse migræne-anfald. Det er vigtigt at huske, at migræne er en ufarlig sygdom, selvom det kan være voldsomt generende. 

Behandling af migræne

Behandlingen af migræne består af to ting, anfaldsbehandling og forebyggelse af nye anfald. 

Anfaldsbehandling
For migræne uden aura kan anfald til tider behandles med almindelige smertestillende medicin, så som panodil og acetylsalicylsyre, og kvalmestillende medicin. Ellers er den mest almindelige behandling kar-sammentrækkende midler. Der findes flere forskellige typer, og måske skal man prøve nogle forskellige for at få den bedste effekt. Man skal dog være forsigtig og kun tage pillerne efter lægens anvisning, da de i sig selv kan give en meget kraftig hovedpine, f.eks. hvis de tages for hyppigt. Midlerne kan også fås som næsespray, stikpiller, etc. Hvilket kan være praktisk, når man har kvalme og opkastninger.

Forebyggelse af anfald
Hvis man har mere end to anfald per måned, og hvis anfaldene er så kraftige, at de er stærkt generende eller invaliderende, kan man give forebyggende behandling. Dette kan f.eks. være beta-blokkere. En forebyggende behandling bør følges nøje af ens praktiserende læge.

Migræne har et svingende og meget individuelt forløb men klinger oftest af med alderen.

 

Denne artikel er oprindeligt udgivet på Sundhedsguiden.dk den 21/11 - 2006 forfattet af Læge Signe Modvig. Opdateret den 5/10 - 2015 af ovennævnte fagskribent. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk.

For yderligere information, læs artiklerne:

Fødevarer og migræne

Hormoner og migræne

Eller besøg Migrænikerforbundets hjemmeside www.migraeniker.dk

Read this article in English

Przeczytaj ten artykul w jezyku polskim