Hormoner og migræne

Dato: 14. oktober 2003
Kilde: www.migraeniker.dk

Ca. 13% af alle kvinder lider af migræne, mens kun ca. 6% af mændene har samme lidelse.Forskellen skyldes formentlig udelukkende, at mange kvinder får migræne omkring menstruationen. En svensk undersøgelse fra 1970 med 1.676 deltagende kvinder, som fik p-piller, og som ikke tidligere havde haft migræne, viste, at ca. 10% af disse kvinder klagede over migræne, fortrinsvis i den pillefrie uge.

Ca. 13% af alle kvinder lider af migræne, mens kun ca. 6% af mændene har samme lidelse.Forskellen skyldes formentlig udelukkende, at mange kvinder får migræne omkring menstruationen. En svensk undersøgelse fra 1970 med 1.676 deltagende kvinder, som fik p-piller, og som ikke tidligere havde haft migræne, viste, at ca. 10% af disse kvinder klagede over migræne, fortrinsvis i den pillefrie uge.
Der findes dog også kvinder, som får mindre migræne af p-piller. Samme type konklusioner er draget igen og igen i den lægelige litteratur vedrørende østrogenholdige p-piller.

Lige før menstruationen indeholder blodet mere af det kvindelige hormon østrogen end i den øvrige cyklus. Ved menstruationens begyndelse falder østrogenindholdet i blodet. Det har derfor været oplagt at antage, at der var en sammenhæng mellem østrogenindholdet i blodet og migrænen. En række forskere har f. eks. påpeget, at det kunne være faldet i mængden af østrogen i blodet, lige ved menstruationens begyndelse, som udløste migrænen.

Undersøgelser af kvindelige migrænikere har da også vist, at migrænikere med aura til stadighed havde højere indhold af hormonet østradiol (et hormon i østrogengruppen), mens migrænikere uden aura havde østradiol-indhold, der svarede til ikke-migrænikeres. En ny undersøgelse, som er publiceret i Headache, juni 1996, viser, at det kun er kvinder, der til stadighed har et relativt højt indhold af østrogen i blodet, som får migræne, mens kvinder med normalt østrogenindhold ikke får migræne ved menstruationen.

Samtidig med at østrogen-indholdet i blodet øges op til menstruationen, ændres også mængden af stoffet monoaminoxidase (1) i blodpladerne (2). Kvindelige migrænikere har et mindre indhold af monoaminoxidase i blod-pladerne end andre kvinder lige ved menstruationens begyndelse og er derfor mere disponerede for migræne end andre, har en gruppe italienske forskere skrevet i det videnskabelige tidsskrift Cephalagia i 1996. En undersøgelse så nærmere på, hvordan musklerne i kæben reagerede, når østrogenindholdet i blodet var højt.

Det viste sig, at kæbemusklerne reagerede stærkere den første dag i cyklus end midt i cyklus - eller med andre ord, kvinder bider tænderne mere sammen den første dag, de har menstruation. Samtidig fandt forskerne, at den tid, der går, fra en muskel har arbejdet, til den kan arbejde igen, ændrede sig i takt med forholdet mellem østradiol og progesteron (et andet hormon, hvis mængde i blodet ændres i løbet af menstruationscyklus).

Forskerne foreslår, at det pludselige fald i østrogen-indhold i blodet lige ved menstruationens begyndelse medfører, at de nerver, der leder til synapserne (3), har nedsat aktivitet, når østrogenindholdet er højt. Når der ikke kommer så meget signal til en synapse, kompense-rer den nerve, som modtager signalerne, ved at forstærke de signaler, den får.

Når de nerver, som leder hen til synapserne, igen sender signaler med normal styrke, når kvinden menstruerer, og østrogenindholdet er faldet, reagerer de fraledende nerver for stærkt i en periode, indtil de igen har tilpasset sig den nye signalstyrke. De nerver, som reagerer på denne måde, kan både være dem, der fører til blodkarrene og dem, der fører til kæbemusklerne. Så vi har øget risiko for migræne på grund af, at nerverne, der leder til blodkarrene, reagerer for stærkt, og vi bider tænderne sammen, uden at vi aner det, med mulighed for følgende spændingshovedpine.

I vore dage er bevidstheden om vigtigheden af at undgå at afkalke stor. Mange kvinder vælger at tage østrogener efter menopausen for at undgå en senere afkalkning. Et forsøg viste, at alle 16 kvinder, som tidligere havde haft menstruationsmigræne, og som efter overgangsalderen valgte at få ekstra østrogener med en ekstratilførsel i form af en månedlig indsprøjtning med østradiol, fik migræne ca. 18 dage efter indsprøjtningen, dvs. når hormonindholdet i blodet faldt. Kvinder uden tidligere migræneanfald fik ikke migræne af samme behandling.

Selvom det tidligere har været god latin at antage, at man slipper for menstruationsmigrænen efter overgangsalderen, er det derfor i vore dage kun delvist sandt, fordi mange vælger at få hormon-tilskud. Der er mange rapporter om, at migræneanfaldene forsvinder under graviditet, men der er også beretninger om det modsatte. En undersøgelse viser, at der især kommer migræne i de sidste måneder af graviditeten. Der er rapporter om, at østrogenplastre i perioden omkring menstruationen kan lette migræneanfaldene, idet faldet i blodets indhold af østrogen mindskes af den ekstra tilførsel af hormoner.

Man kan jo også overveje, om man ønsker hormontilførsel efter overgangsalderen, selvom det måske lyder som et valg mellem pest eller kolera (afkalkning senere eller migræne nu). Man bør derfor altid få en god snak med lægen om brug af østrogener, eventuelt med henblik på at finde en alternativ behandling.

Der er dog en restgruppe, som formentlig ikke umiddelbart kan finde alternativer til østrogen-behandlingen, nemlig de kvinder, som har fået fjernet livmoder og/eller æggestokke, og som har behov for hormontilførslen for at kunne fortsætte livet som tidligere.

60% af alle kvindelige migrænikere mener, at deres migræne har en sammenhæng med menstruationen, og ca. 15% af alle kvindelige migrænikere har udelukkende migræne i forbindelse med menstruationen. Menstruationsmigræne er lige så ubehagelig som enhver anden migræne og kan derfor ikke afvises som "kvinde-pjat".

Den eneste fordel ved menstruationsmigrænen er, at den er relativt forudsigelig. Det er urimeligt, at kvinder, der har menstruationsmigræne, skal acceptere, at det bare er noget, man skal affinde sig med, hvis der kan findes en præventiv behandling.

Det er urimeligt, at man skal acceptere migræne som bivirkning, hvis man ikke ønsker at få børn eller ikke ønsker at afkalke i alderdommen.

Det er derfor vigtigt at søge læge og få en grundig snak om problemet, hvis man har den mindste mistanke om, at migrænen har taget til, efter at man har begyndt at tage et hormonpræparat.
  • Monoaminoxidase er et enzym, som nedbryder en række stoffer, som kaldes monoaminer. Visse monoaminer kan fremkalde migræne ved at forstyrre nervernes signaler, så kar i hjernen trækker sig sammen.
  • Blodpladerne transporterer stoffer rundt i kroppen, så de kommer derhen, hvor der er brug for dem.
  • En synapse er sammenføjningen, hvor en nerve sender besked til den næste nerve i rækken. Beskeden fra nerve til nerve sendes som kemiske stoffer, der frigives fra den nerve, der sender, og som derefter optages af den modtagende nerve.
 
Denne artikel er opdateret på Sundhedsguiden d. 17.04.07
 

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...