Forhøjet aktivitet i biskjoldbruskkirtlerne (Hyperparatyreose)

Dato: 20. September 2006

Læs om forhøjet aktivitet i biskjoldbruskkirtlerne. Hvad sker der ved hyperparatyreose. Hvordan behandles stofskiftesygdomme. Læs om forstyrrelser i biskjoldbruskkirtlerne

Definition og årsager

Forhøjet aktivitet i Biskjoldbruskkirtlerne  skyldes overproduktion af hormon fra kirtlerne. Dette hormon kaldes paratyreoidea hormon, forkortet PTH.

PTH regulerer sammen med D-vitamin blodets indhold af calcium. Det påvirker knoglerne til at frigive calcium til blodet, samt nyrerne til at tilbageholde calcium fra urinen. Overproduktion af PTH resulterer således i høje niveauer af calcium i blodet, hvilket har en række skadelige effekter på kroppen.
Calcium har nemlig mange vigtige funktioner i kroppen. Det er nødvendigt for opbygning af knogler og tænder, det indgår i de processer, der får blodet til at størkne, og er essentielt for at muskler og nerver kan fungere korrekt. En forskydelse i calciumniveauet i blodet forstyrrer disse mekanismer på en uhensigtsmæssig måde.
Forhøjet aktivitet i Biskjoldbruskkirtlerne skyldes ofte en PTH producerende godartet knude i en af de fire biskjoldbruskkirtler. Yderst sjældent er der altså tale om en kræftknude. Biskjoldbruskkirtlerne kan også blive forstørrede og overproducere PTH for at kompensere ved kroniske tilstande, der forårsager lavt calciumniveau i blodet, f.eks. ved kronisk nyresvigt .
Forhøjet aktivitet i Biskjoldbruskkirtlerne er en sjælden tilstand, der hyppigst ses hos personer over 50 år. Omkring to tredjedele af de ramte er kvinder.


Symptomer på forhøjet aktivitet i biskjoldbruskkirtlerne

Symptomerne fremkommer først når kalciumniveauet i blodet er kraftigt forhøjet, og kan inkludere:
  • Symptomer fra nerver og muskler. Træthed, depression, hukommelsesbesvær, mm. Der er ofte nedsat muskelkraft og hurtig udtrætning af benenes og armenes muskler.
  • Øget tørst og vandladningstrang. I svære tilfælde kan der opstå voldsom dehydrering med bevidsthedssløring og tab af koordinationsevne.
  • Der er kraftigt forøget tendens til nyresten . Dette skyldes den øgede strøm af kalcium gennem nyrerne, der forårsager dannelse af calciumaflejringer og sten.
  • Afkalkning af knoglerne resulterer i øget tendens til knoglefrakturer (knoglerne brækker) f.eks. i forbindelse med fald, slag og stød.
  • Symptomer fra hjertet og blodkarrene. Der ses hyppigt forhøjet blodtryk, og risikoen for hjertekrampe og blodprop i hjertet  er markant forhøjet.

Forholdsregler og diagnose

Hvis lægen mistænker forhøjet aktivitet i Biskjoldbruskkirtlerne, kan diagnosen stilles vha. blodprøver, der måler blodets indhold af calcium og PTH. Urinens indhold af calcium findes ofte forhøjet. Om sygdommen har relation til nyresygdom, kan vurderes med en blodprøve, der måler nyrefunktionen.

Behandling af forhøjet aktivitet i biskjoldbruskkirtlerne

Det er ikke altid nødvendigt med behandling, hvis blodets indhold af calcium blot er let forhøjet. Her er det dog ofte nødvendigt at foretage jævnlige kontroller for at vurdere, om tilstanden forværres.

Hvis det vurderes, at det er nødvendigt med behandling, anvendes en operation, hvor alle fire biskjoldbruskkirtler lokaliseres, og den hormonproducerende knude fjernes. Denne operation tilbydes som regel altid til yngre individer, da risikoen for udvikling af komplikationer til sygdommen er større på længere sigt.

Forløb og komplikationer

Komplikationer til operationen er udvikling af for lav aktivitet i Biskjoldbruskkirtlerne eller beskadigelse af nerverne i området, men de ses forholdsvist sjældent. Efter en operation ses helbredelse for langt de fleste, og prognosen er god.

De værste komplikationer til forhøjet aktivitet i Biskjoldbruskkirtlerne er som nævnt ovenfor tilkomst af hjertekarsygdomme. Der ses en overdødelighed f.eks. som følge af Blodprop i hjertet . Operationen kan formentlig bremse yderligere udvikling i tendensen til hjertekarsygdomme, men kan ikke forhindre den skade, der allerede er sket. 

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...