Hypofysen

Forfatter:BA. med., Stig Præstekjær-Andersen
Dato:29. august 2006

Hypofysen er en lille kirtel på størrelse med en ært, der er ophængt på undersiden af hjernen i hypofysestilken. Igennem hypofysestilken er kirtlen i direkte forbindelse med hjernen. Hjernen kan således påvirke kirtlen direkte til at udskille mange forskellige hormoner, som er vigtige for kroppens vækst, udvikling og reproduktion. Sundhedsguiden.dk - Hypofysen
 

Hypofysen er delt op i en forreste og bagerste lap.

Fra den forreste lap udskilles følgende hormoner: 
  • Væksthormon, der påvirker knoglernes længdevækst samt muskelvæksten hos børn og unge.
     
  • Prolaktin, der er et mælkestimulerende hormon, der stimulerer brystkirtlerne til dannelse af mælk under graviditet og amning (se Galaktorré ).
     
  • Kortikotropin (ACTH), der påvirker binyrebarkens til udskillelse af binyrebarkhormon (steroid).
     
  • Skjoldbruskkirtel-stimulerende hormon, (TSH), der stimulerer skjoldbruskkirtlen til udskillelse af hormoner, der især påvirker stofskiftet.
     
  • Gonadotropiner (FSH og LH), der påvirker kønskirtlerne, dvs. æggestokkene hos kvinder og testiklerne hos mænd, til vækst og dannelse af kønshormon.
I den bagerste hypofyselap oplagres og udskilles 2 hormoner: 
  • Antidiuretisk hormon (ADH); et hormon, der nedsætter vandudskillelsen i nyrerne og dermed opkoncentrerer urinen. Indtagelse af alkohol blokerer dette hormon direkte og giver således øget tissetrang.
     
  • Oxytocin, et hormon, der skaber sammentrækninger i livmoderen, og hjælper specielt til under fødslen.
 

Hjernens påvirkning af hypofysen

I den nederste del af selve hjernen, lige over hypofysen sidder et center, der kaldes for hypothalamus (se hjernen ). Herfra udskilles hormoner, der påvirker hypofysen direkte igennem hypofysestilkens blodkar.

Hypothalamus modtager via nerveimpulser talrige informationer fra omverdenen, f.eks. følelser, synsindtryk og lyspåvirkninger, der kan stimulere til udskillelse af hypofysens hormoner. I en stresssituation kan hypothalamus f.eks. foranledige udskillelse af binyrebarkhormon (steroid), der er nødvendigt i en sådan situation.

Læs også:

Akromegali
Diabetes Insipidus
Dværgvækst
Hypofyseinsufficiens (Utilstrækkelig hypofysefunktion)
Hypofysen
Kæmpevækst (Gigantisme)
Hypofysetumorer
 






Nyheder

Test dig selv

Symptomguiden

Temaer

TIlbud

Top 5

Sundhedsfagbogen

Information

Nyheder: Dagens Nyhed | Alle Nyheder Temaer: Alle temaer | Allergi | Barnet| Børn og inkontinens | Brystkræft | Cancer/kræft | Dermatologi - Laserbehandling | Diabetes/sukkersyge | Forkølelse og influenza | Gastric bypass | Gigt | Graviditet og fødsel | Hjerte-kar sygdomme | Knogleskørhed | Kom i form | Kost og ernæring | KOL & Rygestop | Kønssygdomme | Lus | Overvægt og vægttab | Psoriasis | Rygproblemer | Søvnproblemer | Test dig selv | Underlivssvamp Information: Om Sundhedsguiden | Annoncering | Kontakt

Foreign editions: Brain and Nerves | Mózg i nerwy

 
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site.
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold. Hjem. Kontakt
 
© Copyright 1999 - 2010 - www.sundhedsguiden.dk
 
Sundhedsguiden
2. September 2010    |    Bookmark Sundhedsguiden    |    Om sundhedsguiden    |    Annoncering
Søg på sundhedsguiden.dk:Find behandler:
Søg
Temaer / Alle temaer / Hormonale forstyrrelser / Hypofysen / Hypofysen