Definition og årsager
Et barn kan være lavere end gennemsnittet af flere årsager. Arvelige faktorer spiller selvfølgelig en rolle for, hvor høj man bliver, men kosten skal også være tilstrækkelig og indeholde de nødvendige næringsstoffer og vitaminer. Dårlig kost i barndommen kan således medvirke til, at man bliver lavere end gennemsnittet.
Dværgvækst kan også skyldes genetiske fejl, f.eks. ved Turners syndrom, der kun rammer piger, eller Achondroplasi, en nedarvet sygdom giver nedsat vækst af knoglerne i ben og arme.
I sjældne tilfælde skyldes dværgvækst nedsat produktion af de hormoner, der er nødvendige for normal vækst, især væksthormon fra hypofysen eller skjoldbruskkirtelhormon .
Forholdsregler og diagnose
Hvis man har mistanke om unormal vækst hos sit barn, kan man fortage regelmæssige målinger af højden for på den måde at finde ud af, om udviklingen afviger fra det normale.
Hvis lægen mistænker en genetisk sygdom, kan der laves genetiske undersøgelser, der kan udelukke f.eks. Turners syndrom eller Achondroplasi.
Hvis dværgvæksten skyldes mangel på væksthormon eller skjoldbruskkirtelhormon, kan disse diagnoser stilles enkelt vha. blodprøver, der måler hormonniveauet i blodet.
Et røntgenbillede af hånden eller håndleddet anvendes i nogle tilfælde til at bestemme, om skelettet er færdigudvokset.
Behandling og prognose
Langsom vækst pga. uhensigtsmæssig diæt kan som regel genoprettes, hvis de nødvendige justeringer af kosten foretages.
Ved mangel på enten væksthormon eller skjoldbruskkirtelhormon anvendes erstatningsbehandling med syntetiske hormonpræparater.
For de arvelige former for dværgvækst findes der ingen kurerende behandling. Men symptombehandling gør, at der sagtens kan opnås en normal barndom, selvom der ikke altid opnås normal højde som voksen.
Generelt set er det vigtigt at påbegynde behandlingen af dværgvækst inden puberteten, hvor knoglerne stadig har potentialet til normal vækst. Hvis behandlingen iværksættes tidligt, er der en god chance for at opnå relativ normal endelig højde.
| 
